Profile
Blog
Photos
Videos
Efter 4 dage på farten er vi nu tilbage på Asian Hotel i Saigon. Vi blev onsdag morgen kørt med bus (en 2-3 timer lang tur) til Mekong Deltaet, hvor vi blev anbragt i en større båd. Denne sejlede os til et sted i nærheden af vores home stay (noget der svarer til bed & breakfast) og herfra skulle vi nu gå 20 min for at nå frem til home stay'et. Det var en virkelig varm, men samtidig utrolig smuk tur. Vi gik på en lille sti langs flodens bred og forbi alle de lokales huse og haver. Langs stien stod der palmer, bananpalmer osv., hvorfra der hang bananklaser, papayafrugter og lignende - det var så urealistisk at få lov til at opleve sådan en natur med egne øjne. Da vi ankom til home stay'et var der fri leg og tid til afslapning efter en meget varm gåtur (puuuuhaaa). Om aftenen havde home stay'ets familie sørget for underholdning i form af traditionel vietnamesisk musik. Det var en lidt blandet oplevelse, da de fortalte meget og spillede en del skuespil, som vi selvfølgelig ikke forstod. Efter aftensmaden mente vires guide Loi, at vi skulle smage på den lokale risvin, hvilket minder lidt om vores snaps. Fy for fa... hvor var det bare ikke et stort hit. Derefter improviserede han en masse lege, som ligesom skulle ryste os sammen - og hvor alle på den ene eller anden måde fik hældt risvin i sig. Efter en lang dag med mange indtryk trak jeg til køjs i min lille seng omkredset af myggenet i det næsten vægfri soveværelse. Huset var nemlig bygget op således, at kun små tynde træ"skodder" med en masse mønstret huller i delte rummende fra "udenfor". Man kunne altså høre alle hele tiden - også hanen der galede hver morgen kl. 5. Længe leve ørepropper!
Næste dag stod i den grad også i oplevelsernes tegn. Vi startede dagen ud med, at gå de 10 meter fra home stay'et ned til floden, hvor en masse små "robåde" stod og ventede med hver sin styrmand. Vi blev nu placeret 3 og 3 i hver båd, hvorefter en vietnameser sejlede os op langs floden til en større båd. Det var en helt fantastisk oplevelse, at få lov til at flyde i floden, mens vi sad med små sivhatte i båden. Atmosfæren var fuldstændig afslappet og der var helt roligt. Det kan ikke beskrive med ord - det skal opleves! Da vi ankom til den store båd, steg vi ombord og blev sejlet til et andet home stay, hvor vi lånet cykler. Nu gik turen langs Mekong River, på de små stier, forbi alle de lokales huse og marker på cykel. Det var en befriende måde at opleve landsbyerne på og man følte sig super ovenpå og fri på cyklen. Hver gang der var pause, stod alle og svedte som en gruppe grisebasser, så det var også dejligt at få skabt en naturlig brise, når man cyklede igennem landskabet. Sejl- og cykelturen var over ALLE forventninger og jeg håber, alle får lov til at opleve det mindst én gang i deres liv.
Efter cykelturen endte vi tilbage på den nye home stay, hvor vi nu skulle lave og fylde vores egne rispandekager - mmmmmh. Efter endnu en lækker frokost gik turen tilbage mod vores eget home stay, hvor den nu stod på afslapning i hængekøjer. Jeg elsker hængekøjer! Man kan ikke andet end at være afslappet i en hængekøje og jeg skal lige love jeg for, at der er hængekøjer over alt i Vietnam. Jeg tror stadig ikke, at jeg har set en stresset vietnameser. Selvom trafikken her i helt skudt i hovedet, så stresser de ikke. Det må man beundre dem lidt for.
Om aftenen stod den igen på nogle lege (denne gang uden risvin) og senere sad vi bare og hyggede og snakkede. Alt i alt var det en helt super, hvis ikke noget nær perfekt, dag!
I går startede vi dagen lidt tidligere og efter at vi havde pakket alle vores ting, sejlede vi med vores båd til en slikfabrik. Først og fremmest blev der hevet to gigantiske slanger frem, hvorefter man havde mulighed for, at holde dem. Jeg havde aftalt med mig selv hjemmefra, at jeg skulle (!!!) holde en slange, som en del af mit ønske om at overskride en masse grænser. Så jeg holdt en gigantisk slange om halsen! Jeg var sygt bange i øjeblikket og rystede efterfølgende, men jeg er så glad for, at jeg gjorde det. Efterfølgende blev vi vist rundt på den lille fabrik, hvor vi fik lov til at smage på karameller, slangeblodshots, rispopcorn osv. Til slut var der en lille "shop", hvor der var mulighed for at købe noget af det slik de producerer, så jeg fik shoppet en smule vietnamesisk slik for næsten ingen penge.
Efter vores besøg på fabrikken gik turen tilbage til bussen og dernæst mod Saigon. I Saigon tog vi i samlet flok på en bar kaldet Storm P, hvor der kunne bestilles dansk mad - nogle på holdet savnede nemlig allerede en rugbrødsmad med leverpostej. Efter middagen bestilte vi øl og drinks, hvorefter vi tog på et diskotek. Det var super sjovt, for der var næsten ingen grænser for, hvad vi kunne være bekendte at gøre på diskoteket. Pigerne blev hevet op på bordene og vi passede ligesom bare os selv.
I dag startede vi dagen tidligt og blev kørt med bus ud af Saigon igen, ud mod Cu Chi Tunnels. På vejen stoppede vi ved en gummiplantage, hvor Loi berettede lidt om fremgangsmåden. Dernæst ankom vi til Cu Chi, hvilket var et super spændende område indholdende en hel landsby under jorden bygget på omkring de famøse tunneller. Vi fik lov til at kravle rundt ned i tunnellerne og virkelig opleve, hvordan VietCong levede under krigen. Undervejs på rundvisningen fik vi mulighed for at skyde - så det skulle jeg da prøve! Jeg har nu skudt med en AK47 helt alene! Woooooop! Og jeg kom til at nappe et af de tomme skud med.. Hæhæ, nu må vi se, hvor langt jeg kan få det med på rejsen.
I aften er vores sidste aften i Saigon, hvor vi allesammen tager til middag på en båd, der sejler i Saigon River, mens man spiser sin aftensmad. Det lyder som den perfekte afslutning, på nogle fantastiske og oplevelses fyldte dage. Men jeg glæder mig nu også til at komme videre. Imorgen venter der os en 12-14 timer lang bustur, så det bliver nok en liiiidt lang dag.
Jeg håber, I har det godt derhjemme, for jeg har 'the time of my life' her :-)
- comments
Isabella PS jeg vil forsøge at smide nogle billeder op i løbet af næste uge :-)
Lars Super og godt gået med slangen!
Jolanta Godt at høre fra dig igen. Jeres tur lyder til at være rigtig godt arrangeret med masser af fantastiske oplevelser undervejs. Hos os er det regn hele! tiden. Det siges, at det bliver koldt i næste uge med minus grader. Vio er på arbejde og tager til julefrokost om aftenen med x' erne. Juletræet står stadig inde i stuen og mig og Vio blev enige om, at det får lov til at står frem til næste weekend, fordi vi elsker dets hygge. Men så er det også slut. God bustur i morgen og nogle dejlige stranddage i Nha Trang. Mange hilsner fra mig.
Ida Det lyder da fantastisk Isa! Jeg følte helt, jeg sad med dig i båden og bag på cyklen :) Det er dejligt at høre, at du har det så awesome! Det kan man ikke sige, at vi har herhjemme i det triste vejr... Glæder mig til endnu et oplæg og en masse billeder <3
Karo Super Isa tam masz! I super ze jestes zadowolona i sie cieszysz! :) Tyle co mi google przetlumaczyly to co napisalas, to zrozumialam :) Trzymaj sie tam i extra przygody!
Julie Shiiit hvor er du sej Isa, tænkt du turde holde slangen :O Det overlod jeg til Andreas ;) Håber du fik spist en masser lækkert slik. Det lyder som du hygger dig meget, det er skønt at vide <3 Xxx Julie
Amanda Du er for sej smukke! Lyder helt fantastisk og godt du har det godt
Nadia Ih hvor er det skønt at man kan følge lidt med!!! Det lyder jo helt fantastisk isapigen <3 Tænker på dig!! kyyyys
mia stæhr kære isa. jeg er stolt af at du får afprøvet grænser. kærligst farmor