ALOHA !

Så er vi på LANA'I ..... udtales LA-NA-I med tryk på 2. stavelse.

Fra Kaua'i s regn og blæst til Lana'i' s blæst pt.uden regn.

Det stod ikke i mit program, at det skulle regne idag. Derfor fandt Irene et alternativ: By-musæet !!!!

Vi pakkede og var klar i bilen 0945. Forinden havde jeg udklareret os hos værten, der idag var den mandlige halvdel.

Da han hørte, vi skulle videre til Lana'i blev han helt elektrisk ! Så måtte vi endelig besøge det lokale historiske musæum, for han kendte de, der drev det - og det var det bedste i hele staten. "Her er mit visitkort og hils dem fra mig !!!!"

Vi kørte ud til Wailua Falls ( ikke Waimea, som tidligere skrevet - det er altså ikke let at begå sig i det fonetiske herovre) !!!!!!

Der var godt med vand i faldet. Det sjoveste var dog, at for enden af den 'blinde' vej var et skilt med teksten: NO VENDING og så henvisning til en lovbestemmelse. Vi grinede, for hvordan i alverden havde de så tænkt sig, at vi skulle komme tilbage igen ??????? En sms til Morten løste problemet ! Det betyder, at vi ikke må stille bod op og begynde at faldbyde mercandice til alle de sjove, søde mennesker, der netop er ankommet med PRIDE OF AMERICA, og som vi synes, er så hyggelige. OK, vi kunne roligt acceptere ikke at sælge souveniers og vendte i stedet bilen og kørte til det lokale musæum, som så absolut var et regnvejrsbesøg værd ( nu regnede det ikke længere). Der var fin beskrivelse af, hvordan de første plantører fightede en hård kamp for at få sukkerrørsdyrknigen igang. Bl.a nordmænd og tyskere. Spændende !

Vi købte bl.a. i giftshoppen 4 slebne vinglas, som vi fik sendt hjem til Ebeltoft. Håber de alle når uskadte frem. Vi "mangler" i den grad glas !!! ( I hvert fald plads til dem !!! )

Kørte i henhold til forslaget i vort program til Duke's Barefoot Restaurant og nød en herlig frokost tilsat Big Wave og Fire Rock. Nu er vi velkendte i den lokale ølterminologi.

Vort fly skulle afgå 0441 PM, men vi kunne ikke finde på mere at bruge den kostbare tid på end at checkke in på flyet, drikke kaffe, indkøbe endnu mere souveniers, nyde et par massagestole, der slet ikke - absolut ikke - kunne konkurrere med hverken Birgitte i Ebeltoft eller den søde, sorte dame på stranden i Jamaica.

I Honolulu måtte vi tage en hastig afsked med vore søde, dejlige rejsekammerater fra det kolde, hvide NORGE og haste videre ( vort fly var lidt forsinket fra Kaua'i) til Inter-island terminalen, hvor vi var de eneste. Vi ringede til et ISLAND AIR tlf.nummer og fik at vide, at vi ville blive afhentet og ledsaget til flyet. Dvs at vi ikke igen skulle chekkes, men gik lige ud til flytrappen. Det var en BIG BIRD - et Dash-fly. Vi var ikke mere end 20 pers. (incl. et par højtskrigende børn) i de 2x2 stolerækker. Fin tur. Ved bagage-claim blev vi adspurgt om vort logi. Straks kom to pers. og hentede vore 3 kufferter, ud til shuttlebussen og afsted.

Damen, der modtog os på Hotel Lana'i var 'næsten' dansk. Hendes bedsteforældre var i hvert fald. Vi fik lidt grin om danske ord og kom til vort værelse: Hvidmalede trævægge, høvlede gulve, autentiske kommoder, gamle engelske løftevinduer etc. SÅDAN skal det være !!! Ikke alt det der internationale kønsløse pjat ! Luksuspræget er, at alt er så pietetsfuldt restaureret !

Så gik vi hen til middagen ! Blev modtaget som kære gæster af en storsmilende, polynesisk/hawaii- pige . Og så maden:::::::::::::::. Vi siger Jer ! Den var himmelsk - og vinen...... en Pinot Noir så englene sang. Irene fik en sammenblanding af alskens fisk og skaldyr i en krydret ret. Jeg en Angus RibEye - rare - med brasede kartofler i champigon- blanding. Bagefter kaffe, en lokal Irishkaffe, isdessert med karameliseret banan og is med chokoladesovs. Desværre var der dennegang ikke nogen at dele regningen med efter princippet : 2 kreditkort og så " Split - it - in - the - middle " !!! Men det var alle pengene værd !!!! Og det var "ikke så få endda"!!!!!

Nu er vi gået til køjs og glæder os til at se omgivelserne i morgen. I sol, blæst og/ eller regn ! Vi tager det som det kommer.

STAY COOL MAAAAAN