Profile
Blog
Photos
Videos
Til jer hjemme i kolde vaaede Danmark kommer her endnu en lille update fra solbeskinnede Indien. Trods frygt for at mit indlaeg ikke kan leve op til Frederiks sidste, hvad angaar stemning og romantisk udformning, vil jeg forsoege at give et indblik i de sidste par ugers begivenheder. Efter 3-4 ugers arbejde, forkoelelser og div. maveboevl var vi vist alle (resterende 7 personer) godt brugte, saa vi valgte at tage en uges ferie rundt i Himachal og Punjab. Sidste loerdag begav vi os saaledes afsted mod Punjabs hovedstad Chandigar for at se hvad denne "moderne metropol" (en gennemplanlagt og arkitekttegnet by fra 60'erne) kunne byde vores eventyrhungrende hjerter. En umiddelbart overskuelig afstand fra Palampur paa ca. 350 km resulterede i en 8-9 timer lang bustur, hvor det maaske foerst for alvor gik op for os, hvor meget over indisk gennemsnitshoejde vi er. Resultat: en lang og udmattende kamp mellem vores ben og skuldre og bussaeder, der tydeligvis ikke er designet for folk over str. XS. Frem kom vi dog og kunne samme aften endelig nyde et dejligt maaltid paa en af Chandigars fancy resteauranter, med nogle unge (rige) indere som guides (Rana, vores tyske medvolontoer, har en veninde der pt bor hos en indisk familie i Chandigar). Vi tilbragte et par dage i Chandigar, foer vi begav os ud paa en halsbraekkende bustur til Himachals hovedstad Shimla.
Shimla er den tidligere sommerhovedstad for hele indien, bygget af englaenderne i kolonitiden. Byen kan vel bedst beskrives som et mix mellem en alpeby og en gammel engelsk by - fyldt med indere. Vaeldig hyggeligt, selvom hotelvaerelserne paa trods af meget kolde naetter (Shimla ligger et godt stykke oppe i bjergene) desvaerre ikke har haft besoeg af hverken isolering eller opvarmning. Efter et par dages shopping og sightseeing i Shimla fortsatte vi til den mindre by Mandi, hvor vi lod vores indre luxusdyr komme frem og lejede en minibus med chauffoer til at koere os op til den hellige Rewalsar-soe. Soen er et helligt sted for baade hinduer. buddhister og sikher, hvilket man nemt kunne frygte ville ende som et nyt Jerusalem. Imidlertid saa det ud til, at alle religionerne kommer forbloeffende godt ud af det med hinanden; de deler endda et kloster. I sikhtemplet blev vi ovenikoebet budt paa frokost, det er vist en skik de har.
Vi er nu igen tilbage i Palampur, og hverdagen har gjort sit tilbagetog, med alt hvad det indebaerer af uartige boern, stroemsvigt og bare gak og loejer. Dog er der den forskel, at vi nu er flyttet ned i hovedcampen. Dette giver lidt mere ro, da man ikke skal koere saa meget frem og tilbage. En ny gruppe volontoerer er kommet; 5 piger, der heldivis alle virker rigtig soede. Haaber Frederik kan klare at vaere eneste hane i hoenseflokken for en tid :)
Det var vist alt for denne gang, mange hilsner fra Mette
- comments