Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er vi kommet til Nepal og har snart vaeret her i en uge. Vi fik sagt farvel til alle dem, der ikke skulle med til Nepal fra Platformen i Goa. De tog til Vietnam og NordIndien, mens Malene, Elsba, Kis og jeg tog mod nepalesiske himmelstroeg. Vi blev koert i jeep kl 4 om natten af Mohan til Goa lufthavn, hvor vi tog flyet mod Mumbai. Der mellemlandede vi, for at faa passagerer ombord, der skulle med til Delhi. I Delhi lufthavn ventede vi en time i et kogende fly, der ikke gad at lette. Heldigvis var vi alle 3 saa godt herdet af alle forsinkelserne i Indien (on Indian time), at det ikke havde nogen effekt paa vores gode humoer. Efter en utrolig ustabil flyvetur over bjergene fra Delhi til Kathmandu, hvor flere troede at dette var slutningen paa deres skoenne liv, landede vi endelig i Kathmandu lufthavn. Da jeg steg ud af flyet og saa solnedgangen og bjergene, fik jeg helt taarer i oejnen og kunne slet ikke holde graaden tilbage. Det kom helt bag paa mig, men hele ideen om endelig at vaere i Nepal og det, at vaere saa heldig at skulle opleve dette i sit liv, var saa overvaeldende. Da vi havde fundet vores bagage, gik vi glade ud i "ankomsthallen", for at blive modtaget af NIFC-Nepal, som skulle hente os i lufthavnen. NIFC-Nepal (New International Friendship Club Nepal) er en af MS' samarbejdspartnere, som staar for at byde os velkommen i Nepal og for at give os nogle nyttige timer i blandt andet Nepali, foer vi kommer ud til vores endelige placering. Sagen var bare den, at de havde glemt os. Vi blev derfor ikke hentet af nogen Friendship Club og stod istedet for glade og flagrede i lufthavnen. Heldigvis blev vi budt varmt velkommen af nepalesiske maend, som straks begyndte at hjaelpe os med at ringe til organisationen og arrangere taxakoersel. Der stod til sidt 11 soede hjaelpsomme nepalesere omkring os og proevede at faa styr paa hvor vi skulle hen. Tilsidst blev vi placeret i en taxa, som organisationen betalte og koerte i tordenvejr mod Kathandu centrum til NIFC's hovedkontor. Her blev vi budt velkommen af NIFC's praesident Prakash.
De foerste to dage brugte vi paa Nepali-timer med Mohess og paa at udforske Kathmadu. Bryder mig ikke rigtig om den by pga. al forureningen og trafikken. Arnu, NIFC's soede koekkenpige, viste os en morgen The Monkey Temple i Kathmandu. Saa forbandet smukt. Udsigten fra det tempel over hele Kathmandu var helt utrolig. Deroppe vrimlede det med frie aber, der loeber om benene paa en.
Nepal er saa vidunderligt smukt, men lige pt. ved vi ikke rigtig hvad vi laver paa en roadtrip med praesidenten af Nepaleese Friendship Club. Vi er blevet hevet med paa en 5dages bustur rundt i nogle af Nepals smaa bjergbyer, hvor vi bor hos lokale nepalesere og betaler en formue for det. Ej, det er ikke fordi det er saa forbandet dyrt, men vi var ikke forberedt paa at selv at skulle betale, da vi hjemmefra havde faaet af vide af MS at kost og logi var inklusiv.
Byen vi er i nu hedder Tansen og her er virkelig hyggeligt. Det er en utrolig skoen by med smaa kringlede stejle gader og jeg forbinder den konstant med saadan en lille italiensk bjergby. Vi var i Pokharna i foregaars og saa der Himalaya for foerste gang ved bredden af Phewa Tal soeen. Det var saa fantastisk og overvaeldende, at taarekanalerne igen kom paa arbejde. Havde aldrig troet at jeg skulle opleve at se det i mit liv. Foeler mig saa forbandet heldig og rig paa oplevelser. Vi, Kis og jeg, besluttede os for at fastfryse dette fantastiske minde i et enkelt kodak-moment, da jeg pludselig blev angrebet af et uidentificertbart insekt. Jeg valgte et kort oejeblik at panikke, da min finger haevede til dobbeltstoerrelse paa faa sek og smerten bredte sig op ad armen. Kis proevede heltemodigt at suge giften ud af fingeren, men lige meget hjalp det. Sidder stadig i dag med haevet langefinger, men smerten er heldigvis forsvundet.
Derudover gik der kun 2 dage efter vi ankom til Nepal, foer vi alle fire havde erhvervet os en god omgang diarre! Elsba koerer nu paa 5. dag, mens vi andre har vaeret mere heldige. Laenge leve Imodium og mavestabiliserende tabletter fra Gu'mor!
Sidste aften i Tansen blev en meget meget lang nat for Kis' og mit vedkommende. Da vi var ved at krybe til koejs, opdagede vi pludselig en stor sort glinsende karkelak loebe over gulvet. Vi gik hurtigt i selvforsvar med en karkelak-gift-spray, som stod paa vaerelset. Vi opdagede hurtigt at der ikke kun var en enkelt paa vaerelset, men naermere 28 stk. SKOENT! Efter de fleste var ryddet af vejen gik vi op paa altanen for at lade vaerelset lufte lidt igennem efter vores vores gift-attack. Vores naeser begyndte at loebe helt sindssygt og vi fik begge en dyb hoste formentligt pga giften. Efter en times tid var vaerelset stadig ikke til at vaere i og klokken var ved at blive mange, saa vi endte med at ligge os op paa familiens tag med den smukkeste udsigt over Tansen by. Der laa vi saa i ske paa et taeppe og en sivmaatte og kiggede op paa den smukkeste klare stjernehimmel med omvendte stjernebilleder. I baggrunden kunne vi hoere noget musik spille, nogle mennesker diskutere og nogle hunde goe om kap med deres ekko, der rungede i de kringlede brostensgader. Ved 5tiden stod vi op og listede ned paa vaerelset, for at blive vaekket igen kl 7.30 med te af familiens soede mor Sunita. Skoen skoen dag.
Dagen efter skulle vi sove i endnu en bjergby (Margao-village), men denne var langt mere primitiv. Vi var minimum 100 aar tilbage i tiden. Ganske hyggeligt, men havde ikke brug for at bo i en lerhytte lige den nat. Paa vores vaerelse hos den rare vaertsfamilie, der paa ingen maade var til at kommunikere med, sad den stoerste edderkop uden for fangeskab jeg nogensinde har set. Endte med at krybe over i kissers seng, da den simpelthen laa og stirrede paa lige over min seng. Det var en fin oplevelse, som jeg ikke ville have vaeret foruden :)
Da vi kom tilbage til Kathmandu efter 7 timers bustur i klemt minibus og 1 times koeretur i endnu mindre jeep oppe i bjergene, fandt Kis muselorte i sin seng. Derfor blev overskriften i min dagbod den 7 april 2010: ALLE DYR SKAL SKRIDE! Det mener jeg selvfoelgelig ikke, men for soeren hvor var jeg traet af dyr omkring min seng der.
Men det vr slut paa en helt genial 5dages rundrejse i nogle af Nepals smaa bjergbyer. En uforglemmelig tur, der alt i alt huskes som noget virkelig fantastisk!
Sov godt alle sammen. Nepal siger godnat.
- comments