Profile
Blog
Photos
Videos
Besøg af Fernanda og Frederico.
Morgenmad kl. 9.30. Derefter kørte vi en tur i Joaquims Toyota firhjulstrækker. Vi så hans kreaturer, ca. 225 i alt, hans flotte hingst 23 år gammel. Den hed Delirio. Gården er på 240 ha og det meste er sukkerrør, men også lidt majs. Fra toppen var der rigtig flotte udsigter. Over middag kom Fernanda og hendes forlovede Frederico på besøg. Fernanda er stadig en rigtig sød pige og Frederico er en pragtfuld ung mand. Det var dejligt at høre Paula og Fernanda snakke dansk sammen og de nød det. Vi spiste en dejlig frokost sammen og fik en traditionel ret, Feijoada, en sammenkogt ret. Hertil ris og salat. Desserten var Gelatina, is og sweet rice.
Snakken gik lystigt på dansk, engelsk og portugisisk. Mændene måtte gå udenfor da vi piger skulle se Fernandas brudekjole på mobilen. Hun bliver bare flot. Vi fik osteboller, brød og kage inden de skulle hjem til Ribeirao Preto. Så var det tid til at pakke og sige farvel til den flotte farm efter et par hyggelige dage sammen med familie og venner. Hjemme i Tambau blev kufferterne igen igen pakket, da Paula skulle køre os til lufthavnen mandag morgen kl 10.
- comments
Else Kære Hanne og Poul Hvor ser det dejligt ud, vi er er kun "lidt" misundelig. Fortsat god tur! KH Else og Per