En graa morgendis ligger over den blikstille, groenne Hoan Kiem soe. En stor forsamling smaa, gamle damer hilser dagen velkommen med yndefuld morgengymnastik. De foerste handlende dukker op med deres bambusaag paa nakken og tager opstilling paa markedet. En enlig scooter kommer susende ud af tusmoerket. Hanoi er vaagnet.

Vi ankom til Vietnams hovedstad tidligt i morges og maatte straks finde de tykke troejer frem, som hidtil har ligget til ingen verdens nytte i bunden af vores rygsaekke. Vi befinder os jo i det nordlige Vietnam nu, ganske taet paa den kinesiske graense, og paa denne tid af aaret er her faktisk ret koldt!!
Togturen fra Hue til Hanoi var bare saa hyggelig. Vi havde en hel kupe for os selv, saa vi kunne jo te os som vi ville - det var storartet! Mindre storartet var det, da en skummel mandsperson dukkede op i doeren til vores kupe og gav sig til at stirre haemningsloest paa os, skoent han intet havde at goere der. Selv da vi proevede at ignorere ham, blev han staaende og glanede med et smoerret smil om munden. Jeg maatte bogstaveligt talv smide ham ud. Er simpelthen inderligt traet af haemningsloes, uhoeflig stirren.

Da vi ankom til Hanoi station, tog vi en taxa ud til den smukke Hoan Kiem soe for at se Hanois pensionister udfoere den gracioese, kinesiske gymnastikform Tai Chi. Efter ca. to kilometers koersel var vi ved soen, og paa det tidspunkt tikkede taxameteret paa 300.000 dong (det er mange penge hernede) - omkring ti gange saa meget, som hvad vi ellers har betalt for en lignende straekning i Vietnam! Vi brokkede os selvfoelgelig, men endte til sidst med at give ham en 500.000-lap. Han forlod os og taxaen for at hente byttepenge - sagde han. I virkeligheden lurede han henne om hjoernet og trak tiden ud i haab om at vi ville give op og gaa uden vores byttepenge. Da jeg begyndte at aabne hans taxa, dukkede han pludselig frem fra moerket og gav os pengene. Den slags er ingenlunde enestaaende i Vietnam. I Ho Chi Minh City oplevede vi to gange, at taxachuffoererne ihaerdigt forsoegte at presse flere penge ud af os, end det beloeb taxameteret angav, og der findes et hav af fupselskaber, der efterligner de rigtige taxafirmaers navne og logoer. Fup og daarlig service er desvaerre noget, vi har oplevet nogle gange som turister her i Vietnam. I dag fik Rose stjaalet sin pung af en cyklo-chauffoer... den blev heldigvis erobret tilbage af de ansatte paa vores hotel, saa nu har hun den igen.

Naa, men lidt mere om Hanoi...
Efter vores foerste dag her, er vi allerede ret begejstrede for byen. Den er meget hyggelig og overskuelig af en hovedstad at vaere, og den rummer et hav af smukke, groenne aandehuller og smaa, spaendende butikker. I den gamle bydel, hvor vi bor, er hver gade specialiseret i et bestemt haandvaerk; vi bor f.eks. i blikkenslagergaden, hvor butiksejerne sidder uden for deres biks og slaar blik ud.

I dag har vi lagt vejen forbi en meget fin pagode fra 1300-tallet, gaaet paa Solstraalebroen, der er ildroed og spejler sig i Hoan Kiem soens groenne vand, set byens domkirke, der ligner en ualmindeligt skrabet udgave af Notre Dame, vaeret paa et galleri med kommunistiske propagandaplakater samt selvfoelgelig snuset rundt paa det lokale marked. I aften skal vi ind at se Vietnams beroemte vanddukketeater - det glaeder jeg mig rigtig meget til!:)

Knus fra den forfrosne