Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag d. 20.10.12 - Onsdag d. 24.10.12 - 5 dages Wayoutback tur Efter 2 meget langsomme og afslappende dage i Alice Springs er vi nu klar til endnu en 5 dages tur - denne gang ud i outbacken - Red Center - i det centrale Australien. Vores forventninger er at se de store sevaerdigheder som Uluru (Ayers Rock), Kings Canyon, West Macdonnell National Park, samt at komme på hiking og bush camp eventyr helt ude i the fare away outback. Dag 1. Blev hentet tidligt om morgen af Tamara, vores guide. En hurtig rundtur i Alice Springs fik samlet halvdelen af vores 15 mand store gruppe. (resten blev samlet op efter frokost i Ulura lufthavn). Vi kørte igennem et fantastisk flot bush/dessert landskab mod Ulura. Undervejs var vi et smut off road for at samle brænde til aftenens bål. Ved Ulura, som er utrolig smuk, var det muligt at gå en tur rundt om Ulura - en tur p7 km - men pga. Ib's podagra måtte vi nøjes med en lille tur. Inden aftensmaden og debuten i swags gjorde vi holdt for et Ulura sunset wiev med sparkling wine. Pga af skyer og busPSh brande var udsigten dog begrænset. Aftenen sluttede af med regn og torden, så vi valgte at sove i swags under et halvtag. Dag 2. Tidlig op kl 04.00, da vi skulle se sunrise ved Kata Tjuta og hike Walley off the winds. Ingen sunrise at se pga. Bush brandene. For vores vedkommende blev det til et ophold i bilen, da Ib skulle hvile sit knæ. Så vi fik sovet, mens de andre var på vandring i 3 timer. Herefter gik turen mod næste overnatningssted. Undervejs kørte vi langs bush brande, så vilde kameler og havde et flot wiev over Mt. Conner. Igen off Road for at finde brænde til aftenens bål. Vi var nu langt fra hotel, aircondition, toilet og badeforhold, vi var på Bush Camp i ordets bogstavligste forstand: ingen elektricitet, alt skulle tilberedes over bål, toilettet (et) var i et blikskur uden dør og med fælles transportabel toiletrulle. Der var dog skyl og fantastisk udsigt til bushen og kamellort. Showeret var på samme måde i et blikskur uden dør. Rengøring bestod i at Tamara spulede herboende myrer væk. Efter en fantastisk flot sunset over det røde sand og en lækker aftensmad, var det til køjs i swags under stjernebesat åben himmel. Vi faldt i søvn til lyden af, hvad vi troede var vilde kameler, men som viste sig at være fritgående kvæg. Dag 3. Endnu engang en flot solopgang og dejlig varm kaffe over bålet. Dagens mål var en King Canyons Walk på 6 km. 3,5 timer i 40 graders varme. Igen var vi tidlig afsted, så vi kunne starte gåturen inden det blev alt for varmt. En tur som førte gennem fantastiske klippepartier og udsigt over stejle kløfter, som lyste rødt i den kraftige sol. I bunden af King Canyons kløften holdt vi pause ved en bjergsø med palmer og lidt skygge - vi var ved Garden of Eden. Vores næste overnatningssted var langt mere campingagtigt på den positive måde. Vi overnattede ved Glen Helen Gorges, hvor vi fik et forfriskende bad i kløftens sø. Fantastisk at ligge i vandet og se op på de stejle klipper. Vi overnattede igen under åben himmel i vores swags ved siden af bålet. Dag 4. Jubii vi kunne sove længe og fik spejlæg, bacon og dejlig varm kaffe til morgenmad. Yummi. Dagen blev brugt til at udforske forskellige kløfter, Ochre Pits og en dejlig svalende bjergsø i West Macdonnell National Park. Herefter gik turen vildt off road til sidste Bush Camp ved Red Bank Waterhole. Undervejs lykkedes os at køre fast i en udtørret Creek, så vi måtte grave os fri, tømme traileren for tunge ting og bagage og skubbe bagpå indtil vi var oppe på den anden side. Lidt nervepirrende, da der kun var 20 min. til solnedgang. Efter ny seriøs 4WDing nåede vi frem til vores nye bush camp med stort B. Her var ingenting ! Toiletfaciliteterne var nu udskiftet med en skovl, så man kunne grave sit eget hul, hvis man skulle nr. 2. Nr. 1 foregik bag en tørstig busk. PS: utroligt så længe man kan holde sig. (griner) En fantastisk oplevelse at være så isoleret, tilberede alt mad på bål, kun have den vand som var medbragt i bilen, sove under åben himmel i sin swag og falde i søvn til hylende dingoer. PS: 45 grader varm drikkevand smager ikke så dejligt som iskoldt vand. Dag 5. Vågner igen til fantastisk solopgang og fuglesang. Vi pakker lejren sammen og besøger en cattle station, drevet af en aboriginer familie, som fortæller om deres liv, hverdag, traditioner mm. Tilbage i Alice Springs efter endnu en fantastisk tur. Beskidte, men tilfredse. Ib troede lige, at han var blevet solbrændt, men det var bare rødt sand (griner). Billeder fra turen kommer senere.
- comments