Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en weekend med fuld knald på skulle man tro, at det var peace of cake at opdatere bloggen, men hvor skal man begynde, hvad skal man fremhæve, og hvad skal man undlade? Ja, vi slås virkelig med de helt store udfordringer heroppe. Specielt sat i kontrast til weekends indsamlingsshow, hvor DK stod sammen i kampen mod fattigdom og sult… Men det laver trods alt ikke om på, at vi har oplevet en masse, som vi gerne vil dele med jer, derfor kører vi lige på og hårdt:
Vores tøj vandt kampen mod fugten, men det kostede desværre Daniela's helbred. Vi var derfor et halv amputeret hold, da vi lørdag morgen snørede vandreskoene, og begav os ud i området omkring Vík. Første tur foregik i området omkring hostlet. Vejret havde i løbet af natten taget en 180 graders vending, og der var solopgang og sol fra en næsten skyfri himmel og vigtigst af alt; ingen blæst. Efter at have set lidt på området, vi havde overnattet i, kørte vi et stykke mod øst (ca. 8 km ifølge fyren fra hostlet, men ingen af os ville nu have lyst til at løbe hans 8 km…) ud til en klippe, som tordner sig op over The Black Beach. Ifølge de gamle saga ligger den ene af de to første vikinger på Island begravet her. Meget kan man sige, men man må give de gamle vikinger, at de forstår at vælger deres gravpladser med omhu - wow en hiking! Turen gav sved på panden og faste balder, men var i den grad det hele værd. Vi har forsøgt at fange det på billeder, men de kommer til kort - man skulle have været der!
Efter en kort frokostpause bestående af daggamle pizzasnegle og tørt knækbrød, (og længsel efter både ketchup og mere ost), kørte vi videre mod Mýrdalsjökull, den sumpede dals gletsjer. Den fjerde største af sin slags på Island, og nok bedst kendt for vulkanerne omkring sig. Katla, som ca. går i udbrud én gang hvert 50. år og som i disse år, så småt begynder at røre på sig, og ikke mindst vulkanen Eyjafjallajökull. De fleste husker nok udbruddet i 2010, hvor askestøv lammede flytrafikken i hele Nordeuropa - Eyja, var synderen!
Det kræver en certificeret guide og alverdens udstyr at få lov at klatre på gletsjeren, så vi måtte desværre nøjes med at kigge på og røre lidt ved isen. Men vi vil ikke udelukke, at en Glacier Walk måske kommer på programmet næste weekend!
Til gengæld nåede vi lige et smut forbi Skógafoss - endnu et vandfald - inden kursen blev sat mod vores lejlighed i Downtown Reykjavik, snasket mad og vores egne senge!
I skrivende stund, er vi netop hjemvendt fra weekendens sidste planlagte tur. Turen gik i dag vestpå. Vi har været forbi en lille kirkegård, hvor en af sagaernes gamle helte ligger begravet. Hiket gennem lavasten og stået på toppen (og i bunden) af et krater, og løbet næsten tør for benzin - Cecilies nerver blev udfordret til bristepunktet. Nu holder lille bilen parkeret i kælderen, ildelugtende og beskidt (egentligt ret godt i overensstemmelse med os), og kun med en enkelt advarselslampe, der lyser.
- comments