Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er vi ankommet til Kongernes By Hue efter nogle hyggelige dage i Hoi An, der med sine gule, pittoreske huse og dejlige strand i sandhed er Vietnams svar paa Skagen. Byen er blevet saa populaer blandt turister, at den aarligt faar besoeg af over 2 mio. af slagsen, hvilket desvaerre har fraroevet byen dens idylliske landsbystemning. Det vaelter simpelthen ind med store busser hver eneste dag, og alle butikker i centrum henvender sig til turister. Det har dog en klar fordel; skraedder- og skoforretninger specialiseret i at forvandle de tilrejsendes droemme om den perfekte kjole eller de helt rigtige sko til virkelighed, ligger som perler paa en snor i de smaa gader. Jeg tog til skomageren, fik fusserne maalt noeje op og blev den lykkelige ejer af to par haandlavede sko til en uhyre rimelig pris - og de sidder som stoebt!
Hos skraedderen gik det dog mindre glat. Jeg havde bestilt en cremehvid kopi af min yndlingskjole, der gik i stykker af neonmaling under Full Moon Party, men skoent de altsaa havde en kopi at arbejde ud fra, skulle der flere rettelser til, for at jeg rent faktisk kunne passe kjolen - det var virkelig paa et haengende haar, at den blev faerdig, foer afgangen til Hue! Men nu ligger droemmekjolen godt og trygt i min rygsaek, saa det hele endte lykkeligt alligevel;)
Ellers har opholdet i Hoi An budt paa en tur paa stranden, et besoeg paa det lokale marked ved floden samt en rigtig spaendende gaatur til et kvarter lidt uden for centrum, der ikke syntes at vaere blevet helt opslugt af turistboelgen. Her blev snedkereret moebler, toerret boenner i solen, lavet mad over aabne ildsted og drukket te paa terasser foran hyggelige, pastelfarvede roenner, mens fine, gamle damer ifoert silke og den karakteristiske runde solhat bar rundt paa bambusaag eller sneglede sig afsted paa ramponerede, kinesiske cykler.
Her i Hue bor vi paa et rigtig dejligt hotel til naesten ingen penge. I morgen skal vi paa en heldagstur til Den Demilitariserede Zone, hvor graensen mellem Sydvietnam og Nordvietnam gik i sin tid.
Nu vil jeg gaa til koejs, for vi skal tidligt op i morgen!;)
Krams fra mig:)
- comments