Kære alle sammen :-)
Så er jeg velankommet til Sisimiut Town, skønt. Den slags er ikke så let som det lige lyder, så fik lige en improviseret nat i Kangerlussuaq, hvor man lander… Heldigvis med gratis hotelovernatning, frokost, kaffe/kage, aftensmad og morgenmad, så jeg klager ikke. Fik set hele Kangerlussuaq - det tog ca. 10-15 minutter i bybussen, der gav hele sightseeing-turen for en 10'er. Fejrede døgnet der med relativt belastende Mona på 50 (med ekstremt behov for at fortælle om sig selv og sine omgivelser - kan hendes livshistorie udenad, bagfra og i søvne allerede) og Anders som sikkert var en flink mekaniker - men da ingen af os fik et ord indført på noget tidspunkt kan man ikke vide hvor flink han er…! (Vurderer ham ikke umiddelbart til at være potentiel donor til mit eventuelt kommende barn, men man kan jo aldrig vide…)
Nå… Efter et interessant døgn (ovenstående beskrivelse lød muligvis negativ, men synes faktisk det var meget hyggeligt lige at se en ekstra by helt gratis) lykkedes det efter et par udsættelser af afgangstidspunktet at komme af sted til Sisimiut. (Vi havde faktisk opgivet, da vejret i Sisimiut efter sigende var værre i dag end i går, hvor de opgav at lande her - vi sad efterhånden mennesker nok til at fylde mere end 3 fly der gerne ville herud, men alle fly blev ved med at blive udsat… Lige pludselig blev der dog kaldt ud og så gik 3 fly og en helikopter i luften indenfor 10 minutter, alle for at flyve hertil.

Velankommet og installeret i kælderen, fik jeg en kort introduktion til hospitalet her og arbejdet i apoteket. Nu er arbejdsdagen slut og efter en 40-minutters tur med bybussen og en shoppingtur i Brugsen er jeg på værelset efter en solid omgang af den fantastiske grønlandske ret pasta med tomatsovs inkl. majs. Her i kælderen bor vist kun mig i øjeblikket - ja altså når man lige ser bort fra de døde, der ligger i lokation køl lige rundt om hjørnet. Er nok meget godt det er mange år siden man så Riget og man husker så fantastisk at man ikke kender plottet. På den anden side, så er man jo sikker på, at hvis man hører lyde, så kan det kun være… Og tja - det er vel bare bevis på at de ikke er så døde endda - og så er der vel intet at være bange for? Eneste anden mulighed er, at det er den portør eller hvad sådan en kaldes - der lige for 6. gang på meget kort tid har tjekket om dørene her stadig er låst. Ved ikke om han stoler meget meget lidt på at jeg ikke render og låser dem op eller de bare er vant til folk bryder ind her - vil helst ikke kende svaret. Sidste gang han gik forbi mens jeg lavede den 5-stjernede aftenmenu, sagde han "Ihh du gør mig sulten", hvilket vel egentlig godt kan være en lidt skræmmende kommentar - især når han så efterfølgende siger nej tak til en portion af min fantastiske ret. Jeg undgår at tolke på hvad han mente, da det nok ikke ville gøre mig mere tryg ved at opholde mig alene i denne kælder sammen med ham og de erklærede døde.

Farmakonomen her på stedet, spurgte om jeg ville spise hos hende i dag eller…? Jeg svarede nej tak - ville egentlig gerne lige lande og fejre en aften uden ikke-selvvalgt selskab - og "Nej tak" til det spørgsmål betyder åbenbart implicit at man gerne vil spise der i morgen - bliver spændende at se om menuen står på sælhud eller anden grønlandsk specialitet.
Hav det super godt - og nyd varmen i DK - kan godt skrive under på at modvind i -22 grader faktisk er noget man bør sætte sig ned og tude over - AV pande og kinder! (Tror missionen så snart der bliver tid skal bruges til at anskaffe den hue, jeg åbenbart har ladet min seng i Kbh. låne mens jeg er i kulden, flot!)

Her får I lige (allerede) endnu en hilsen fra det grønlandske folk! Må indrømme at arbejdet her på sygehusapoteket ikke lige falder i min smag - har endnu ikke fået øje på det faglige element - men måske det dukker op i morgen mens vi finder sygeplejeartikler frem fra hylder og lægger dem i kasser…! Har dog fået lov at fylde doseringsæsker - Nøøøj hvor spændende, men det er trods alt det mest aktive og interessante jeg har lavet endnu.
Nå det handler nok også om at den farmakonom jeg følges med (her er jo kun ca. 1 at vælge imellem) er knap så sprælsk og udadvendt - så tiden snegler sig mildt sagt af sted. I dag foreslog hun at jeg holdt fri kl. 12 i stedet for 16, hvilket jeg ikke takkede nej til (hvem kaldte mig arbejdsnarkoman?)

Hun syntes så jeg var dybt underlig fordi jeg alligevel gik med i frokoststuen når jeg nu havde fået fri og i øvrigt ikke havde madpakke med (når man skal have 6 lag tøj på render man ikke lige over i Brugsen og henter en sandwich) - men jeg syntes det var ganske fornuftigt og fik snakket med nogle af de unge, der er her. Tror det er meget sundt at networke lidt, så man kan få lov at opleve lidt andet - så nu er der vist dømt fællesspisning med grønlænderne og efterfølgende sykursus på onsdag sammen med jordemoderen, der er udstationeret her 3 måneder. Måske man lige skal hænge ud der igen i morgen og finde ud af om nogen skal noget spændende i weekenden…

Tiden i eftermiddag har jeg så brugt på at forære hele min elevløn til det grønlandske folk - til gengæld er der dømt snescootertur på lørdag og hundeslædetur mandag (ja den er god nok, i arbejdstiden - ellers dør jeg sgu her…)

Har droppet det med at tabe de 10 kg på de 3 uger jeg er her… For det 1. er her faktisk så koldt at grønlænderne selv fryser (-22 er der vist nu), så der er ingen grund til at forære sin indbyggede isolation væk. Derudover er kager og alt andet usundt billigere end rugbrød! Frugt og grønt er knap så billigt og interessant her - var dog i Pissifik i dag, hvor jeg fandt et skilt med 10 stk frugt 20,- - vælg mellem bananer, æbler, kiwi, appelsin, clementiner og pærer! Mums! Desværre er det åbenbart et standardskilt fra DK- i hvert fald var de eneste frugter der fandtes i supermarkedet æbler og bananer, så dem måtte jeg nøjes med…!

Jeg spiste i øvrigt hos farmakonomen og hendes familie i går. Det var meningen jeg skulle smage sælkød, men desværre havde de ikke lige noget på brættet i går, så der blev dømt gris i stedet, hmm… Havde ellers været interessant. Ville så gerne have været på fisketur med rejsebureauet her, hvor man fanger sin egen fisk og derefter lærer at sprætte den op og gøre noget ved den, der gør den spiselig - men desværre er båden gået i stykker, så alle de ture, der inkluderede en sejltur er aflyst :-(

Fortalte jordemoderen at jeg sover her i kælderen sammen med de døde, hvilket gjorde hende rimelig skræmt. En af de grønlandske tolke supplerede så med at der engang for ikke så mange år siden blev ringet på klokken da en de havde lagt på 6-timers køl åbenbart ikke var så død, som de lige havde antaget! Men som jeg skrev sidst, så er levende mennesker vel ikke noget at være bange for!

Jeg håber I har det dejligt og nyder at I har mange kolleger, så man selv kan vælge lidt efter humør og behov :-)

Nu er det så mandag 19/3 - en uge efter jeg forlod Danmark…
Jeg overlevede arbejdsdagen fredag, den gik på mystisk vis en anelse hurtigere end de andre dage - måske til dels fordi jeg har bestemt mig for at det bare er okay at jeg holder frokostpause sammen med de unge her selv om min eneste kollega går ind i et andet rum alene for at høre grønlandsk radioavis på dansk midt i det hele… (Første dag jeg var med til frokost sagde hun "Nu går vi herind" - og så følger man vel pligtskyldigt i hælene, meeeen så interessant er det heller ikke lige.)
I løbet af fredagen fik jeg så aftalt med en ung dansk sygeplejerske der har været her et år, at hun lige fik mit nummer og så ville hun skrive om aftenen, når hun vidste hvor hun selv tog hen. Så mig i Brugsen for at købe noget alkoholisk… Hmm kartonvin til 90,-? Heldigvis havde de 6 Breezer-efterligninger til 60,-, det lød mere fair, så dem nappede jeg. Er åbenbart ikke helt normalt at købe 6 af den slags (selv om de har tilbud på 6 stk!) så kassedamen gloede temmelig underligt på mig. Fredag aften var jeg så ca. så træt at jeg gik i seng halv otte, dog med telefonen åben, så jeg kunne høre når hun skrev - hvilket hun aldrig gjorde. Har så ikke set hende siden, men allerede da jeg gav hende nummeret som hun lagde i sin kittel havde jeg en anelse om at jeg i hvert fald ikke ville huske at tømme min kittellomme inden jeg gik hjem for at holde weekend, måske det var det, der gik galt…
Når fredag aften ender sådan, så skal der tages revanche lørdag formiddag - så mig op på en snescooter og så skulle der bare køres derudaf! Hører rygter om at rødderne i byen kører 180 i timen på dem - jeg synes det gik stærkt nok da jeg sneg mig op på knap 60… (Ok skal måske tilføjes at man intet kunne se og ham der kørte foran mig (som man lejede scooteren af) heller ikke var frisk på at køre meget mere, da han ikke kunne se hvor det gik op og ned…!) Så fik man lige action nok for den dag. Jeg nåede så lige at shoppe i Brugsen (Netto findes altså ikke her, er ikke fordi jeg er blevet snobbet og kun handler de dyre steder!) inden turen gik til sportshallen i byen, hvor der skulle være den årlige firmafodboldturnering for kvinder. Sygehuset her stillede med et hold, så jeg måtte ned og heppe. De spillede desværre pænt dårligt og tabte de fleste kampe - men på mærkværdig vis førte det dem i en semifinale som de så vandt! Finalen tabte de, men alt andet havde da også været unfair… Tror ikke altid den slags turneringer bliver udregnet helt rigtigt så de rigtige vinder, men skidt med det når det nu faldt ud til "vores" fordel…!

(nøøøj jeg skriver meget - kan anbefales at holde pause ind imellem eller kun læse hver 2. linie)

Søndag stod den så på projektskrivning. Desværre havde nogen arrangeret et rimelig godt vejr om formiddagen, så PC'en blev aldrig tændt - til gengæld fik jeg oplevet lidt mere grønlandsk natur (Man tager vel ikke til Grønland for at sidde i et kælderværelse og skrive projekt?) Om aftenen lykkedes det mig dog at sætte strøm på og få skrevet lidt… (Faktisk fik jeg ikke skrevet ret meget på projektet, men fik skrevet nogle af de noter jeg har med i papirform ind, så jeg kan smide papiret ud og i stedet købe et eller andet her uden at skulle betale for overvægt på flyet (heldigvis kun for bagagen man betaler den slags))

Og i dag tadaa…. Det er mandag - og IKKE arbejdsdag, havde jeg jo bestemt! (Man skal vel vænne sig til fremover at have fri om mandagen) - der var dømt hundeslæde. Så Julius og jeg drog ud med 14 hunde med diarre i varierende grad. Heldigvis kunne Julius kun tale grønlandsk (tror i hvert fald ikke han forstod dansk - han så meget spørgende og uforstående ud, da jeg spurgte ham hvor der var en stikkontakt, så jeg kunne få opladet min mobil…), så jeg slap for at skulle bryde den fantastiske stilhed midt i ingenting med en kejtet samtale med en eller anden tosse. Det sneede en del hele vejen ud/op til det udkigspunkt, turen gik op til, så det var lidt begrænset hvad man så. Da vi nåede udkigspunktet på toppen var det desværre så meget sne og blæst at man ikke kunne se så langt ud, men jeg kunne da se at jeg stod meget højt oppe i forhold til alle omgivelserne! (som havde syntes meget højt oppe da vi startede) Vinden i ryggen på vejen ned, så nu kunne man rigtig se, skønt! Det var også her Julius på et tidspunkt valgte at råbe "Pas på!" - hvilket er rimelig skræmmende, når man tænker på at han indtil da ikke havde kunne hverken sige eller forstå et eneste dansk ord. Men ved fare på færde, så var det værd at finde et par gloser frem. Det var i øvrigt ikke bare for sjov - synes et par gange vi var voldsomt tæt på nogle steder, hvor det gik lodret ned! Og på nedturen blev det lige krydret med lidt sten og is, der fik os til at flyve noget af vejen… Jihaar - sådan skal det være! Jeg var totalt gennemfrossen til sidst, da det var begyndt at regne - da vi var halvvejs var det ellers kun mine fødder der var helt følelsesløse! (Julius tilbød at varme dem, men det ville jeg sgu ikke udsætte staklen for, så jeg beholdt skoene på)

Nå nu er jeg hjemme i varmen i kælderen - lyder som om en af de indlagte snart står af, så jeg får besøg hernede…

Hav det godt, jeg vil hygge mig med DR2 eller hvad de sender i aften (Her er 1 kanal - den grønlandske. Det meste af døgnet sender den radio direkte - P1 ledsaget af prøvebillede. Nøøj der er mange enormt spændende programmer der - NOT! Når der er billede på er det helst noget fuldstændig ligegyldigt om en grønlandsk fabrik eller noget. De bedste programmer der indtil videre har været vist, ud over TV2 Nyhederne den dag DR strejkede, er programmer fra DR2…) Gad godt vide hvem der sidder og udvælger hvilke programmer, de skal sende her. Måske er det noget med alle dem, der har haft færre end 3 danske seere, de så sender her hvor der intet alternativ er - og så håber på at nå op på 10?

På fredag tager jeg til Nuuk - altså hvis flyet kan lette og lande - de var vist indstillet igen i dag. Har lige ringet i dag og sikret mig at der er en ledig seng på Hostel, så jeg ikke skal sove på gaden…

Hav det fantastisk alle sammen - skal nok lade være med at skrive flere kilometerlange hilsner foreløbig - syntes bare I skulle vide lidt om hvad der sker her nordpå…

En masse kølige hilsner fra (lige nu er det faktisk tøvejr, men det går vist meget snart over igen)
Hanne

P.S. - nu er det blevet tirsdag og kan lige supplere med at det har blæst så meget her i aftes og i nat, at en del har sovet på deres toiletter i nat af frygt for at resten af huset skulle falde sammen.... Godt man bor i en kælder under et forhåbentlig solidt sygehus!

Kære allesammen :-)
Her får I lige en endnu en enormt lang del af min livshistorie - man er meget velkommen til at trykke delete, det er bare lettest at sende til jer allesammen på een gang...


Først lige de sidste dage i Sisimiut:
Tirsdag gik så med at være spærret rimelig inde på kælderværelset. Skulle ellers have været til kaffe-mik hele 3 steder tirsdag (en ansat og to andre ansattes børn havde fødselsdag og så inviteres alle til kaffemik), men måtte droppe at gå nogen steder, øv! Er ellers ret sikker på kaffemik er noget, jeg burde have oplevet!
Onsdag havde jeg så egentlig en aftale med jordmoderen om at jeg skulle med i medborgerhuset til fællesspisning med alle fra byen der har lyst og derefter til skindsyning. Desværre kan en jordmoder ikke altid planlægge sit liv, så hun havde lige 3 fødsler og gik glip af moskusgryde med kartoffelmos. Heldigvis vidste vi godt til middag det ikke var sikkert hun kunne nå det, så jeg arrangerede i stedet en date med en mandlig sygeplejerske, så jeg ikke skulle gå i medborgerhuset helt alene. (Nå ja vi havde også en bioanalytiker og en anden sygeplejerske med, men det lyder da mere interessant hvis jeg var alene på date med ham…) Maden var god og det er et fantastisk ugentligt arrangement de har her - mødte også lige den kære pædagog Steffen, der ellers bor i Nuuk og gerne måtte have givet en privat rundvisning der, når jeg kommer til Nuuk - men desværre havde han glemt at tage hensyn til mine rejseplaner, da han bestilte ferie, så han er her i Sismiut mens jeg er i Nuuk, øv! Var ellers lige sikker på vi skulle giftes…

Fredag gik en del af arbejdstiden med at det meste af personalet herfra gik ned og så verdens hårdeste skiløb (Arctis Circle Race) starte i Sismiut. Derefter var der dømt frokost og kvart i tre skulle ambulancen køre mig til lufthavnen for at finde et fly til Nuuk. (Vejret var endda blevet så godt, at man godt kunne forvente at flyene kunne lette - havde ellers lige satset på jeg fik et par døgn på det fine hotel i Sisimiut i stedet for det Hostel, jeg skal bo på i Nuuk…)
Jeg købte forresten et sælskind, det skulle man næsten have med hjem som souvenir…

Jeg vågnede klokken 5.30 torsdag morgen, da et rimelig højt vækkeur ringede - gik på toilettet og ville så finde ud af om det var en slags alarm eller en død der havde hevet i snoren bagefter. Men det stoppede mens jeg var derude og kom i tanke om, at de jo har sagt der ikke ligger nogen døde i lokation køl i øjeblikket, så jeg lagde mig til at forsøge at sove igen. Da jeg så skulle møde om morgenen drejer jeg rundt om hjørnet og bliver mødt af en åben kiste…! Hmm… Nå der har så alligevel ligget en død derinde det sidste stykke tid, det har de så bare ikke lige turde fortælle mig - hmm - jeg er stadig mindre bange for døde mennesker end levende, så det kunne de nu roligt have gjort. Fredag hev de så liget ud i kisten, familien kom og så den - og så har de åbenbart hevet liget ud og smidt i graven (praktisk med gravplads lige ude foran) - og glemt alt om kisten? Den stod i hvert fald stadig og blomstrede rundt om hjørnet, åben med lagen og hovedpude i…! (Faktisk så den hovedpude ret meget bedre ud end den de havde givet mig her værelset, men tænkte det ville være for perverst at bytte den ud med en, er lige har ligget en død på…)


Derefter gik tiden jo hurtigt, jeg havde bestilt ambulancen til at blive kørt til lufthavnen, men da vi står og er ved at hanke op i bagagen for at bære den ud til bilen, kommer en frustreret dame løbende og får portørerne med deres ambulance hevet med til den blok, der ligger overfor sygehuset, hvor en 14-årig pige på antabus lige har tømt en flaske vodka og nu råber og skriger så højt at vi kan høre det inde på sygehuset. Heldigvis havde sygehuset flere biler, så jeg blev i stedet kørt til lufthavnen af en af tolkene i lidt mere almindeligt køretøj. (For at få portørerne til at køre en nogen steder hen, skal man udfylde en lille seddel, hvor man kan sætte kryds ud for hvor handicappet man er og hvor meget man skal støttes undervejs. Jeg foreslog at vi satte kryds i "Skal bæres på båre", men den var farmakonomen ikke lige med på)

Helt ekstraordinært var lige præcis mit fly kun 25 minutter forsinket, fantastisk. Jeg ankom så til Nuuk lufthavn, hvorfra linie 3 kører til centrum en enkelt gang i timen - det passede perfekt med 5 minutter efter jeg kom ud af lufthavnen, hurra. Det lykkedes mig endda at komme af ved det rigtige stop og hen til sportshallen, hvor der er indrettet hostel. Meget spændt på at se om jeg fik det hele alene (2 rum, et med 4 senge og et andet med 14 senge) eller skulle dele med nogle spændende mennesker.

Hostelankomst version 1;
Jeg kommer ind og finder kontoret, hvor jeg skal have nøglen. Den flinke mand spørger om det er mig, der er Hanne Jensen og da jeg ikke kan benægte det, siger han at så er det mig, der skal have det lille rum (det med 4 senge). Fantastisk! Det viser sig dog, at den gruppe der skal bo i det andet rum om morgenen ved ankomst har fået at vide at de har begge rum, så de bor der. Manageren kommer og finder så i stedet et enkeltværelse til mig. Så nu bor jeg på ca. 50 kvadratmeter alene med toilet med håndvask, separat baderum med 2 brusere og sauna! (kunne forvente at skulle bo i 2 rum ikke meget større sammen med 17 andre og dele et enkelt toilet/badeværelse) Manageren sagde så, at da jeg jo ikke fik det jeg havde bestilt, fordi der var sket en fejl, kunne jeg bo her gratis! Dejlig start på opholdet her i byen J

Hostelankomst version 2;
Jeg kommer ind og finder kontoret, hvor jeg skal have nøglen. Den flinke mand spørger om det er mig, der er Hanne Jensen og da jeg ikke kan benægte det, siger han at så er det mig, der skal have det lille rum (det med 4 senge). Fantastisk. Da vi kommer derned er døren dog låst indefra, da den gruppe der kun har booket de 14 andre senge også er flyttet ind i det lille rum (som er en del af det store rum med 14 senge). Det passede lige med at de var 4 lærere der kunne bo derinde og så 6. klassebørnene i det store rum. Og de havde bestemt ingen planer om at ændre på det, selv om den flinke mand holdt fast i, at der stod på hans seddel at jeg kom på det tidspunkt og jeg så skulle have det lille rum. De holdt fast i, at de havde fået lov at bruge det hele og så måtte jeg jo tage på hotellet eller finde noget Bed and Breakfast! Den flinke mand kunne jo ikke lige trylle og hans dansk var ikke optimalt, så han forsøgte at få fat i manageren, som var taget ud for at stå på ski og havde glemt sin mobil hjemme. Lejrturen tog ned på deres værtsskole og lidt efter dukkede manageren op her. Han havde været på ferie en måned, men mente fejlen var sket fordi man både kan booke direkte gennem hostel som jeg havde gjort og så genne Nuuk rejsebureau som gruppen havde gjort. (Jeg er dog stadig rimelig overbevist om, at de kun har booket til 14 som der stod på hans seddel og ikke fattet konceptet med hostel, som vel ikke egner sig til klasseudflugter med mindre man booker hele salen? Manageren tænkte sig godt om og fandt på at jeg evt. kunne få motionsrummet, hvis det var ok med mig? Vi gik derned - hvor en fyr var i bad! Men efter kl. 22 skulle det ikke bruges mere, så der kunne jeg få det og så kunne vi lige hente en drømmeseng på loftet. Tja man vil vel bare gerne have en seng, så jeg gik ned og spiste en burger (samme priser som i Danmark ca.!) og handlede lidt. Den flinke mand havde i mellemtiden sagt at ham der skulle have trænet om aftenen havde aflyst, så træningsrummet var ledigt fra 20, hvor jeg kom tilbage.

Så nu bor jeg midt i et lille træningslokale og har bad med 2 brusere og sauna - mens de inde ved siden af bor 18, der skal dele en enkelt bruser…! Bør man tilbyde dem at bade her? (NIX!)

Til gengæld er her enormt meget støj! Lige nu bliver der spillet fodbold i sportshallen, det er der vist ingen, der kan være i tvivl om… Og så med en hel 6. klasse ved siden af! Nå, hallen lukker kl. 23 og børnene skal vel også sove på et tidspunkt… Er mest spændt på at se hvornår der dukker nogen op her hvor jeg sover - så meget som de tilsyneladende har styr på sagerne tør jeg ikke tro meget på det ikke skal bruges mere den tid jeg er her.
Jeg er ikke helt sikker på om han mente jeg kunne bo her gratis eller jeg kunne bruge træningsmaskinerne gratis (som man ellers betaler for at låne), men 110,- pr- døgn er vel stadig billigt for et eneværelse. (Koster vist 1200 på hotellet og 800 på Sømandshjemmet)

2 versioner af samme oplevelse - man bestemmer vel selv, hvordan man vil opleve omgivelserne - jeg tror på at rejsen (og livet?) bliver sjovere, hvis man lever efter version 1, så det vil jeg forsøge at huske, når jeg kommer hjem til projektskrivningsweekend, hverdag og skal løbe 180 i timen på Hotel Steno Apotek :-D

Det lykkedes mig på et tidspunkt at falde i søvn og faktisk få en udmærket nat! Lørdag morgen skulle byen så opleves og heldigvis i det flotteste vejr. (Her betyder det rigtig koldt men med klar himmel uden regn eller sne) Desværre er turistkontoret lukket i weekenden, så jeg må vente med at booke ture til mandag. Til gengæld kunne jeg gå en masse rundt her i centrum og se alle butikkerne - inkl. en butik med minus 40 % på alt! Fik købt et par jakker til knap 1000,-! Har åbenbart lært at bruge penge, ups! Jeg var i det nye flotte kulturcenter, hvor der blandt andet er landets eneste biograf, som jeg planlagde jeg ville se en film i søndag (kan vælge mellem en thriller der hedder noget med et nummer og så Hanibal… Ikke det mest oplagte når man skal gå alene hjem i mørket bagefter og være helt alene, men hvad… er jo vant til døde nu.) Det blev også til en tur med bybussen (udmærket koncept her at man bare betaler en billet her og så kan man blive siddende så længe man vil - tog dog kun en enkelt runde)

Rundt omkring i hele byen hang sedler om, at klasse 9.2 fra en af skolerne gerne vil på studietur og derfor holdt bingo (banko) i forsamlingshuset om aftenen. Hvorfor ikke lige tage alene til banko og opleve det på grønlandsk maner? Systemet er dog en anelse mere indviklet her, så hende jeg købe pladerne af foreslog jeg satte mig ned ved siden af hendes søster og hendes veninde, så de kunne forklare undervejs, så det gjorde jeg. Viste sig at være meget fornuftigt, da det med bare at købe et par plader og råbe banko tilsyneladende er en for let løsning og det jo foregår på grønlandsk. Der var 11 spil, til de første 5 skulle man bruge den plade, man købe fra start (til 30 kroner, med 6 plader til hver spil der så skiftede inden næste spil), dog kunne man i spil 5 supplere med nogle ekstra plader, da gevinsterne her var større. Her var der så en pause, hvor man kunne købe et nyt sæt plader plus nogle andre plader og igen nogle ekstra til det ene spil. Spil 6 til 9 foregik ligesom de første 5, så der var det til at følge med. I spil 10 skulle man så pludselig bruge nogle helt andre plader, som man havde købt for en 20'er, mens man gemte den bageste side af pladehæftet til det allersidste spil, hvor de største gevinster var på spil og man igen kunne bruge de ekstraplader, man havde købt. Det hele blev krydret lidt ekstra, da det var sidst på måneden (i starten af måneden koster pladerne 50,- i stedet for 30,-), så i spil 1, 3, 5, 6, 8 og 11 spillede man først 1 række, så 2 og til sidst hele pladen. I spil 2, 4, 7 og 9 spillede man kun 1 række og hele pladen mens man i spil 10 kun spillede om hele pladen!

Jeg fik nybagte boller af mine nye bingovenner, da hende jeg havde købt pladerne af troede de skulle bage boller og kage som de kunne sælge for at tjene penge, men det var aflyst, så vi spiste nogle af bollerne i stedet. Og så havde hun jo bagt en hel kage med sorte bær, så de tænkte at jeg da kunne tage med hjem bagefter og smage den? Jo tak, man skal vel opleve noget…! Så jeg tog med hjem med mine 2 bingovenner, søsteren som havde bagt og hendes mand, datter og datters veninde. Det syntes de var så kæmpehyggeligt, at de tænkte vi kunne ses igen inden jeg skal af sted, så de inviterede på mad i aften hos den anden søster, som har en oprindelig dansk mand! Det behøver slet ikke være spor kedeligt at rejse alene, hvis man er åben for nye oplevelser J
Dem jeg skal spise hos i dag (alle de andre kommer altså også med, jeg er åbenbart en turistattraktion ;-) tilbød endda at jeg kan sove hos dem i stedet for at bo her på hostel, men det ville jeg ikke lige sige ja til. Også fordi jeg er i centrum af byen lige nu, mens de bor i Nussuaq (en slags forstad?), hvor man skal med bus frem og tilbage. Hvis de tilbyder det igen i dag kan det dog være jeg overvejer det, for der er ret meget flottere derude og jeg kan vel sagtens tage frem og tilbage en enkelt gang om dagen… Vi må se hvad der sker…