Hej alle.. Længe siden?

Vi er nu nået et ganske godt stykke tættere på vores mål, Cairns.

Efter Coffs Harbour hvor vi var i det sidste brev, tog vi turen nordpå til Byron Bay. En by fyldt med backpackere og god stemning. Det endte med at vi blev her i 6 nætter og slappede af, nød livet og tog et par surfing lektioner, hvilket vi fandt ganske underholdende, forholdsvist nemt at lære, men voldsvært at mestre.

Dernæst gik turen yderligere nordpå, og da vi så de store hoteller skyde i vejret foran os, vidste vi straks at nu var vi kommet til Surfers Paradise. En meget turistpræget by, med kæmpe bygninger overalt, og nogle vil måske mene at nattelivet kunne konkurrere med Sunny Beach. Her i Surfers boede vi en uge, og det blev til nogle lækre ture ved stranden, samt nogle våde aftener og nætter. Fra vores campingplads her tog vi turen ud til DreamWorld og White Water World, som er to forlystelsesparker der er flettet sammen. Den ene med 15 forskellige vandrutsjebaner og den anden med traditionelle halsbrækkende rutsjebaner og dets lige. Vi besøgte DreamWorld hele to gange, da deres hovedattraktion var brudt ned den første gang. Tower of Terror, en forlystelse hvor man bliver spændt fast i en bil og bliver sendt afsted med 160 km/t ud ad lige vej, inden den fortsætter lige op mod himlen 100 meter over jorden. Super sjove forlystelser og her fik vi mange gode timer til at gå.

Da vi havde ligget i bilen hele natten og det meste af formiddagen med, gad vi simpelthen ikke at vente på bedre vejr, så vi pakkede samme og kørte igen nordpå, for at finde en campingplads i nærheden af en lille by ved navn Glass House Mountains. Da vi ankom var det naturligvis klaret op, og det betalte sig så sandeligt at flygte fra Surfers Paradise, hvor vi dog ikke havde oplevet regnvejr inden den sidste dag. I Glass House Mountains boede vi på en lille hyggelig campingplads med udsigten ud mod bjergene, men hele idéen med at tage til denne lille flække, var at besøge Steve Irwins (Krokodillejægeren, hvis nogen skulle være i tvivl) livsværk, nemlig Australia Zoo. I denne zoologiske have, som vi er blevet enige om skal være den sidste på turen (tak!), var højdepunktet uden tvivl krokodilleshowet som blev vist i The Crocoseum, som var et anlæg med vand og græs, og med 5000 siddepladser rundt langs kanten. Her stod Steve Irwins resterende familie, konen og hans to børn, for et ganske underholdende show, med både fugle, slanger og ikke mindst krokodiller. Ganske sjov, interessant og lærerig dag i selskab med Steve Irwin!

Noosa blev næste stop, og der er egentlig ikke så meget at sige om dette, udover at det var en lækker campingplads ud til floden, der var lækkert vejr begge dage og at der var et dejligt stort udvalg i den Bottle Shop vi handlede i.

Rainbow Beach blev også besøgt, og her lavede vi som sædvanligt ikke så meget andet end at nyde stranden, sole os lidt og ellers bare slappe af med en film, noget god musik og måske en lille øl.

Nu kørte vi så mod Hervey Bay, hvorfra vi ville ud at se Fraser Island, som er verdens største sandø. I Hervey Bay blev vi i et par nætter og efter den første nat stod vi tidligt op og hoppede på en guided tur rundt på Fraser Island. Turen var ganske fremragende, med en fantastisk guide, der kunne fortælle alverdens historier i timevis, med god frokost og vi fik set de vigtigste ting rundt omkring på øen. Især Lake McKenzie kunne vi godt vænne os til at stå op til, med fuldstændig krystalklart vand og ultrafint sand. Alt i alt en rigtig god dag - ja bortset fra at vi i fællesskab fik smidt Thomsens kamera i Eli Creek, hvor der altså løber 4,2 millioner liter ferskvand ud i havet pr. minut, så der kunne kameraet altså ikke helt undgå at blive smadret til i vand, surt show, og resten af dagens billeder måtte tages med mobiltelefonen. Men i dag (13. maj - to dage efter "ulykken") virker det gode gamle Canon kamera på mirakuløst vis igen, så ingen grund til panik.

Vi har også fået smag for en ganske udemærket rom i løbet af vores tid i Australien, og vi er nok ikke de eneste der synes godt om den. Den hedder Bundaberg, opkaldt efter byen hvor rommen bliver lavet, og denne by tog vi en smuttur forbi, for at se hvordan de laver denne fremragende rum. Vi fik en guidet rundvisning rundt på fabrikken, hvor vi fulgte processen helt fra start med melassen til slut hvor de knalder 160 flasker 70cl Bundaberg rom i gennem pr. minut. Rundvisningen inkluderede naturligvis også et par smagsprøver, og vi fik et par drinks som vi tog imod med kyshånd.

I dag har vi så taget et ordentligt ryk nordpå og sidder nu i Mackay og vurderer at det også er godt vejr her. :) Vi har kørt ca. 700 km. i dag, så nu står den på afslapning resten af aftenen og dagen i morgen, inden turen går videre mod Airlie Beach.

Farvel og tak! Håber I kan bruge det, for nu kan det ikke laves om.. Martin og Thomas!