Profile
Blog
Photos
Videos
Yosemite -"The Spirit of Yosemite"
Yosemite - stedet der er berømt for klipper, store flotte vandfald, smuk natur og BJØRNE…..
En taxachauffør i San Francisco havde så lige dagen før valgt at fortælle os om de store dejlige bjørne der er i Yosemite Nationalpark, så vi var da super trygge ved at vi skulle sover i telt midt ude i parken.. Øhhh, nej ikke rigtig..
Men vi ankom til parken og gjorde vi et lille stop ved en af nationalparkens varemærker: "El Capitan". Det er en af de meste kendte klipper i parken fordi den har to næsten helt flade og lodrette sider, så vi stoppede for at tage billeder og nyde parken. Næste stop var ved informationscenteret og straks blev vi mødt af små bitte søde egern, der rendte rundt i skovbunden og ledte efter mad, de var så søde og vi var alle klar med kameraet, for tænk nu hvis det var det eneste egern vi kom til at se. Hvad vi ikke vidste, var at der er egern i hele parken og da vi forlod parken havde vi nok omkring 200 billeder af forskelligartede egern J Ved informationscenteret så vi en lille film om parkens historie og overalt var der fyldt med advarselsskilte om bjørne: "lad ikke mad ligge synligt i din bil - en bjørn kan bryde ind i din bil!", "Lad ikke mad ligge rundt omkring - for så får du måske besøg af en bjørn!!", "Hvert år besøges mange mennesker af bjørne - fordi de har mad liggende i deres bil eller telt!!!" - Ikke ligefrem det mest betryggende!
Men der var jo ikke nogen vej udenom, vi kørte til campingpladsen, satte telte op, madholdet (som Henrikka var på) fik kokkereret en karryret og vi prøvede på at lade op til den næste dags hike. Lige inden vi gik i seng sad vi i vores telt og var ved at gøre os klar til at sove, da vi hørte en meget brølende dyb lyd lige udenfor vores telt - vi kiggede begge på hinanden og så forfærdede ud i hovederne - skulle vi alligevel være dem der skulle have besøg af en bjørn i den nat, for det lød som om der stod en kæmpe bjørn lige udenfor vores telt og brølede. Men lidt efter hørte vi flere lyde og det var heldigvis bare lynlåsen var naboens telt vi havde hørt. Da vi lagde os i vores sovepose, på vores "luksus" liggeunderlag kunne vi ikke gøre andet end at krydse fingre for at bjørnene ville besøge de andre telte i stedet for vores.
Og vi overlevede natten uden at blive spist af en bjørn... Jubiii..!!!
Ved morgenmaden spurgte vi Anthony, hvor stor chancen egentlig var for bare at se en bjørn og han sagde at han aldrig havde set en bjørn der og han er kommet i parken gennem 4 år.
Vi fik os gjort klar til vores anden dag i Yosemite NP og forud ventede der et 14 km langt hike. Og jeg tror ikke at nogen af os havde forestillet os hvordan dagen ville blive. Først kørte vi til Glacier Point, hvor vi skulle starte vores hike fra, der mødte vi endnu flere egern og fik taget nogle gode billeder af en anden af parkens store varemærker: "Half Dome", en klippe der næsten ligner en kuppel, bortset fra at den er knækket halvt over. Vi gik rask af sted på vores hike og så nogle af de mest fantastiske udsigter med træer, buske og klipper - og det hændte da at vi også lige rendte ind i et bette egern engang i mellem, for ikke at sige ret tit J Det første lange stykke gik det ned af bakke og vi var alle fit for fight - uvidende om hvor langt vi havde gået og hvor langt vi skulle gå endnu. På et tidspunkt kom vi til det skønneste sted, et sted mellem bjergene, hvor vandet bugtede sig lige så fint ned over store flader af sten, under en bro og endte nede i en smuk smuk bjergsø, hvor man kunne ligge sig på de store flader af klippe og sole sig. Det var simpelthen som taget ud af den mest idylliske film man kan forestille sig - nærmest eventyrligt.
Så var det at det begyndte at gå op ad igen - og det gjorde det i forholdsvis lang tid, men vi tog nogle pauser, hvor vi nød de smukke udsigter ud over Yosemite Valley og fik taget nogle gode billeder. Vi kom til Nevada Falls og blev alle glade for at se at der var vandfald, fordi vi havde fået at vide at der var så lidt vand tilbage, pga. en meget tør sommer, at der ikke ville være nogle vandfald. Men vi syntes der var rigeligt med vand og nød et øjeblik det fabelagtige sted. Vi tog en lille pause der og nød det i fulde drag, inden vi vandrede videre. Og efter det gik det ellers bare nedad, af små bitte trin lavet klippe og sten, vi var ved at være trætte men da vi fik lidt vand gik det som smurt og det endte med at Nicoline løb om kap med nogle af drengene ned af bakkerne.
Da vi endelig kom ned, havde vi aftalt at vi skulle have pizza, fordi ingen af os syntes det var retfærdigt at skulle lave mad efter at have gået i 7-8 timer. Igen ved aftensmaden havde vi besøg af nogle små egerne, som var ved at samle forråd til vinteren.
Da vi kom hjem tog vi et tiltrængt dyb i poolen, vi følte os faktisk som sårede krigere, fordi vi havde begge fået vabler fra vandreturen og vores muskler føltes som om vi var 80 år gammel. Efter poolen hyggede vi og pjattede lidt med hvem der ville få besøg af bjørnene i nat J
- comments