Profile
Blog
Photos
Videos
Forestil dig at vaagne op i en paelehytte til lyden af abers saelsomme sang og traede ud i en landsby, der synes naesten upaavirket af den moderne civilisation. Madlavning foregaar over et aabent ildsted, ris hoestes ved haandkraft, kvinder maerket af mange aars haarde fysiske arbejde hugger braende, mens magre koeer, hoens og grise vrimler rundt mellem de selvbyggede paelehuse. Nej, vi er ikke paa et frilandsmuseum, men i en Karen-landsby, som vi besoegte under vores tre dage lange trekkingtur. Karen-folket er en bjergstamme, der bl.a. holder til i Nordthailands groenne bjerge. Vores trekkingguide talte Karen-folkets sprog og havde mange venner i landsbyen, hvilket var en stor fordel. Vi overnattede i landbyen (en meget kold og haard fornoejelse!), og om aftenen sad vi omkring et baal under den klare stjernehimmel og lyttede til Karen-boernenes sange. Om morgenen besoegte vi deres skole, hvor de yngste boern var meget ivrige efter at vise mig deres maleboeer og se de billeder, jeg tog af dem. Trekkingturen begyndte paa en elefantcamp, hvorfra vi red ud i skoven paa elefantryg. Terraenet var meget kuperet, og jeg var sine steder oprigtig bange for at falde af det enorme dyr! Synet af den lille babyelefant, der konstant hang i sin elefantmors skoerter, dulmede dog nerverne lidt.
En dramatisk scene udspillede sig, da vi lidt senere begyndte at vandre. Rose og jeg dannede fortrop sammen med guiden, der pludselig udbroed: "Snake, snaaaake!!" En meget lang og groen slange bugtede sig opad et trae kun faa meter fra mit hoved! Senere saa vi en vandrende pind, som vi aldrig ville have opdaget, hvis guiden ikke havde gjort os opmaerksom paa den.
Paa andendagen vandrede vi ud til en paelehytte beliggende ved et flot vandfald med en regnbue foran. Her slog vi lejr allerede ved 3-tiden. Vi havde haabet paa, at dagen boed paa flere aktiviteter end de faa timers trekking. I stedet blev det til hygge og afslapning med de andre backpackere, som var rigtig soede. Der var bl.a. et par fra Danmark paa vores alder, som vi havde det rigtig hyggeligt sammen med.
Tredjedagen var meget praeget af flere unoedvendige pause ved souvenirshops in the middle of nowhere (det har vi efterhaanden vaennet os til her i Thailand). Vores lille eventyr blev dog sluttet af paa behoerig vis med bamboo raftning, dvs. rafting, hvor man sejler paa toemmerflaader af bambus. Jeg faldt selvfoelgelig af som den eneste, men slog mig heldigvis ikke.
Nu er vi tilbage i Chiang Mai og har spist den staerkeste thaisuppe nogensinde! Tjenerne kom smilende med ekstra servietter til vores bord, for sveden og taarerne sprang bare frem!
Mange knus fra Trekkingtrunten
- comments
Mor og far Rideture på enorme dyr, slanger få meter fra dit hoved, rafting, hvor du falder af bambustømmerflåden...hmmmm. Det er da godt, vi SLET ikke har hang til at være bekymrede for dig!! Knus og kram, skatter, mor og far P.S. Skønt at skrive med dig på MSN i går:-)
Olav og Nené Hej Ida ! Tak for turen - det er skønt at være med. Vi har været til morgenfødselsdag hos Olivia i dag. Meget hyggeligt og dejlig mad. Nu sidder vi lige med en kop kaffe og nyder din blog. Spændt på at høre, hvor jeres tur nu går hen. Mange knus fra os på Spritten.
Farmor og Farfar Herligt at læse om dine spændende og dramatiske oplevelser. Og dejligt at studere de mange fine billeder. God tur sydpå! Kærlige knus fra Farmor og Farfar.
Helle det lyder fantastisk. Vi er 4 voksne der skal på samme tur først i marts. Tror I vi skal spise piller mod malarie?? Kan vi bade i floderne? har hørt der nogle steder skulle være en slags små mider der kan borer sig op igennem fodsålen. Glæder os helt vildt til turen MVH. Helle
Ida Hejsa:) Vi tager malariapiller paa hele turen, men du skal nok snakke med din praktiserende laege eller et vaccinationscenter om det. Man kan godt bade i floderne og vandfaldene, ja;) Knus, Ida