Profile
Blog
Photos
Videos
Et langt døgn Kl. 04 ringede uret og så var det jo bare om at komme op og få pakket det sidste. Vi fløj ud af København kl. 8.25 og fløj til Paris og herfra videre til HongKong. Det var en meget lang tur på 11 timer og da vi var fremme kl. 07.30 - lokal tid - var vores indre ur 00.30. Vi tog toget til vores hotel The Salisbury - YMCA, som ligger på Kowloon-halvøen, herefter Shuttlebussen det sidste stykke. På trods af trætheden, som nu er ved at overmande os, så har første stop på dagen været en tur i Apple-butikken, hvor børnene hver fik en Ipad. Nu sidder vi og venter på at værelset bliver klar, så vi lige kan komme op og få lidt søvn inden vi må ud og kigge på byen senere i eftermiddag. Det indre ur siger 06.30, og vi har kun sovet et par timer på flyveren, så vi er meget trætte. Kan ikke umiddelbart anbefale et flysæde som seng.
Desværre har første dag budt på regnvejr, men når vi sidder her på 14. sal og har en fantastisk udsigt ud over Victoria Harbour med de fantastisk flotte skyskrabere, der lyser i mørket, så ser det hele bare fantastisk ud.
Efter aftensmaden købte vi lige to paraplyer og iførte børnene deres medbragte regnjakker - sådan en smule regn skal ikke stoppe os. Så af sted med os - ud at se byen og dets fantastiske lys og mange mennesker. Vi var forbi Avenue of Stars og vi så det helt fantastiske Lysshow, der er på toppen af skyskraberne.
Tirsdag den 17. december 2013
Regn
Endnu en regnvejrsdag blev det til, men igen det lader vi os ikke stoppe af. Vi startede dagen med at par kilometers gåtur i regnen op til Tin Hau Templet. Det var en speciel oplevelse. Et åbent rum med masser af røgelse og tændte stearinlys. Vi var også en tur gennem Kowloon Parken. Efter templet var vi på et Jade markedet, hvor Mathias fik købt en flot grøn drage. Frokosten blev indtaget på McD - intet er så godt som noget velkendt, når man er langt væk hjemmefra.
Trods den silende regn gik vi hjem igen mod hotellet. Nathan Road med dens utrolig mange små sidegader er et imponerende syn. Kaos og reklameskilte alle vegne, mange mennesker - trods regnen, den ene dyre smykkebutik efter den anden osv.
Efter et par timers afslapning var det på med regntøjet og de meget våde gummisko igen. Vi havde planlagt en sejltur op af Victoria Harbour, men kompromiset med børnene blev, at vi kiggede på alle de imponerende gamle sejlbåde fra havnefronten i stedet for. Et kæmpe shoppingcenter med den vildeste juleudsmykning måtte vi lige se på, inden aftensmaden blev indtaget.
Regnen er nu stoppet og det virker som om det er ved at klare op. I morgendagens program skal vi gerne nå alle de udendørsaktiviteter som vi ikke nåede i dag på grund af det dårlige vejr, så vi regner selvfølgelig med at DMI har ret, når de skriver at det igen bliver solskin og 15 grader. Vi glæder os.
- comments