Profile
Blog
Photos
Videos
6. juli 2011 kl 17.50
Så kommer første blogindlæg :) Håber det funker og i kan finde rundt på siden.
Efter en smule stress i lufthavnen (Niller hang i kø på motorvejen) kom vi afsted og havde en rigtig god flyvetur. Var slet ikke så slemt som vi havde sat os op til. VI lagde en tidsplan over, hvornår det ville være bedst at holde sig vågen og hvornår vi skulle sove,for bedst muligt at komme jetlag'et i møde. Nu må vi se, hvordan det går med at sove i nat. Men ind til videre har vi været ved rigtig godt humør og ikke helt vildt trætte.
Abu Dhabi lufthavn var en oplevelse. Under landingen havde vi udkig ned til den store ørken med støvede huse (se billede i albummet Ankomst til Sydney).
Vi landede i Sydney 6.25 og fandt hurtigt en shuttlebus til Wake Up Hostel. Første indtryk af australierne: Desværre ikke specielt godt... Vores chauffør var en ældre, utrolig uhøflig dame. Hun kastede lommetørlæder om til os passagerer fordi hun kunne høre nogle der sad og snøftede, og sagde, at hun ikke gad have nogen i sin bus der skulle snotte hende i ryggen. Desuden afbrød hun min tlf. samtale med Niklas fordi hun synes jeg forstyrrede. Heldigvis har vi dagen igennem mødt søde australiere også, så vi er ikke helt skræmt væk endnu ;)
Vi skal bo på Wake Up (med 8 andre på værelset!) de næste fem nætter. Folk er rigtig søde, men håber nu alligevel vi finder et sted at bo snart. Der er ikke særlig meget privatliv.
Dagen i dag er ellers gået med køb af mobilabonnement og internetforbindelse, og nu står den på afslapning, aftensmad og en tur ind og se lidt af byen i aften. Ellers kan vi vist ikke holde os vågne.
- comments
Karma Heeyyyy Ida! Godt du er kommet godt der ned, og dislike til den sure dame :( Iiiiii nu kan jeg næsten ikke vente til jeg kommer afsted (d.28). Vil følge din blog nøje! Pas på dig selv smukke og håber du snart finder noget at bo i! Knus fra Karma ps: Der er et link til min rejseblog under info og webpage på min facebookprofil!
Ida Hey Karma. FEDT at du vil følge lidt med :) Vi skal ud og se på en masse steder i dag, forhåbentlig er et af stederne noget vi kan flytte ind i! Kan godt forstå du glæder dig, skal nok blive en kæmpe oplevelse! Jeg finder lige din blog og vil følge med i den også :) Knus Ida