Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 4 - Salar de Uyuni
Dagen vi alle havde ventet på! Vi var faktisk heldige at overhovedet komme til saltørkenen, for pga. regnen er der mange, der ikke tør køre derud. Vores guide vurderede dog at det var ok, fordi vi var 3 jeeps, der ville køre sammen, og ville vi desuden være nødt til at køre langsomt. Fair nok.
Normalt er saltørkenen hvid så langt øjet rækker - da vi kom var der SPEJL så langt øjet rækker! Vandet ligger i et spejlblankt lag uden forstyrrende vind og genspejler himmelen. Det var helt fantastisk!
Vi gjorde først holdt på "Isla Inca Huawsi" - en vulcan-koral-ø fyldt med flere hundrede år gamle kaktusser, som pludselig dukker op ud af ingenting på denne salt slette.
Her spiste vi vores sidste morgenmad sammen - til stor sorg for os! Vi har haft nogle gode dage sammen. Efter morgenmaden var der dømt foto session! Har i nogensinde set billeder fra Salar de Uyuni? Tja - dem kan i så se i foto albummet nu!
Tilsyneladende midt i ingenting stoppede Ronald (chaufføren), for her var "Ojo de Agua" (Vand øjer), som er huller i sletten, da der løber en flod under sletten i det område. Her i kunne han finde fantastisk store saltkrystaller! Læsø salt -tesk! Dette var SALT!
Videre gik turen mod (det rigtige)Hotel de Sal - et hotel/museum (næsten) helt lavet af salt - gulv, vægge, senge, stole, statuer - alt muligt! Helt klart mit himmerige på jord!
Efter den sidste frokost gik turen til Uyuni, hvor vi udvekslede billeder fra div. digital kamerae, og så kørte jeg med Ronald og Lourde hjem til Tupisa. 208 km = 6 timer!
- comments