Profile
Blog
Photos
Videos
Vi er nu kommet i 3800m højde ved byen Tengboche efter en lang dag med 6 timers trekking. Siden i går er vi steget ca. 400 højde meter, men vi er gået en del mere i dag, da det virkelig har været op og ned hele dagen. Den sidste halvanden time var udelukkende opad så ved ankomst til vores teahouse var det bare ind i sengen og få en lille morfar inden aftensmaden.
Vores guide, Taman, var sidst ankomne til teahouset, da han forsøger at holde lidt igen, så vi ikke forcere og dermed risikere højdesyge. Vi har dog også 2 yderligere der følger os og bærer vores oppakning. På trods af, at de bærer rundt på ca. 15 kilo kan de formentlig klare turen på den halve tid. Alt i alt er der styr på det, selvom det kun er vores guide der er god til engelsk og alle spørgsmål omkring hvor langt der er til toppen og lignende bliver besvaret med det svar en flok trætte trekkere ønsker. Det er desværre sjældent sandt, men de gør det blot for at opmuntre os:-)
- comments