Profile
Blog
Photos
Videos
Cancún, Mexico
Det har været så hårdt at rejse sådan rundt, og vi mente at det nu var tid til en lille ferie. Vi blev dog lidt bekymrede da vi fløj over spidsen hvor Cancún ligger på, da det kun er skov og sump så langt øjet rækkede. Var det ikke fordi det var ved at være mørkt og lysene var tændt var det ikke til at se, at der var civilisation.
Vi havde bestilt hotellet for en god uges tid, der ligger ud til det Karibiske hav. For at det ikke skulle lyde som paradis nok, så var det AI - All Inclusive og oven i det skal man minimum være 18 år for at indtage procenter. Hvordan lokalområdet er omkring hotellet er svært at sige, for der var vi ikke. Selve tangen som vi boede på kaldes hotelzonen, og der ligger også det ene hotel op af det andet.
Lad mig beskrive en "typisk" dag..
Når vi stod op om morgenen, skinnede solen ind af vores panoramavindue, og vi kunne åbne døren ud til vores terrasse med to liggestole. Vi kunne derefter hoppe i t-s*** og badeshorts ned til morgenmadsbuffeten, hvor en tjener kom med kaffe og juice. Når vi så var mætte kunne vi gå ud til en af de tre pools, eller ned til stranden, hvor vi kunne ligge og tage sol. Det blev hurtigt varmt og så måtte vi jo ned i poolen og køle af. Hvis det ikke var nok, gik/svømmede vi hen til poolbaren. Det gentog sig så et par gange, kun afbrudt af at man kunne gå hen i en lille snackbar og få sig en lille..... snack, når man synes man trængte. Når klokken så nåede 17 - 18 stykker, kunne vi gå op på værelset, slappe af en times tid, med mexicansk tv, gå i bad og klæde os om til dinner. Hotellet har forskellige steder man kan spise og temaet skifter hver aften. Vi spiste et par gange på deres fineste restaurant, Marco Polo, hvor der var dress code og man skulle finde de fine manere frem, men det var jo selvfølgelig ikke noget problem... :) Efter en god aftensmad, gik vi op i lobbybaren, der havde åbent til klokken 1.
Den sidste dag ville vi ud og prøve at dykke, så vi skulle i vores egen to-persons speedbåd hvor vi skulle sejle gennem en lille jungle, ud til det karibiske hav, hvor vi skulle snorkle ved koralrevet, da vi kun var fire på det hold, et par fra Chicago var også med, fik vi en lidt længere tur i havet, og bagefter da vi skulle sejle hjem, tog vi en omvej. Det var rigtig fedt at snorkle, men fiskene der er i havet, er vist vant til mennesker, så de kom helt tæt på, og det er ikke små guldfisk, men så store som amerikanske fodbolde, så når de kom i stimer, var man totalt omringet... deeet skulle man lige vænne sig selv til :-)
Så fik vi jo også mulighed for at give den lidt på spansk, som var pænt rustent, skal det hilses at sige..
Nu går turen til New York city igen, hvor vi de første par dage har lejet hotelværelse i Corona, en lillebydel af Queens, hvor Kongen af Queens skulle forestille at holde til, samt ligger Mets stadium (baseball) på den modsatte sige af highwayen, godt at komme til storbyen...
- comments
Ingvild Det høres ut som en drøm!!!!!!!!!! Herlig :)
Ingvild Går fortsatt ikke å legge inn kommentar på deres væg