Profile
Blog
Photos
Videos
så er der lidt nyt igen herfra.
vi havde jo tre dage tilbage på vores 10-dages tur i Northern Teritory hvor vi var rundt i Kakadu nationalpark.
Den 1. dag var vi ude at se to vandfald hvor Kurt og Jens var ude at bade i vandet lige ved siden af. Denne nat sov vi i rigtig "luksus" barakker, med eget værelse, aircondition og strøm. Her ude i området er der mange forskellige dyr. mange wallabi's der hopper rundt og vi fik at vide at vi skulle holde godt øje om aftenen at vi ikke kom til at træde på en slange. En af de andre på turen så da også en stor Brown Snake oppe ved toiletterne. Luna fik et firben ned oven i hatten, der faldt ned fra loftet hvor vi sad og spiste aftensmad.
Dagen efter var vi først ude at sejle på yellow waters, hvor vi fik en 2 timers seljtur. Vi så en masse forskellige fugle og vi var heldige at se en krokodille. derefter var vi ude at se hulemalerier, nogle op til 30.000 år gamle. Bagefter var vi ude at gå en lang tur op ad et bjerg, hvor himmelen åbenede sig og vi blev fuldstændig gennemblødte! Det var dog stadig rigtig varmt så vi fik sved på panden. på toppen havde vi en fantastisk udsigt ud over landskabet og dalen. Denne nat sov vi i sovesal, vi 4 var dog heldige at få et lidt afsides rum for os selv. Her var også massere af firben og frøer - især på badeværelserne. Jeg havde også et firben kravlende lige over min seng, men den blev hurtig bortvist.
den sidste dag var vi ude at se tre forskellige vandfald og så gik turen tilbage til Darwin - turen var slut og vi havde også fået rigelig "outback life" for denne omgang. Vi overnattede på et backpacker hotel og vi var ude at spise en god bøf til aftensmad, som en ordentlig afslutning på 10 dage i Northern Teritory.
Næste morgen kl. 4.00 var det op igen, så vi kunne nå flyveren fra Darwin til Cairns. I Cairns henter vi vores motorhome - et kæmpe skrummel. Herefter nåede vi kun lige (kom to minutter for sent) færgen til Green Island hvor vi var ude at snorkle og se great barrier reef. Den første nat overnatter vi på en parkeringsplads.
Dag efter var vi så ude at River Rafte. Det var vildt skægt, men farligt. Selv jeg (Inga) overlevede. Det var nu alligevel meget sjovt.
Her i går blev bare brugt på kørsel hvor vi fik kørt godt 700 km. Nu er vi så kommet til Hervey Bay, hvor vi har fået os etableret på en campingplads, hvor vi har strøm, vand og ordentlige badefaciliteter. Imorgen skal vi på en 1-dags guidet tur til Fraser Island og så bliver vi en nat mere på campingpladsen.
Hils alle omkring jer på mit arbejde.
- comments