Nu er lyset ved at bryde frem her på Kaua'i efter natten regn.

Vi er meget spændte på at se, hvordan vore omgivelser ser ud.

Første indtryk af vort hotel: GARDEN ISLAND INN er / var helt overvældende !

Vi har fået et helt hjørneværelse med udsigt i to retninger og med egen altan (Lanai hedder det) rundt om hjørnet. Der er to værelser, hver med en meget smuk vifte i loftet, her er fuldt tryk på gratis internet, så både ipad, iphone og min Acer-traktor er kommet på arbejde.

Vi skal idag ud at se på øen i vor hvide Jeep Grand Chrerokee (eller noget i den retning). Vi kører til det sydlige resort-badeområde, ud til det vestligste ved Barking Sands og derefer endelig til Waimea Canyon ( The Grand Canyon of the Pacific ). Herefter badning i den smukke bugt lige nedenfor hotellet.

I går havde vi en fin rejsedag med køreturen fra Kailua via Waimea ( ja alt her på øerne er genbrug af navne) til Waipio Valley, Akaka Falls (Bemærk : I SOLSKIN !!!! ). Fantastisk at se den smukke kyst, der modtager noget af det meste regn i verden (Hilo) i sit smukkeste udstyr med alt i grønne nuancer, blomster og et tindrende blåt hav.

Igen levede Hawaiian Airlines op til 100% effektivitet og bragte os fint med mellemlanding i Honolulu her til Kaua'i.

300 m fra vor bopæl ligger en Duke's Barefoot - så der fik Bjørn og jeg en herlig ret BBQ- Spareribs med en Guinnes til.

07. december 2010, Tirsdag

Første hele dag på Kaua'i.

Afsted i herligt varmt gyldent solskin kl. 09. Vi kørte først sydpå til Po'ipu, som vi godt vidste var et 'amerikansk resortområde' på godt og fint. Og det var det også. Beså fænomenet Spouting Horns, hvor de store dønninger rammer lavakysten og via lufttunneller sender kaskader af vand op i luften ved hvert anslag langt inde på land.

Vi har 'aldrig' været længere vestpå - så det ville vi gerne se nu.

Der er en længere vej derud (relativt) i hvert fald er der ikke meget at se på. Vi passerede missilsporingsstationen og endte på en rød dirt road med ret store huller og riller. 6,5 miles hvor alle deller fik lov til at vibrere over sikkerhedsselen ! Vejen blev mere og mere sandet og smallere og smallere alt medens de store klippeformationer foran os blev større og større.

Men pludselig kunne vi se det gyldne sand og det smukke blå hav. Parkerede bilen og vadede ned til den brusende brænding, der absolut ikke indbød til en rolig brystsvømmetur, men snarere brølede:" Bare kom an ! Så æder jeg dig og bringer dig til Yokohama….. !" Det var dybt imponerende at opleve denne vilde og meget smukke natur og kyst. Herfra begynder Kaua'i's NaPali-Coast og den ender først ved Kee Beach, som vi skal besøge i morgen. Alt er ufremkommelig stejl lavakyst og regnskov. Vi hoppede og dansede tilbage og nød de sidste fladt asfalterede kilometer langs den smukke sydkyst med kilometerlang sandstrand, beskyttet af et mindre rev lidt ude, til vi nåede Waimea og den kendte Subway, hvor vi 'altid' nyder den friske frokost før turen op nordpå i Waimea Canyon.Vi var heldige med vejret - Solen lod sin dejlige varme og sine stråler ramme os og alle de smukke grønne og røde farver i Canyon'en på vejen op. Naturligvis standsede vi på alle de mange udsigtsteder og nåede til sidst Kalalau Look-Out. Hurra !!! Hurra !!!

Vi kunne se Stillehavet bruse ind mod kysten mere end 1000 m under os. Foran os havde vi grøn regnskov og til venstre og højre rejste de vilde bjergformationer sig stejlt op. Det er et fantastisk syn og en meget smuk afslutning på turen op i Canyon'en.

Bjørn fik os fint nedad de mange sving - jeg var en enkelt gang ude at løbe og fotografere den (synes jeg) meget smukke røde Kaua'i'-iske jord, som I kan se på billederne.

Vi lagde lige et sving om Kilohana Plantation, hvor vi spiste med børn og svigerbørn på vor dejlige tur i 2007.

I aften skal vi se om vi kan finde vort gode spisested i Kapa'a fra 2007.