Profile
Blog
Photos
Videos
Hemsedal
Den første uge:
Den første uge har været særdeles hektisk, og det meste af tiden er gået med praktiske opgaver. Jeg har dog alligevel fundet tid til, at få luftet skiene på pisterne. Hvilken fornøjelse, pisterne er fantastiske og man glider som smurt gennem den nyfaldne sne. Allerede på min første aften i Hemsedal var jeg til noget der kaldes Kick-off, en slags velkomstfest for alle der arbejder i Hemsedal. Her var der hele aftenen gratis mad og drikke. Fantastisk arrangement hvor man fik mulighed for, at møde en masse friske mennesker. Både den aften, og til branche-fest onsdag mødte jeg mange mennesker og gæster, glæd jer! Folk heroppe er utrolig venlige og imødekommende. Man føler sig helt hjemme.
Jeg har kun positive ting at rapportere om Hemsedal. Det er en by som indebærer alt hvad man kunne tænke sig. Uanset ens færdigheder på ski eller snowboard er skiområdet intet mindre en genialt. Der er mulighed for at køre de nemme grønne pister, de mere udfordrende røde og så findes der også sorte pister, som kan få selv den mest erfarende skiløber til at plove. Desuden indeholder skiområdet et utal af hop og snowboardparker. Hvis man er snowboarder, elsker at hoppe rundt, og lege i forskellige parker, uanset niveau så er Hemsedal det ideelle sted!
I skrivende stund er jeg netop kommet i tanke om, at der lige var en enkelt undtagelse hvad angår den positive rapport. Der er lige en enkelt negativ ting, i går præsterede temperaturen at presse sig ned på hele -29. Puha, pludselig virker den danske vinter slet ikke så slem! Dog var det kun i går at kulden virkelig var ekstrem, de andre dage har man kunne nyde de ca. -15 grader.
Sneen vælter ned i Hemsedal, og jeg glæder mig til at møde alle jer gæster!
Vi ses snart!
Anders Juul Nielsen
- comments