Profile
Blog
Photos
Videos
Åha, hvor skal jeg begynde... Jeg er netop kommet hjem fra tre dages uforglemmelig Easy Rider-tur og ligger nu tilbage på hotelværelset i Nha Trang med en forvrikket fod (mere om det senere).
Vi var 10 piger, der fredag morgen begyndte vores lille motercykel-eventyr gennem Vietnams højland. Vi fik hver tildelt en chauffør, som skulle køre os fra sted til sted, og så gik turen ellers ud af Nha Trang og mod højere områder. Første dag gik turen fra Nha Trang til Dak Lak-provinsen (oppe i det centrale højland), hvor vi havde en masse stop med sightseeing på vejen. Vi har set og smagt alt fra peberkorn og passionsfrugter til kaffeblomster og kakaobønner (vel og mærke direkte fra plantagerne). Vi fandt hurtigt ud af, at vores chauffører var nogle skøre personer og det var pludselig halvdelen af Easy Rider-oplevelsen, at møde disse skøre mennesker. Selvom deres engelsk var gebrokkent (pånær vores "guide's"), jokede de med os og lavede sjov med hinanden - super morsomt!
Jo højere op vi kom, des koldere blev det selvfølgelig - hvilket ingen af os rigtig havde taget højde for hjemmefra. Da vi endelig kom frem til vores første overnatnings sted i Dak Lak-provinsen, fandt vi ud af, at vi skulle overnatte i nogle Long Houses. *Et Long House er et hus, som er hævet cirka 2 meter fra jorden, hvor de lokale kan opbevare deres maskiner eller husdyr under.* I disse fik vi nogle senge, igen omkredset af myggenet. Hvad vi fandt ud af i nattensløb var dog, at et Long House ikke nødvendigvis er isoleret eller uden revner i tag og gulv. Dette resulterede i, at vi nok alle havde turens hidtil koldeste nat - nøj hvor jeg frøs! Heldigvis delte jeg seng med Amanda, så vi fik delt en smule kropsvarme gennem vores numser, haha.
Næste morgen stod vi tidligt op og gik straks efter morgenmaden en tur i den lille landsby vi befandt os i. Landsbyen befinder sig tilsyneladende i et område, hvor elefanterne oprindeligt stemmer fra. Dette betyder, at der kom flere elefanter gående forbi os på vejen, mens vi gik og beundrede de mange Long Houses, som de lokale bor i. Det var SÅ surrealistisk en oplevelse! Efter en hurtig guidet tur gennem byen af en af vores chauffører, blev det vores tur til noget elefantridning! Og det var godt nok noget af en bumlet oplevelse. Man har et idyllisk billede om, at den glider stille afsted, men der må jeg skuffe og sige, at det er en helt anden oplevelse. Det var en super fed oplevelse - no doubt - det var bare meget anderledes end forventet. Vi red først en tur rundt om landsbyen, hvorefter elefanterne blev styret ud på en flod, vi nu skulle krydse. Herude fik jeg lov til at bytte plads med føreren, således at jeg nu i stedet for at sidde på bænken, fik lov til at sidde på elefantens nakke! Så jeg har ikke bare siddet i en stol på en elefant, men rent faktisk PÅ en elefant. Efter vores elefant-eventyr gik turen (på motercykel) videre mod bjergbyen Da Lat. Ved ankomst her var vi alle nogle frossenpinde med alt for lidt ekstra tøj. Vi sov derfor så mange som muligt på hvert værelse (de har åbenbart ikke investeret i varme på det hotel, hvor vi overnattede) og bad om ekstra tæpper. Dette resulterede i, at jeg fik en dejlig varm nat under masser af tæpper med en arm om Emma.
I morges gik turen med minibus 20 min udenfor Da Lat. Her havde vi nu nogle nye "guides", som skulle instruere os i rappelling. Jeg var fit for fight og klar til lidt aktiv sjov, men vælger allerede på nedturen til vandfaldet, at falde og slå min albue en smule. Jeg tænker "pyt" og giver den max gas til de indledende øvelser. Vi kommer ned til floden - der leder til vandfaldet - og får her ordrer om, at lægge os på ryggen og flyde med strømmen - ellers falder vi på en glatte bund og de mange store sten. Vandet er iskoldt, men alle er oppe og køre, så vi griner og basker i vandet. Vi når frem til et mindre - jeg ville ikke kalde det vandfald, men måske - vandløb, hvor stenene er blevet slebet helt fine og runde af vandet. Jeg får nu besked på, at lægge mig med den ene hånd for næsen og den anden under hovedet, fladt på ryggen, før jeg bliver sendt af sted, ned af stensætningen. Det er naturens egen rutsjebane! Og ja. Jeg prøvede flere gange - det var SÅ sjovt! Stadig høj på den fede oplevelse begiver jeg mig sammen med de andre igennem den jugleagtige natur af små stier mod det store vandfald. Imens jeg går og ævler og har et sekunds uopmærksomhed formår jeg at træde på en lille gren, der stikker op af jorden. Dette resulterer i, at jeg vrikker godt og grundigt om på min venstre ankel og falder automatisk sammen af smerter. Den første tanke, der strejfer mig er "flot Isabella, det var den rejse". En af vores guider finder dog noget "magisk" (det har jeg valgt at kalde det) helse olie frem, som han begynder at massere min ankel med. Og 10 min senere står jeg igen på benene - dog med en noget øm ankel, men meget bedre end mit "dødsscenarie" 10 min tidligere. Vi når frem til vandfaldet og jeg er egentlig afklaret med, at jeg må droppe rappelleturen ned, men guiden siger, at jeg sagtens kan klare det og jeg bedømmer, at jeg vil være mere ked af, at lade vær' end hvis jeg gør det. Så jeg gjorde det - og det var overdrevet fedt! (Jeg lover at lægge billeder op snarest). Det var så fed en følelse at "klatre" ned gennem det brusende vand på de glatte sten, mens adrenalinen pumpede en smule. Da klippen gik lidt indad til sidst, måtte vi lave frit hop/fald de sidste fire meter - sikke et sus det gav! Så er vi igang med de adrenalinsus givende aktiviteter, juhu. Da alle var kommet ned og de der havde lyst, havde lavet klippeudspring (jeg måtte desværre springe over), begik vi os opad igen, hvor vi fik serveret en lækker picnic frokost - hvor vi rent faktisk selv måtte vælge, hvad der skulle i vores mad. Vi har nemlig lidt problemer efterhånden med, at vi får serveret alting af vores guides eller restauranten uden egentlig selv at kunne vælge. Så det var super lækkert, for en gangs skyld, at kunne sammensætte en sandwich (som vi ikke har fået en eneste gang i Vietnam endnu) indeholdende en masse friske grøntsager - mums! Efter frokosten gik turen tilbage til hotellet i Da Lat, hvor vores chaufførere ventede på os og så gik turen ellers tilbage mod Nha Trang med 10 trætte og oplevelsesspækkede piger.
Jeg har på denne tur set flere rismarker og frodige bjergsider end jeg nogensinde kunne drømme om. Jeg har set en mand køre på sin scooter med en kummefryser bagpå. Jeg er blevet mødt af en masse glade børn, der vinker til os og råber "hallo". Jeg har set lokale drive kvæg, som fyldt hele vejen, så vi måtte bremse op og manøvre os udenom. Jeg har følt mig ualmindeligt heldig.
P.S. På billedet ses jeg med rørsukker i munden - direkte fra marken. Billedet er taget på kameraet, men jeg har ikke haft mulighed for at uploade, så det bliver et billede af billedet denne gang. Pas på jer selv der hjemme, så vil jeg pleje min fod imens :-)
- comments
Aga Super historie! Vi venter på en smule af rørsukker, som vi håber, du har taget med som souvenir (haha). Marcin vil gerne noget andet ( haha)!
Jola Sikken spændende tur! Jeg vil også!!! Pas godt på din fod. Hilsen fra iskold Danmark
Mia og Allan stæhr Dejligt at kunne følge dig. Mia. Når man udvider sine grænser, forøger man også sine risici,men jeg har altid oplevet at det positive i oplevelserne har overtrumfet det negative. Allan.