22-23 Feb

Vi forlod Taupo og civilisationen og begav os ud paa grusveje og op I bjergterraen. Vores destination var Blue duck station I Whakahoro (udtales f***ahore), som er en afsidende farm/lodge med koer, grise og faar samt et sted der tager sig af den truede blue duck.

Paa vejen var der pludselig trafikprop I form af flere hundrede faar, der pludselig fyldte hele vejen. Vi maatte derfor holde ind til siden og lade dem passere. Da vidste vi at vi var kommet godt ud paa landet.

Vi ankom til blue duck station om aftenen og fik laekker aftensmad lavet over baal og efterfoelgende var der baalhygge med bajere og gode historier.

Naeste dag tog jeg paa gedejagt. Gederne er skadedyr, da de oedelaegger traeerne, saa det var hovedaarsagen til jagten paa dem. Jeg tog afsted med to hollaendere og jaegeren Flake, som instruerede os I riflen og efterfoelgende koerte os laengere op I bjergterraenget. Vi saa hurtigt en flok geder oppe I bjergene og begyndte at snige os ind paa dem. De viste sig dog at vaere snedige, saa de sneg sig uden om os og stod pludselig, hvor vi kom fra. Moegdyr! Det endte dog med at en af gederne kom paa skudhold og jeg lagde mig I stilling og skoed en fuldtraeffer. Den tumlede ned paa en stejl skraaning, saa det var ikke uden besvaer at byttet blev kraevet, men det lykkedes.

De to hollaendere skoed en buk, saa de maatte igennem en tradition, som bestod I at dele dens testikler. Til trods for vaemmelse fik de sig en anderledes snack og Flake og jeg et godt grin.

Vi tog gederne med tilbage til farmen og parterede og flaaede dem I et lille skur. Vi lignede nogen fra en horror film, men med store smil paa efter en anderledes og virkelig god oplevelse praeget af stolthed over en vellykket jagt Jeg fik noget af koedet fra min ged, som jeg tilberedte om aftenen og det smager bare bedre naar man selv har skudt dyret.

Happy days Jacob