Profile
Blog
Photos
Videos
Internettet er fantastisk! Ikke mindst når det kommer til at søge oplysninger og rejsebeskrivelser af rejser der har samme destination som vores kommende tur...
Det kryber under huden når man kan se billeder af de steder og destinationer vi har snakket om og ønsker at besøge, senest igår aftes hvor jeg da lige måtte se den første time af Tomb Raider, da noget af handlingen foregår i Ankor Wat tempelbyen i Cambodja...
De første 2 uger er allerede planlagt, og ja bestilt hjemmefra. Vi tænker det er væsentligt at vi alle kommer godt derned, og starter turen i nogle rammer hvor vi kan vende os til tanken om at være væk, finde en hverdag og selvfølgelig afklimatisere til det "nye liv" det er for os at rejse i 3 måneder.
Vi lander i Bankok og har en overnatning på Jysk Rejsebureaus hostel, hvorefter rejsen går videre til en Husbåd -Lake House adventure- hvor vi skal bo de næste 5 dage, alt imens vi sejler rundt til natur og dyreoplevelser... alt imens vi kaster os i vandet eller ror en tur i de medbragte kajakker... Joooo... det bliver godt!
http://www.jysk-rejsebureau.dk/aktivitetsrejser.asp?AjrDcmntId=284
Dernæst River Kwai, masseturisme og noget vi bare vil opleve :-) og da det ligger lige nord for hvor vores Husbåds tur slutter, er det jo oplagt at besøge stedet... Har dog ladet mig fortælle at der set med historiske øjne skulle være meget begrænset at se, mens udsigten og selvfølgelig beretningerne om Vietnam krigen til fulde skulle være til stede...
http://www.jysk-rejsebureau.dk/aktivitetsrejser.asp?AjrDcmntId=214
Det er så langt vi har planlagt...
Vi har dog en hel del ideer om hvor vi vil hen, hvad vi skal opleve, men håber ellers på at det bare bliver FANTASTISK
Når vi er blevet lidt mere konkrete omkring steder og destinationer laver jeg en opdatering, men her er hvad der lige nu er "oppe"
- Flight of the Gibbons (Laos), hvor vi bor i primitive huse i trætoppene af junglen, al til og afgang sker med svævebaner, og som navnet antyder vil vi få rig mulighed for at se på aber og selvfølgelig andre dyr og masser af natur...
http://www.gibbonexperience.org/
Måske en anelse vildt?
http://www.youtube.com/watch?v=ezCrNvkQphs&noredirect=1
- Homestays (Thailand og Vietnam), er hvor vi skal bo med og leve med en familie, købe ind, lave mad, rengøring og i det hele taget se hvordan man lever i det pågældende land...
Ankor Wat (Cambodja), Et tempelkompleks med en fantastisk historie, og som skulle være helt fantastisk at opleve, efter hvad jeg kan læse mig frem til på "nettet" bør man afsætte en uge til at se dette!
http://da.wikipedia.org/wiki/Angkor_wat
Der er mange flere oplevelser på "tegnebrættet" dem lægger jeg op når vi er blevet lidt mere konkrete, lige nu virker 3 måneder som alt for lidt tid med alle de muligheder, og vi skal jo også nå at kede os lidt :-)
Personligt glæder jeg mig helt enormt, det er noget angsfremkaldene at efterlade den trygge hverdag, Maltbazaren skole og netværk, men jeg glæder mig som... ja, jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg sidst har glædet mig så meget...
For mig er der også et ønske om at besøge en af SOS Børnebyer, idet vi har støttet dette initiativ i en årrække, Ahmit (fra Indien) sender os julekort, og løbende får vi opdateringer om hans udvikling og velbefindende... Vi rejser dog ikke til Indien (I denne omgang) men SOS Børnebyerne findes både i Thailand og Vietnam så muligheden er tilstede...
- comments