Profile
Blog
Photos
Videos
Sa-Was-Dii-Tron Khum!
Her i Bangkok er det blevet aften, og vi ankom for ca. en time siden til vores guesthouse. Alligevel er det MEGET varmt, men paa en helt anden maade end i den toerre oerkenstat, vi forlod i morges. Man skal virkelig lige vaenne sig til den hoeje luftfugtighed her i Smilets Land. Der bliver mellem 30 og 33 grader i denne uge. Dagen i dag er bare gaaet med transport, saa jeg vil i stedet fortaelle lidt om vores sidste dag i Dubai (i gaar).
Den sidste dag i Dubai besluttede vi os for at lade sevaerdigheder vaere sevaerdigheder og finde ud af, hvordan en gennemsnits Dubai-borger egentlig bor. Det viste sig, at der ikke var noget enkelt svar paa det spoergsmaal. Smaa, faldefaerdige roenner ved stoevede, uasfalterede veje laa lige op og ned af huse, der mere lignede paladser end villaer. Dubai er i sandhed kontrasternes by. Den er samtidig en smeltedigel af forskellige kulturer, fordi folk fra hele verden har valgt at soege lykken her. Vi spiste aftensmad paa en lille, indisk restaurant, hvor vi for hvad der svarer til ca. 50 kr. fik rigelig mad og drikke til os begge. Oejnene var ved at trille ud af hovederne paa folk, da de saa os paa restauranten. Der var vist langt mellem turisterne her. Efter middagen fik vi snuset til et lille stykke Afghanistan i et afghansk bageri med speciale i fladbroed. De bagte broed paa en maade, jeg aldrig har set foer. Den ene bager (ifoert posede haremsbukser og en fez-lignende hat) bankede en dejbolle flad som en pandekage og sendte den videre til den anden bager, der sad paa hug med bare taer ved et dybt hul. Han lagde nu dejen paa et stykke trae polstret med stof og smaekkede det op paa indersiden af hullet, der var opvarmet af ild og altsaa fungerede som ovn. Og vupti! Kort efter var det laekreste broed faerdigt til os. Stemningen omkring bageriet var overordentligt hyggelig. De lokale hang ud udenfor det og fik sig et godt grin over de to maabende danskere, der aldrig havde set dette tryllenummer foer, hehe...
Ellers stod dagen i moskeens tegn. Vi saa fire moskeer (fik endda lov til at faa et kig ind i en af dem), bl.a. den smukke Jumeira-moske, man kan se i mit fotoalbum. Moskeerne laa meget taet, saa da boennekaldet loed fra deres himmelstraebende minareter, var det, som ville de overgaa hinanden i deres lovprisning af Allah. Folk stroemmede til deres lokale moske eller valgte at foretage afvaskningen (wudu) ude i deres baggaarde og derefter bede indenfor hjemmets fire vaegge.
Vi var dog ikke kulturelle hele dagen, skal det lige siges, hehe.. Om formiddagen laa vi og bagte ved poolen, hvorfra der var udsigt over Dubais skyline, og desuden fandt vi endelig en strand, som den blomstrende luksushotel-industri endnu ikke havde slaaet sin kolde, klamme klo i og som derfor var tilgaengelig for os.
Lige en bonusinfo: I De Forenede Arabiske Emirater findes en "damerne foerst"-kultur. Baade i supermarkedet og ved buffeten i oerkenlejren blev der sagt "ladies first, ladies first!", og man blev puffet foran maendene. Rose og jeg kan kun bifalde denne tradition.
Tak for alle jeres soede e-mails. Knus fra Ida.
- comments
Far Hej dit dejlige barn, Det er bare for skønt at kunne følge med i jeres tur på den her måde - det er næsten som at være der selv! Her i DK skal vi vænne os til kulden og sneen, som i den grad har bidt sig fast. Annas svigerfar, Alex, har været strandet i Århus i et par døgn, fordi Nordvestjylland inkl. Thisted har været i noget, der ligner undtagelsestilstand p.g.a. sne og fygning. Nå, må hen og smide endnu en kævle i brændeovnen, så vi kan få varmet stuen ordentlig op:-) Knus, vatti
Carol Det lyder helt fantastisk !! :) Og savner dig selvfølgelig rigtig meget . Som altid :) xox
M. Else Kæreste Idahoe - så snart man ikke holder øje med jer et døgns tid er I bare rejst tusinder af kilometer længere væk. Hvis I bliver ved med den hast må I snart være rundt om jorden og hjemme igen :-) - det der lille bageriarrangement var godt nok smart, hende prinsessen, der står der inde ser også for lækker ud - og så var jeg også lidt vild med ham ørkensheiken fra dag to, med en ret afslørende "kjortel" ;-). Her er stadig glitrende frost og sne - det er faktisk vidunderligt. Else
Farmor og Farfar Hej ida. Hvor er du god til at opleve - og hvad der er endnu bedre: Du er fantastisk til at beskrive dine oplevelser. Vi føler næsten at vi vader i ørkensandet eller sveder i tropevarmen. De dejlige billeder hjælper også med til at vi kan se det hele (eller i hvert fald meget) for os. Vi glæder os til nye beskrivelser af jeres oplevelser. Kærlige hilsner og kram fra Farmor og Farfar.
Madelene Åh, det låter som ni har det så kul sötnos! Måste säga att man blir mer än lite avundsjuk då man ser de fina bilderna på palmer och sand och sedan ser termometern som står på minus 15 här i det kalla Sverige :P Ha det underbart i Tahiland nu! Puss
Søster Hej Mrs. Laaaaa;) Hvor lyder det spændende alt det i oplever! Det er dejligt, at kunne følge med:) Damerne først kulturen lyder vanedannende, det kan jeg kun støtte:)) Her på staghøjvej er det blevet weekend, ahh, det er skønt:) Frede den kælepot, har ventet på vi stod op, så vi ku gi ham vores fulde opmærksomhed:) Jeg skal også i F.W to the J.B i dag. Det er sværere at komme afsted, når man ikke har en engageret lillesøster at gå med:) Tænker på dig og glæder mig til at høre meget mere. Skulle hilse mange gange fra Henni og Freddy. Knus Søs