Profile
Blog
Photos
Videos
Idag lejede vi knallerter oppe i gaden. Min far og jeg kørte på en, min mor og Lua på en anden og min morfar kørte på en selv, min mormor blev på stranden.
Vi skulle køre ca 10km ned til dykkerbutikken. De var rigtig søde nede i dykkerbutikken og det lyder rigtig spændende det jeg skal.
Men på vej hjem skete noget rigtig forfærdeligt, vi skulle op af en meget stejl vej, vi kørte meget langsomt, men pludselig skred vores forhjul ud til siden og vi faldt. Jeg blev rigtig bange og jeg har skrabet mig rigtig meget på hele min højre side. Min far og jeg blev hjulpet op i en taxa, som kørte os til en lægeklinik, hvor de rensede mine sår og forbandt dem. Det ser meget voldsomt ud med alt det forbinding, men jeg skal have det på i et par dage. Jeg er ok, men det svider rigtig meget og det er rigtig ærgerligt at jeg ikke kan bade. Jeg skal også vente med at dykke, men det når vi nok.
Nu skal jeg bare slappe af et par dage, men så er det godt jeg har nogle gode bøger med.
- comments