Profile
Blog
Photos
Videos
Ohoej Manne!
Nu er vi paa Koh Samui, endnu en tropisk paradisoe. Vi bor ret primi, men til gengaeld direkte paa stranden, saa det er lige foer man kan stikke sine taer ud af hytten og faa dem vasket i Thailandbugtens turkisfarvede vand. I dag har vi vaeret paa baadtur ud til Ang Thong Marinnationalpark, der er et oehav med godt 40 oede oeer, hvis jungledaekkede ydre gemmer paa flotte drypstenshuler og smaragdgroenne laguner. Vi sejlede ud af Koh Samuis havn om morgenen og fik halvanden time senere de eksotiske oeer i sigte. Vi lagde til ved en rigtig bountystrand, hvorfra vi sejlede ud mellem oeerne i havkajak. Dernaest gik turen til Talay Nai, der er en saltvandsindsoe omkranset af 150 meter hoeje klippevaegge, og som har den mest betagende, blaagroenne farve. Bagefter var vi ude at snorkle, hvorefter turen gik hjem til Koh Samui. Hjemturen blev noget mere interessant, end jeg havde forventet. Rose og jeg faldt nemlig i snak med to israelere, der med stor iver opridsede deres forjaettede hjemlands historie for os og udlagde Israel-Palaestina konflikten for os fra deres for mig ganske proisraelske synspunkt. Aldrig foer har jeg moedt mennesker, der saa passioneret gik op i deres lands historie og politiske udvikling og som samtidig i den grad var vant til at skulle forsvare deres synspunkter over for hele verden.
Jeg vil smutte hjem til bungalowen nu, for den her netcafe synes at huse alle Koh Samuis firben, og har lige faaet et af dem i hovedet!
Knus og tanker fra Soeroevertrunten
- comments