Profile
Blog
Photos
Videos
Så har vi endelig forladt Simons Town, en dag før vores 1 måneds jubilæum. Og kursen er lagt rundt om Kap det Gode Håb og videre mod Walvis Bay i Namibia. De første par timer mod Cape Point var stille og rolig, men da vi skulle rundt kom der gang i sagerne, så MIE for alvor vippede. Og det i sådan grad at en vandtønde rev sig løs og fløj over bord og det samme gjorde bommen. Lettere dramatisk, men ellers kom vi fint rundt om et af det mest frygtede hjørner, for enhver sømand. Herfra gik turen op mod Cape Town og her stoppede turen også allerede. Røg fra motoren tvang os i havn igen efter råd fra mekanikeren. Et skridt frem og to tilbage... Og så er der jo selvfølgelig weekend, så mekanikeren kan først kigge på motoren igen mandag morgen.
Heldigvis kunne håndboldherrerne og Arsenal redde lidt af dagen. EM finale og videre avancement i FA Cuppen. Det hjalp en smule på humøret, selvom skuffelsen over kun at være nået til Cape Town er svær at sluge.
- comments