Hej igen der hjemme

Vi er kommet lidt rundt i verden siden i hørte fra os sidste gang, men til at starte med må vi lige skrue tiden tilbage til Borneo, for vi var ikke helt færdige med at opleve noget her, da i hørte fra os sidst, i hvert fald ikke for mit vedkommende (Catrine). Lasse, Mikkel og jeg besluttede os nemlig for at vi skulle river rafte. Vi havde hørt fra andre at Borneo skulle være et af de bedste steder at gøre det, så der skulle ikke mange overvejelser til før vi havde købt sådan en tur. Vi skulle derfor alle 4 væk fra Sandakan og tilbage til Kota Kina Balu, som var den by vi ankom til da vi landede på Borneo. Det gjorde vi søndag aften, og mandagmorgen kl. - meget tidligt  - blev vi 3 så hentet for derfra at skulle ud på en længere køretur i en Van med en meget glad og festlig guide, som fortalte os om det tog vi skulle med resten af turen op til floden, hvorfra vi skulle river rafte. Han spurgte om vi nogensinde havde hørt om det tog vi skulle med - men det måtte vi indrømme at vi ikke havde. Han startede med at fortælle at det var det hurtigste tog på Borneo - lækket tænkte vi! Så sagde han efterfølgende at der var oveni købet også gratis massage til alle passaseger - så bliver det ikke meget bedre tænkte vi, og som prikken over i'et var der også go aroma! Alt sammen lød næsten lidt for godt til at være sandt - og det viste det sig så også at være, da han forklarede nærmere hvad de tre ting indebar! For når han sagde at det var dét hurtigste tog, så skal det også lige siges at det er det ENESTE tog på hele Borneo, så er det jo klart at det er det hurtigste, men når toget er bygget omkring 2. Verdenskrig, så er "hurtig" måske så meget sagt om det lille futtog. Mht. Den gratis massage så gik det i virkeligheden ud på at toget simpelthen ryster og rusker en så meget, så efter en lang køretur, føles det som om at hele kroppen er blevet fuldstændig æltet igennem! Og sidst men ikke mindst så var den gode aroma ment som at det lille tog aldrig har set skyggen af aircondition, så der er uhyggeligt varmt inde i passasegervognene, så der kommer helt af sig selv, en kraftig aroma! Som i nok kan fornemme var denne togtur lidt af en oplevelse i sig selv. Der var faktisk baggerst på toget en ekstra vogn, eller hvad man kan kalde det, for egentlig var det bare en plade der kørte på skinner, som de brugte til at transportere større ting på. Her fik vi faktisk lov til at sidde under hele turen - det havde bestemt ikke gået der hjemme med DSB. Der kørte en del lokale med toget, og generelt har der malaysiske folk været meget åbne og venlige, så vi fik snakket med nogle af dem, og kom lidt tættere på det "rigtige" Malaysia, hvilket var virkelig spændende.
Men vi kommer frem og selve oplevelsen med river rafting var virkelig sjov at have med i kufferten. Man fik slet ikke fornemmelsen af at det skulle være farligt, som det ellers nemt kan komme til at de ud på billeder og lign. men det var tværdigmod bare super sjovt og spændende, og noget vi sagtens kunne finde på at gøre igen, hvis muligheden er der - denne gang med Henriette også!
Det var så også det sidste vi oplevede før turen så gik til Kuala Lumpur. Vi fik sagt farvel til Lasse og Mikkel i lufthaven, og så stod den ellers bare på ren tøsehygge og måske en lille smugle shopping i "shoppernes paradis" i Kuala Lumpur i 4 dage. De første to dage boede vi på et forholdvis fint hostel. Det var super lækkert og med gode faciliteter som wifi, fri mulighed for at bruge computer, lækre køkkenfaciliteter, varmt vand og fjernsyn på alle etager. Det var altså noget mere luksus, og derfor også lidt dyre at bo der, så vi besluttede os for at finde et andet og mere billigt sted at bo. Vi fik et tip om et billigere sted, som stadig skulle ligge centralt og tæt på China Town, som vores tidligere sted også gjorde. Vi kom frem, og blev taget imod af en meget forvirret ikke-engelsk-talene/forstående ung pige, men efter en meget hård test af vores tålmodighed fik vi værelse. Stedet var bestemt ikke det samme som det tidligere. Det såkaldte køkken og hvad der var af udstyr trængte til en alvorlig omgang rengøring! Og personalet var meget påtrængene og irriterende! Så efter to nætter var vi mere end klar på at tage til ferieøen Langkawi som ligger i den nordlige del af Malaysia og derfor også tæt på grænsen til Thailand. Vi rejste hertil i bus og det sidste stykke skulle vi (selvfølgelig) sejle for at komme ud til malayernes ynglings feriested. Vi fandt hurtigt ud af hvorfor man kalder det dét, for der var lækre strande, krystalklart vand og en hyggelig atmosfærre. Her brugte vi tiden på at slappe af (dejlig måde at spare penge på) og nyde strandene. Det var dog ikke der eneste vi brugte de 4 fire dage på Langkawi på. For vi havde set et skilt som viste at der i nærheden af hvor vi boede var mulighed for at få yoga-timer, ligemeget om man var øvet eller helt nybegynder - som vi begge var. Vi blev enige om at det var noget vi selvfølgelig skulle prøve, og måske var det også på tide at vores kroppe kom lidt igang, efter den meget hårde og udmattende afslapning, som vi havde været igennem dagene optil :D
Det var en rigtig fed oplevelse, som gjorde stort indtryk på os begge. Det var også noget vi meget gerne ville prøve igen en anden gang!
Da vi boede på Langkawi, boede vi på noget som hedder Daddy's Guesthouse. Vi var så heldige at vi fik lov til at bo i samme bygning som ejerne selv benyttede, så det indebar gode muligheder for at lave mad i et lille køkken. Det benyttede vi os af, da vi havde købt nogle indiske pandekager som hedder ruti chanai. Vi havde købt dem fordi at vi dagene før havde spist rigtig meget på indiske restauranter, hvor vi har forelsket os i denne fantastiske slags pandekager som de laver. Vi havde altså derfor købt nogle i et supermarked i Kuala Lumpur som vi så ville lave på Langkawi, hvis vi nu skulle risikere at vi ikke ville finde en indisk restaurant dér. Men disse pandekager kunne desværre ikke klare ikke at være på frost i et halv døgn, så vi var glade for at toilettet var lige uden for vores dør den nat...
Det med at bo så tæt på ejerne, betød også at vi kom tæt på deres børn. For pludselig den ene dag stod der to små chokoladebrune skikkelser inde på vores værelser, for at undersøge alt hvad vi nu havde der inde. De var fuldstændig opslugt af vores kameraer, og de bliver i hvert fald ikke solbrændte lige foreløbig, eftersom de fik smurt sig selv godt og grundigt ind i solfactor 30, så man tilsidst kun kunne se deres øjne og deres fine krøllede hår 2.
Efter Langkawi gik turen så tilbage til Thailand og denne gang Krabi. Vi havde dagen før vi skulle afsted hørt at der skulle komme storm. Det ville ødelægge vores planer eftersom vi skulle med færge ind til fastlandet, og derfra med bus til Krabi. Men da dagen kom var der ikke en vind der rørte på sig. Så vi kom med færgen uden problemer. Men det er bestemt lagt fra hvad man kan sige om turen med bus der fra! For der var oversvømmelser flere steder på vejene som vi skulle køre på. Byer i nærheden af hvor vi skulle køre skulle have vand helt op til 2 meter over vejene. Alle frarådte os tage afsted, for det var umuligt at komme frem. Så planen var altså at vi skulle strandet i en kedelig by i Thailand, hvor der intet var, ud over en havn og en seven-elleven. Nu synes vi bare at vores tid her nede er lidt mere kostbar, end at vi gider bruge tid på at være strandet sådan et sted. Vi valgte derfor at undersøge nærmere om det virkelig ikke ville være muligt at komme afsted, for der må da være mere end én vej man kan køre, det er jo trods alt ikke junglen vi skal igennem. Det lykkedes at finde nogle som sagtens kunne køre der op. Det lød næsten for godt til at være sandt, med alle de advarsler vi havde fået, men tanken om at skulle være strandet et kedeligt sted, i regnvejr, fik os overtalt til at tage chancen og vi tog sammen med 10 andre afsted i en mini van. Vi kom ind til nogle byer hvor der var seriøst meget vand! Folk i sidegaderne var gået for langt i forhold til hvad man må, for de havde i hvert fald vand til over navlen. Vores cheffør drak bare red bull og grinede højlydt da vi kørte igennem vandet! Men frem kom vi og i god behold.
Vi tilbragte 3 nætter i Krabi. Dagene her gik hovedsageligt med afslapning på stranden, med ubeskrivelig flotte omgivelser! Der er nogle helt fantastiske klipper som bare stikker op af ingenting. Det ser helt vildt ud. Vi har selvfølgelig billeder af det, men vi synes næsten at i alle skulle komme her ned os se det sammen med os i stedet for, sådan så i kan opleve det rigtigt!
Vi fik os også en stambar, hvor Henriette den sidste aften fik lokket en cd ud af den ene sanger (en meget gammel thailænder, som egentlig ikke rigtig kan synge, som egentlig heller ikke rigtig havde nogle tænder tilbage, men som alt i alt var en rigtig rar mand :D ) vi glæder os i hvert fald meget til at høre den når vi kommer hjem! :D
Den ene nat gik vi en flok ud og så noget de kalder "the diamond Cave". Vi gik alle mussestille ind og nød synet af de fantastiske udformningers som naturen selv har formet igennem mange årtusinder. Fra Krabis flotte omgivelser, gik turen til de unges paradis - Ko Phi Phi. Har man været her, er man slet ikke i tvivl om hvad vi mener med den titel! Stortset alt her handler om at feste! Man kan på ingen måde se, at Phi Phi var et af de hårdest ramte steder under Tsunamien i år 2004. Det eneste man som turist ser her er afmærkningers af hvilken vej man skal gå hvis en ny skulle opstå og så er der nogle få mindestene, både under og over vandet. Vi havde håbet på at høre en masse og se en masse om det, men dem som var her og overlevede vil ikke snakke om det, og alt i alt så har vi fået indtrykket af at alle gør hvad de kan for at glemme alt om det, for på den måde at komme over det forfærdelige der skete. Vi har søgt efter billeder fra Phi Phi lige efter Tsunamien, og vi kunne genkende nogle af de gader vi har gået rundt i. Det var en meget mærkelig følelse. Men den måde de forsøger at have så få ting j hverdagen til at minde dem om hvad der skete, er muligvis også den bedste måde at komme videre på. Er man ude om aftenen ser man i hvert fald en masse glade og fulde turister som har tankerne på noget helt andet end hvordan her så ud for næsten 6 år siden.
Da vi kom til Phi Phi var vi heldige at mødes med de to svenske piger Alex og Elin igen. Det var de piger vi også rejste med på Borneo. Vi har virkelig nydt deres selskab. Sammen med dem og 2 andre drenge sejlede vi kajak ud til noget som hedder "monkey beach". Og som navnet fortæller er det en strand fyldt med aber. Det lyder måske utrolig sødt og idyllisk, men stranen var fyldt med skrald som aberne legede med, men det er desværre ikke nok for dem, for når der kommer folk som os ud til den, så er vores egendele noget mere spændende for dem. Den ene abe fik fat på Henriettes pose, og hun skyndte sig at tagf den fra aben igen, men ikke uden skrammer! Aben bogstaveligtalt angreb hendes ben! Men heldigvis fik hun ikke større skrammer.
Sammen med pigerne var vi også ud at spise tirsdag aften. Vi tænkte at vi skulle prøve noget andet end det thailandske køkken og tog på en mexicansk restaurant. Det skulle vi aldrig havde gjort!! Vi endte alle 4 op med madforgiftning, og har nu ligget i 2 dage. Øv bøv. Det var ikke lige sådan bi havde regnet med vores efterhånden sidste dage i Thailand skulle forløbe. For som tiden er gået, så varer det ikke længe før vi skal sige farvel til Asien og goddag til Australien! Vi skal til Bangkok på lørdag, hvor der skal fyldes op med provianter, før turen går til et sted med nogle HELT andre priser, end hvad vi indtil videre har været vant til! Men vi glæder os rigtig meget, det bliver noget helt andet end Asien, men et fedt kapitel som vi er 110% klare til at tage hul på den 16. Nov.

I må meget undskylde de mangf stave- og kommafejl der er i teksten. Men vi har skrevet denne blog på min iPod, og det er lidt noget andet end at skrive på computer :D men vi regner med at i ville sætte pris på snart at høre fra os, og at i så kan se igennem fingrene med de fejl der måtte være :D

Vi tænker meget på jer der hjemme. Specielt nu her hvor vi har ligget syge, så må vi nok indrømme at hjemveen er blevet lidt højere, men forhåbentlig er vi snart helt på toppen igen så vi er klare til en masse nye oplevelser.

Mange knus og kys her fra