Profile
Blog
Photos
Videos
Saa kommer vores indlaeg fra Ao Nang endelig efter laengere ventetid!
Vi ankom til Ao Nang (Krabi), og igen med et allerede booket vaerelse. Vi var ved at vaere godt
traette af de vaerelser vores indiske guide havde givet os - isaer oven paa oplevelsen paa Ko
Phangan. Denne gang var det dog ikke saa slemt, da det var forholdsvis taet paa stranden, hvilken
var den eneste strand i naerheden. Desuden boede vi ogsaa midt i den livlige by. Vi havde dog
bedt om at bo paa Tonsai beach, som skulle vaere helt fantastisk med det hvide sand,
turkisfarvede vand og masser af god backpackerstemning. Det var bare ikke lige det vi fik, men vi
var udmaerkede tilfredse. Ao Nang er et meget turistet sted, og det viste sig, at der var godt gang
i den i byen om aftenen. Den foerste gade med barer vi fik set var en gade, hvor der kunne
shoppes oel og kvinder (vi har efterhaanden erfaret, at ”kvindeshopping” er gennemgaaende for
det meste af Thailand). De fleste af kvinderne satte igen tvivl, om hvorvidt de var maend eller ej,
saa der var ikke noget nyt paa det punkt. Til gengaeld var der masser af butikker og lir rundt
omkring paa hovedvejen, hvor vi fik brugt en del tid i loebet af de tre dage. Det gjorde vi saa bl.a.
fordi der laa en Mc’D i den anden ende af vejen, saa vi var noedt til at gaa hele vejen dertil for at
faa mad et sted man kender til. Isaer fordi vi paa turen til Ao Nang var virkelig traette og
nedkoerte. Der var ingen tvivl om, at det var mac’en, der ville redde vores aften.
Som sagt var vi ikke helt tilfredse med stranden – faktisk ret skuffede, da Jones ikke havde fortalt
om andet end Thailands fantastiske strande. I desperation fandt vi det foerste turistkontor og
bestilte en heldags snorkeltur for 70 kr. frokost inklusive! Nu saa vi endelig de oede, fantastiske
strande, de regnbuefarvede koraller og de naergaaende fisk. Vi havde en super oplevelse og var
enige om, at maalet med vores destinationer fra nu af ikke laengere var bajere og fester, men
smukke strande og idylliske palmeoaser. Maaske handler det ogsaa om, at pengeforbruget har
naaet et punkt, hvor hverken bankerne eller foraeldrene kan foelge med. At nyde en kold oel eller
sodavand til solnedgangen mellem de store klipper, der vokser majestaetisk ud over havet maa vel
vaere ligesaa stor en oplevelse som en vild aften paa strandbarerne (isaer naar budgettet er
overskredet med flere cifre). Derfor har vi besluttet at tage til Phi Phi-oeerne og det lille paradis
Koh Ngai (udtales Ko Hai) for resten af tiden, inden vi drager imod Bangkok for igen at tage
videre.
I synes maaske at bloggen er mangelfuld i forhold til de tidligere skrivelser, men vi er ligesom ved
at opbygge en hverdag, hvor det er svaert at se forskel fra den ene dag til den anden. Vi staar op,
spiser en laekker morgenmad, ligger paa stranden, naar varmen bliver uudholdelig, spiser vi en
laekker frokost, hvorefter vi laegger os tilbage i sandet, ved 5-tiden tager vi os en lur (hvor Schultz
og Jones forinden plejer deres roede hud), inden vi tager ud og spiser endnu en laekker middag
ved 8-9-tiden. Det hele er meget afslappende, og tiden har nogle gange tendens til at gaa meget
langsomt – men det er vel ogsaa ้n af mange grunde for at tage paa en ferie som denne.
- comments