Profile
Blog
Photos
Videos
I Rainbow Beach er det stranden i sig selv der er en seværdighed - hér er massive klipper, som falder i "alle" regnbuens farver - eller I hvert fald de varme af dem. Selve byen er ikke særligt stor, den består af en lille hovedvej som fører op til stranden, og som er beklædt med diverse små butikker og spisesteder - desværre var alt lukket da vi var der i søndags, grundet Melbourne Cup. Vi fandt hurtigt en lille men hyggelig campside hvor vi kunne sove i vores camper-car for første gang (man kommer godt nok hinanden nært i sådan en). Selvom vi har høj sol fra tidligt om morgen, og op imod 28-30 grader i løbet af dagen, ja så er det jo altså stadig kun forår herovre, hvilket betyder at solen går ned allerede mellem 6-7. Det begrænser lidt ens muligheder for camping-aktiviteter, hvorfor vi besluttede at kravle tidligt i soveposen med en god bog og en masse frugt den første aften. Desuden skulle vi jo være friske og veloplagte til vores Fraser Island-eventyr dagen efter.
Fraser Island er en sand-ø, som man kan sejle til på 10 minutter alt afhængig af hvor på fastlandet man befinder sig. På øen er der ikke asfaltbelagte veje, ud over de tre små som bevæger sig ganske nært om øens centrale resort - ALT er sand! Dét i sig selv er super fasinerende (og til tider frustrerende), men booker man en guidet tur som vi gjorde over to dage, så bliver man ikke kun udstyret med en af bureauets energiske, levende, nærværende og generelt super dygtige guider, du møder også en hel bus fuld af eventyrlystne mennesker som dig selv. Udover at kunne fortælle manger (røver)historier om Fraser igennem tiderne, så er guidens primære job også at få gæsterne sikker rundt på den massive ø. Det forholder sig nemlig sådan, eftersom der ikke er anlagte veje, at man enten bevæger sig rundt som privatperson i en firehjulstrækker, eller som gruppe i specialdesignede busser. I disse kører man bogstaveligt talt på stranden op langs kysten (øen er 120 km lang), og er bl.a. super afhængig af tidevandet når man begiver sig ud. To gange måtte vi udskyde et event, fordi at tidevandet var højt (to gange højt og to gange lavt, i løbet af et døgn). På et tidspunkt fik vi decideret afvide, at hvis vi stopped nu, så sank vi i.
Jo længere "ind" man kører på øen, dets mere åbner dens subtropiske klima sig op for en. I midten af vidunderet, kan man vandre i helt rainskovs-agtige områder, og nyde øens særlige natur og dyreliv. En hovedregl på Fraser er dog, at man IKKE bader i havet rundt om øen, da du her finder en af verdens største hajbestande - jeg forestiller mig det lidt som i de gamle tegnefilm, hvor en ø er markeret ved at være en lille sandbanke midt i det åbne hav, udstyret med blot en enkelt palme og dertilhørende kokosnød, og ellers hajer sirkulerende rundt om øen med lige akkurat deres finner tittende frem over havoverfladen. Anyways - istedet for at bade i havet, er øen udstyret med de smukkeste og reneste søer og kilder jeg nogensinde har set - små perler i den ellers vilde natur. Den første sø vi vandrede ind til hed Mckenzie Lake og indeholder de fineste runde sandkorn som du kan pile din hud med, og rense dine smykker med, det var GREAT!
På et tidspunkt da vi står på et af øens højeste steder, hvor vi er klatret op til, spørger jeg af vane vores guide hvad klokken er - han kigger på mig og svarer "the time of your life". Og han har jo ret, så simpelt som det er sagt - pointen er jo lige netop, at glemme tid og sted (eller klokken i hvert fald) og bare lade sig rive med i denne tilstand af at døse hen, og rent faktisk være tilstede der hvor man er, lige nu og her. Uafhængig af iphone og om der mon er dækning det næste sted man skal hen - måske er det også derfor der har været lidt stille herinde i løbet af ugen - jeg har været tilstede, i Australien ;-)
Jeg kunne fortælle jer meget mere om Fraser Island (bl.a. at jeg fløj i papirsfly over øen!) men det må blive når jeg er hjemme igen, eller i næste indlæg. Tiden er knap her, vi skal ud at sejle i to døgn omkring Withsundays øerne, her skal vi dykke, sole, og spise lækker mad ombord. Vi er ikke at komme i kontakt med de næste to døgn - pas godt på jer selv og hinanden.
Kærligst, Carina
- comments
Gisela Wohlert Tak for opdateringen søde - det er jo med forventningens spænding vi sidder og venter på at høre fra jer. Det er dejligt, at I har så mange oplevelser og vi glæder os til også at høre det "i egne ører" når I kommer hjem. Kys og krammer herfra
Jeannette Elsker at du formår at være nærværende i nuet.... og nogen gange kan man jo have brug for en påmindelse.... "The time of your life", fra en guide.... sikke en gave! Carpe Diem er hermed udskiftningsmoden! :*