Profile
Blog
Photos
Videos
Da vi ankom til Washington var vi mildest talt smadret og gik på hovedet i seng, da vi endelig måtte få et værelse. Af alle de hoteller vi har været på, så er det Hilton Garden Inn i Washington, som har taget føringen, da der ikke var det mindste at klage over hverken med senge, badeværelse, tv osv.
Vi tog på en sightseeingtur som vi efterhånden har gjort i næsten hver eneste by vi har været i, da det giver et godt overblik. Vi fik set Washinton Monument, Pentagon, Lincoln Memorial, diverse museer, dog kun udefra, men vi mente ikke, vi var så kulturelle at det var nødvendigt med et nærmere kig.
En af dagene var vi ude ved Arlington Memorial og så John F. Kennedys grav og vagtskifte foran de ukendtes grav. Vi havde desværre valgt en af de varmeste dage at tage derud i, så på grund af mindre hedeslag, vendte vi snuden hjem igen efter et par timer.
Dagene gik egentlig meget hurtigt, selvom vi ikke havde alt for mange planer. En af dagene udnyttede vi hotellets faciliteter, da vi kunne kombinere vasketøj med poolen. Vi må dog sige at vi fik os et lille chok den "anden" sidste dag... For at gøre en lang historie kort, så mistede vi en dag, som ellers skulle have været ren hygge med shopping, det hvide hus og Twilight 3, men det skete ikke...
Vi ankom til New York, som sagt en dag for "tidligt", hvor vi fik endnu et chok, for skulle ikke sove sammen, men Rikke skulle derimod sove med 5 andre og Inge Lise kun med en. Men så var vi så heldige at få byttet lidt rundt, så vi fik det store værelse sammen med 4 andre. Indtil videre har vi sovet med 2 fra Frankrig, 1 fra Østrig, 1 fra Florida, 1 fra United Kingdom på skift og det har været hunkøn såvel som hankøn.
De første par dage her i New York er kommet til at gå med endnu en sightseeingtur og så har vi selvfølgelig fået indhentet vores shoppingdag, som vi mistede, så nu kan kufferten snart ikke indeholde mere, godt turen går hjem herefter...
I aften skal vi på en "New York by Night" tur, så kameraet er fuldt opladet og tømt for billeder, så vi kan få nattelivet fanget og opleve byen der aldrig sover på tæt hold... Vi glæder os :)
- comments