Profile
Blog
Photos
Videos
I sidste blog indlæg ventede vi spændt på at komme op og trekke i verdens største bjergkæde - Himalayabjergene. Det var en hård tur, også hårdere end vi regnede med! Undervejs gik det konstant stejlt op ad eller ned, men det var det hele værd.
1.dag: vi startede ud i Shyaphru som ligger i 1460 m højde. Natten havde været kold, så vi havde derfor taget godt med tøj på til dagens udfordringer, ikke mindre end hue, halsterklæde, vanter og skiundertøj. Der gik knap 20 min før vi endte ud i t-shift, da det var meget varmt og hårdt. Dagen startede nemlig hård ud med at gå stejlt op ad. Efter 5-6 timer var dagen ved at være slut og vi nåede frem til vores Camp i Gotlang 2238 m også kaldt black village, fordi alle tagene på husene var sorte. Om eftermiddagen gik vi en tur ned i byen og mødte mange søde børn som gerne ville snakke og lege. Familierne er meget fattige og har ikke meget og gøre med, hvilket betyder at alle familiensmedlemmer må hjælpe til, unge som gamle.
2. dag: fra morgenstunden gik vi ned i dalen og krydsede floden. I skoven på vej ned ad så vi vilde hash- planter. Det var også denne dag vi fandt på kælenavne til vores guide og porter. Vi døbte dem rene og ronnie, det var jo meget smart, fordi så viste de ikke når vi snakkede om dem. Efter at have gået meget ned ad, skulle vi selvfølgelig også op igen. Dagen endte i tatapani i 2607 m højde. Byen her var meget kendt for sin varme kilde, som også nepalesere valfartede til.
3.dag: i dag blev den længste dag og også dagen, hvor vi skulle nå det højste punkt 3165 m. Vi vandrede først i skoven, hvor vi så flotte vilde aber. På et tidspunkt var vi meget lettet da vi troede vi havde nået toppen, men det viste sig at vi havde knap en time igen. Endelig nåede vi toppen, hvor vi spiste frokost og fotograferede. Vi troede det værste nu var overstået, men det var en større udfordring at komme ned, da der lå masser af sne og mudder. Dette var ikke nogen god kombination med kondisko! Rene og ronnie morede sig meget over at de flere gange måtte gribe ud efter os, fordi vi utallige gange var ved at falde. Det tog os lang tid at komme ned fordi vi flere gange måtte stoppe op bare to at grine. Efter cirka 6-7 timers trekking nåede vi frem til thuman i 2338 m højde. Til aftensmad fik vi momo og dal bhat som er nepalesiske nationalretter. Om aftenen fik vi et slag kort med René som åbenbart kendte spillet røvhul;)
4. dag: rene havde dagen forinden lovet at vi ikke skulle gå mere op ad. Det viste sig dog, at vi skulle gå stejlt ned i dalen og op igen for at nå den næste Camp - Vi kunne faktisk se direkte over til byen, som hed Briddim i 2229 m højde fra thuman. Dagens trek varede kun 4 timer, så hele eftermiddagen hyggede vi os i stedets gårdhave, hvor de spillede alt lige fra popmusik til nepalesisk national musik.
5.dag: vi vågner meget tidligt om morgenen på grund af meget larm nedenunder. Da vi kom ned til morgenmaden var der stor fest, fordi de fejrede tibetansk nytår. I denne anledningen var der selvfølgelig også gjort mere ud af maden , og vi skulle smage stærk vin og tibetansk te (lavet af næsten ren smør) fra morgenstunden. Efter morgenstundens strabasser ventede den sidste trekkingdag før vi var i mål. Vi endte igen i Shyaphru og brugte resten af dagen på afslapning og internet. Dagen efter gik turen tilbage til Kathmandu og vi fandt hurtigt et "luksus" hotel, vores definition af luksus er lig med varmt vand og bad! Efter 7 dage trekking lærer man virkelig at værdsætte et varmt bad med hårvask. Da vi kom tilbage til hotellet efter aftensmad, fandt vi ud af at vi var nabo med en rock bar. Musikken var for høj til at vi kunne sove, så vi tænkte: "hvorfor ikke?" Og tog til rockkoncert, hvor vi hørte god musik og mødte nogle unge lokale. Vækkeuret ringede klokken 5 næste morgen og vi skulle med bus til chitwan national, hvor vi nu snart har været i 5 dage. I eftermiddag tager vi til Sauraha food festival som de fejrer i forbindelse med Valentins dag. I går oplevede vi rigtig meget! Det startede med at vi fra morgenstunden blev kørt i hestevogn ned til floden, hvor vi skulle sejle i kano og se krokodiller. Det var desværre koldt og overskyet så de gemte sig næsten under vandet, vi kunne lige se hovederne. Da vi kommer hjem er det aftalt med hotelejeren at vi skulle bade med en elefant kl 11, men allerede kl 10:30 kommer han løbende hen til vores værelse og råber: "Elephant is here now". Vi smed alt hvad vi havde i hænderne og kravlede op på elefantens ryg. Vi ridder på elefanten ned til floden, hvor vi også så krokodiller, det er nemlig her vi skal bade. Elefanten trasker ned i vandet og før vi får set os om svinger den snablen over hovedet og sprøjter flere liter vand ud os. Det går op for os at det ikke kun er vores guide der fotograferer os, men også omkring 100 kinesere. Da vi troede det hele var overstået sætter elefanten sig pludselig ned og vi falder i vandet. Elefantbadningen var en kæmpe oplevelse for os begge, det var så morsomt! I nat har vi sovet ude i et tårn i junglen og forsøgte at holde os vågne hele natten for at se dyrene, men vi så dog ikke så mange. Imorgen går turen til lumbini (Buddhas fødested) og bagefter til pokhara.
- comments