Profile
Blog
Photos
Videos
01. 01.december 2010, Onsdag
I nat silede regnen ned. Ved daggry var det overskyet og kl. 0800 skinnede Solen og jog de sidste skyer væk ! Temperaturen har hele døgnet ligget på 29 grader. Take That !!!
0745 kørte vi til Hanauma Bay. Ingen kø ved kassen og hurtigt igennem videoforevisningen, indskrivningen til de næste 365 fri dage (fri for at se filmen igen) og så med traktoren ned ad bjergsiden til det dejlige gyldne sand og det blå glitrende vand.
Første "dyk" og jeg fandt en havskildpadde ! Sikke et held ! Men uden fotoapparat til dokumentation !
Havde den helt for mig selv i rigtig lang tid, hvor jeg bare lå stille i vandet og iagttog den. Pludseligville den sandelig også se mig og kom derfor op og vi lå ansigt til ansigt i ca. ½ meters afstand i ca. 10 sec. Det var en oplevelse. Desværre kom der en japaner og hidkaldte hele kylleret af sorthårede, råbende og skrigende dernge og piger - og så var vor tete forbi for denne gang. Men check alligevel videoen !!!!
Efter 2. dyk havde Irene sandelig også fundet én og hun havde den helt for sig selv ! Det er til at blive høj af. 3.dyk fandt også jeg én igen - og nu var Canon'en med. Jeg videofilmede og fotograferede på livet løs, som I kan se. Der var brænding ind over revet, så skille og jeg tumlede rundt om hinanden - uden at vi dog korporligt tørnede sammen. En flink pige tilbød mig at fotografere mig sammen med Skille og resultatet kan ses på bloggen.
Vi nød livet over og under vand til ved middagstid, hvor vi snuppede en burger ved udgangen, hvorefter vi smuttede til hotellet for afskyldning om omklædning til regnskovsturen til Manoa Falls.
Havde en meget varm og luftfugtig tur frem og tilbage uden myggestik eller troperegn. Det er nu 5. gang vi har gået turen og vi nyder den hver gang om end nyhedens interesse ikke er der.
Nu er der "fri leg" indtil vi skal spise. Om det bliver i hawaii Kai hos Kona bryggeriet eller på Lulu's er ikke helt klart endnu.
Nu smutter vi ned på kaffebaren og ser at få denne blog af sted til Jer hjemme i det kolde, hvide Dannevang.
Så kom da til Hawai'i!!!!
- comments