Profile
Blog
Photos
Videos
01 Nov
Om morgenen steg vi ombord på en husbåd og sejlede op ad Mekong River. Båden var ejet af en familie, som boede i den bagerste del og de sørgede for mad og hygge. Til hver side af floden var der høje bjerge dækket af jungle og langs floden så vi fiskerer og små landbrug.
Under sejlturen blev der spillet kort, læst bøger og generelt bare slappet af.
Efter at have sejlet hele dagen, nåede vi til en primitiv landsby, hvor vi skulle overnatte. Ved flodbredden blev vi løbet i møde af landsbyens børn og de slap os ikke før vi tog afsted igen. De var glade for besøgende turister og der blev leget fange og skudt en masse med fiktive våben. Da de ikke har spejl i landsbyen, synes børnene det var utrolig interessant at se billeder af dem selv på vores kammeraer.
Rundt i landsbyen løb grise og høns rundt og husene var simple træhuse på bjælker. Der var ikke meget elektricitet, så det var på med pandelygten og så blev vi ellers fordelt hos de forskellige familier. Her fik vi hver en madras med myggenet og her sov vi godt.
Det var et meget primitivt sted, men en spændende oplevelse i kontrast til de større byer og hotelværelserne.
02 Nov
Tidlig morgen sejlede vi videre op ad Mekong river og ind i Thailand. Vi overnattede i Chiang khong på et hyggeligt hotel, hvor det lignede man var ude i junglen.
Om aftenen spiste vi på en restaurant/bar, hvor vi spillede pool og slappede af. På et tidspunkt mens vi spillede pool, fik jeg øje på en stor edderkop på væggen. Min CEO kom over, så jeg spurgte om han vidste hvilken slags edderkop det var. Han skyndte sig at sparke den ihjel og forklarede at den var ekstrem giftig og at edderkopper i Thailand generelt er farlige... Jeg kontrollerede mit rum en ekstra gang før jeg sov den nat.
Happy/scary Days
Jacob
- comments