Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er vi kommet til den sidste etape paa vores rejse, det vil sige, vi har faktisk vaeret her i ti dage, men har haft saa travlt med at slappe af at vi ikke har faaet skrevet blog her fra Bali endnu...
Vi ankom til Bali, til Denpasar lufthavn, som forvirrende nok overhovedet ikke ligger i Denpasar (men derimod laengere sydpaa, paa den sydlige halvoe), omkring kl 21 torsdag d. 28.5 efter en kort flyvetur paa kun 2,5 time. Det foeltes som ren luksus efter de lange afstande vi har tilbagelagt, baade paa vej herned og mens vi har vaeret paa farten igennem Australien. Tilgengaeld var vi (laes: Randi) meget nervoes for vores ankomst til Indonesien da vi fik vores toldpapirer paa flyet - der stod at der var doedsstraf for aalle der medbringer 'drugs' til Bali og Indonesien og jeg have jo stadig resten af min antibiotika fra jeg var til tandlaegen i Melbourne!!!
Men heldigvis gik det helt gnidningsfrit i lufthavnen - vi fik baade koebt vores visum (vi fik at vide at det nemmeste var at koebe dette i lufthavnen, fordi reglerne for indrejse hele tiden aendrede sig) og tolderen ville ikke engang se mine 'drugs' (han syntes vist det var lidt sjovt at jeg - for at vaere paa den sikre side - havde opgivet de mandler vi havde koebt i Darwin, som noget der skulle saettes i 'karantaene'), vi blev endnu engang lukket ind i et alnd paa vores glatte, skandinaviske ansigter! (der maa jo vaere nogen fordele...)
Til gengaeld gik vi lige lukt i turistfaelden da vi skulle hente vores bagage, da nogen meget hjaelpsomme maend bar vores naesten helt ud til taxaen - det goer de ikke gratis, men vi var for traette til rigtig at foele os forurettet.
Vi ankom til vores hotel ca kl 22 - vores soede 'travel agent' havde aabenbart fortalt at vi var paa bryllupsrejse, for vi var blevet opgraderet til et bedre vaerelse og da vi kom derop var der endda en 'complimentary' frugtkurv og et fint kort - helt ligesom paa film!!! (Med undtagelse af at min mand ikke er George Clooney...)
fredag d. 29.5 til soendag d. 31.5 belv brugt paa ren afslapning ved den fantastiske pool og det var tiltraengt efter at have haft saa mange oplevelser i loebet af de sidste mange uger... vi fik set lidt af omraadet udenfor hotellet i Sanur beach (det hedder ligefrem Hotel Sanur Beach) og fandt en lille hyggelig warung (balinesisk restaurant) hvor maden var saa god saa vi naaede at spise der to gange i loebet af de tre dage - samt bestille et madlavningskursus...
Vi moedte ogsaa Suandi, som arbejder i en af restauranterne paa hotellet (der er et kaempe resort med fem forskellige restauranter, egen spa, to store pools og meget andet) og vi aftalte med ham at han skulle koere os til Ubud mandag d. 1.6 for at vi kunne vaere der i 5 dage. Han har nemlig ogsaa en lille geschaeft hvor han agerer chauffoer og guide for turister...
Mandag d. 1.6 til loerdag d. 6.6 tilbragte vi i Ubud, som er Balis kulturelle 'hovedstad' med masser af lokale kunstnere og mindst lige saa mange smaa gallerier hvor man kan koebe deres malerier/trae- eller bronze- figurer/stoftryk(batik)/traemoebler/kurve/statuer - you name it, they got it (if they don't have it - you don't want it)!!!!
Paa vej til Ubud havde vi en lille sightseeing tur. Det skal lige siges at Bali er paa stoerrelse med Fyn, men dog med en noget daarligere infrastruktur og en meget taet befolkning (der bor ca 3 mio. mennesker + turister) saa det er svaert at se hvor en by stopper og den naeste starter, i hvert fald i den sydlige del, den nordlige del er lidt mere naturrig og 'oede' - der er vist stadig nogle steder hvor befolkningen lever i stammesamfund, men der har vi ikke planlagt at tage ud. paa denne sightseeing stoppede vi bl.a. ved en soelvsmed hvor vi saa hvordan de lavede soelvsmykker (og Morten var i sit gavmilde hjoerne og foraerede sin kone et par oereringe), hvordan de toerrede ris, naar de havde hoestet det og ogsaa en tur rundt i omraadet omkring Ubud og centrum, foer vi fandt et lille hotel: Artini 2. som laa inde i centrum. Vi fik pruttet prisen paa hotelvaerelset ned fra 70$ til 55$ saa vi betalte ca 315 kr pr nat for et rigtigt fint hotelvaerelse hvor hele komplekset var bygget i gammel balinesisk stil og de forskellige vaerelser laa i smaa huse i en fantastisk have med snirklede stier og flotte gamle traer. Lige udenfor vores vindue havde vi udsigt til en rismark - og fra rismarken, hvor de arbejdede fra tidligt til sent, havde de udsigt til skandinaviske turister paa bryllupsrejse, naar vi lige glemte at faa lukket skoderne for vinduerne...
Mens vi var i Ubud fik vi set det lokale marked, paladset (hvor den lokale kongefamilie stadig bor i noget af det), ARMA (kunstmuseum). Vi var ogsaa paa en heldagstur (Suandi hentede os igen) hvor vi saa det meste af det oestlige Bali inkl. tre vigtige templer: Pura Gua Lawah (flagermus-hule-templet), Pura Besakih (Modertemplet) og Pura Tirta Empul (det hellige vands tempel). Det foerste er det aeldste tempel paa Bali og bestaar delvist af en gammel klippehule, hvori der lever mange, mange, mange flagermus (vores guide i templet sagde 8 mio, men... (Suandi rystede paa hovedet af det)). Vi saa ogsaa det gamle palads Klungkung i Semarapura, hvor Balis aeldste og vigtigste konge boede indtil 1908, hvor han doede i kamp mod hollaenderne: Battle to the last blood. Komgefamilien begik faktisk kollektivt aerefuldt selvmord ved at klaede sig i deres fineste ceremonielle toej og gaa forrest i forsvaret for Bali mod kolonimagten.Vi spiste frokost med udsigt over rismarker og med den stadig aktive vulkan i horisonten.
Paa turen var det fantastisk aabenlyst at se hvordan korruptionen/bestikkelse fungerer i bedste velgaaende her - Suandi (vores guide) forklarede hvordan det er vigtigt at gemme de smaa sedler til at give som bestikkelse til politiet og parkeringsvagter rundt omkring (selvfoelgelig forklaedt som et haandtryk i bedste mafiastil). Vi fandt faktisk ligefrem en joke i the jakarta post (engelsksproget avis for hele indonesien) der gik paa at da man lavede den sidste liste over korrupte lande var Indonesien egentlig paa femtepladsen, men da de proevede at bestikke det internationale agentur, som laver listen, kom de til at ligge paa foerste pladsen...
Vi oplevede ogsaa to forskellige typer af de meget karakteristiske balinesiske danse - nemlig Barong (kampen mellem det gode og det onde i form af det gode barong dyr (godmodig tiger/hund/agtigt/noget) og den onde Rangda (gammel heks)) og Kecak (igen kamp for balance mellem godt og ondt men nu med den magiske hvide abe Hanuman som hovedperson). Barong blev danset til et stort orkester bestaaende af en masse klokkespil (ikke helt stemt efter det vestlige idealer), nogle trommer, floejter og selvfoelgelig en stor gong. Kecakdansen er akkompagneret af et stort mandskor der 'synger' 'tjak tjak tjak'-lyde i forskellige rytmer og tempi. Det er vist nok meningen at de skal vaere i trance eller noget, men det er lidt svaert at faa forklaret af balineserer der ikke er helt gode til engelsk...
Paa vejen tilbage til Sanur, hvor vi hande planlagt at vende tilbage til vores hotel og slappe helt af de sidste seks dage, saa vi desuden Denpasar med det imponerende marked og det taetteste man kommer paa en hovedstad paa Bali og Kuta som er turiststed nummer 1 paa Bali. her var baade Starbucks, Hard Rock Cafe og et stormagasin og andre vestlige bekvemmeligheder... samt mange, mange, mange, mange, mange turister og hvad dertil hoerer af larm og ballade - godt vi bor i Sanur med alle de gamle;-)
Her i de sidste par dage i Sanur har vi saa haft vores 'cooking class', der startede med en tur til markedet for at koebe ind til maden og imorgen onsdag tager vi paa den sidste indkoebstur til Kuta (ok, indroemmet: vi glaeder os lidt til en rigtig cafe latte paa starbucks og lidt storbystemning) foer vi tager hjem. Vi flyver fra Bali fredag eftermiddag (lokal tid) og lander i Koebenhavn loerdag morgen/formiddag ca kvart i 10.
Det har vaeret en fantastisk tur til den anden af verden - vi haaber vi vender tilbage hertil paa et tidspunkt - men for nu er vi ogsaa ved at vaere indstillet paa at komme hjem til Danmark igen og omsaette alle vores indtryk og oplevelser til minder fra vores helt igennem fantastiske bryllupsrejse!!!
Vi ses om ikke saa laenge,
Randi og Morten
ps. tak til jer der har fulgt os paa vores rejse, det har vaeret dejligt at hoere fra jer undervejs ogsaa og vi haaber at I ikke bliver alt for traette af at hoere paa os fremover sige: "...aj, det var ligesom det, der skete for os paa vores bryllupsrejse, da aben/krokodillen/guiden gjorde/sagde blablabla..."
- comments