Så er det blevet tid til min sidste blog, da jeg har nået til enden på mit fantastiske eventyr Down Under.

Den sidste uge havde vi besluttet os for at bruge på Tasmanien, for at suge de sidste oplevelser og bruge tid sammen med de dejlige mennesker vi havde mødt hernede.

Fredag havde Simon og jeg arrangeret en goodbye-fest,"Goony Loony fest" i Nurses Home. Som navnet antyder skulle festen indeholde urimelig store mængder goon (australsk "vin"), og derfor måtte jeg slæbe 12 liter goon hjem fra den lokale bottle shop. Vi fik pyntet et af vores livingrooms op til fest og fik på bedste danske manér blandet en omgang spand (velkomstpunch). Det var skønt at der var så mange der havde lyst til at gøre det fremragende aften, og vi endte med at være ca. 20 og der blev også gjort et godt indhuk i tequilaen og vores spand. Vi havde arrangeret lidt danske lege, såsom øl-stafet. Og det var imponerende at se hvor dårlige de fleste var til at bunde en øl og efterfølgende snurre 10 gange rundt om flasken, men det var meget underholdende selvom man i Danmark nok kunne have gjort det på den halve tid (hvilket faktisk er lidt skræmmende ). Festen forsatte indtil flere af os faldte i søvn, og jeg priste mig lykkelig for at Simon klarede det meste af oprydningen, da jeg nok ikke var til for meget hjælp med min promille.

Lørdag havde vi den ultimative tømmermandsdag, hvor Elina, Riikka, Victoria og jeg gik ud for at få en burger på Burger got Soul og efterfølgende hyggede os med tøsefilm og hjemmelavede pandekager. Det var opskriften på en rigtig afslappende dag, hvor vi vist ikke fik gjort dagens gode gerning.

Søndag havde jeg besluttet mig for at være lidt mere aktiv og startede derfor ud med en dejlig løbetur, inden jeg hyggede lidt med Elina og Riikka. Hen på eftermiddagen gik jeg en lang tur til The Gorge, hvor jeg tog en tur med stoleliften, hvor der var en flot udsigt ud over området. Det var meget flot og næsten lidt mærkeligt at se hvordan alle bladende begyndte at skifte farve pga. efteråret og jeg var samtidig heldig at se flere wallabies.

Mandag fik jeg samlet alle mine papirer til universitet, som jeg skulle havde styr på for at få merit for modulet og jeg fik de sidste papirer underskrevet på hospitalet af min kliniske vejleder. Om aftenen mødtes jeg med Simon og vi gik en tur ned på Sporties (den lokale sportbar) for at få en enkelt. Bagefter gik vi en tur gennem The Gorge, hvor det var belragende mørkt og kun en lille sti var oplyst. Det var dog ret creepy, at gå der om aftenen hvor man ikke kunne se rundt om det nærmeste hjørne, men til gengæld fik vi set en masse af dyrene som sneg sig ud i mørket.

Tirsdag havde vi sammen med Max og hans kæreste arrangeret en tur til St. Helens (som ligger på den tasmanske østkyst). Vi stod tidligt op for hurtigt at tilbagelægge de mange kilometer til kysten. Vejret var virkelig med os denne dag og det var perfekt til strand og badning med 22 grader. Vi kørte ud til stranden ved Stieglitz, hvor vi nød den dejlige sol og en kølig dukkert i havet. Bagefter tog vi til St. Helens for at få frokost, som vi tog med ud til Bay of Fires, hvor vi besøgte flere af de mange smukke, hvide strande. På vejen hjem kørte vi forbi Colomba Falls, som er et af de største vandfald på Tasmanien. Det var et meget smukt sted, hvor man skulle igennem regnskoven for komme ud til vandfaldet. Resten af turen hjemad fik vi set flotte landskab, en stor wombat, men desværre også en skovbrand. Det havde været en dejlig dag med strandvejr og jeg blev endnu en gang bekræftet i den storslåede og unikke natur Tasmanien består af.

Onsdag var Simon, Victoria, Riikka, Elina og jeg inviteret til et møde på hospitalet, i forbindelse med at de gerne ville tage nogle billeder og interviewe os fordi vi var en rekordstor gruppe af internationale sygeplejerskestuderende. Det var dog en lidt større begivenhed end vi havde regnet med, da både den lokale avis og tv-station var mødt op. Vi fik taget nogle billeder og fik snakket lidt om vores udvekslingsophold, inden de ville have et tv-interview med én af os. Der var dog ikke nogen der meldte sig og derfor syntes Simon at det var passende at jeg gjorde det, til stor underholdning for de andre. Det var dog en sjov oplevelse at skulle udtale sig om mit ophold hernede, selvom jeg overhovedet ikke var forberedt på det. Om aftenen mødtes mange af os fra Nurses Home for at fejre Elinas fødselsdag, og det blev endnu en fremragende aften med en efterfølgende tur på Irish Murphy´s.

Torsdag var en puplic holiday (pga. Anzac Day) og efter jeg stod op mødtes jeg og fik middagsmad med Danny. Om aftenen tog pigerne og jeg på en lokal indisk restaurant, hvor vi var meget opsatte på at se nyhederne, i håb om at vi kunne se den reportage som var optaget på hospitalet den foregående dag. Vi måtte dog skuffende erkende at det ikke var med og i stedet nød vi den lækre mad.

Fredag gik formiddagen med at få pakket det sidste, og det var en kamp mod kiloene, da vi kun måtte have 20 kg med hjem og derfor måtte jeg også efterlade en del tøj og sko, da jeg måtte erkende at jeg nok havde købt en del nyt til gengæld. Til middag mødtes vi med alle de andre sygeplejerskestuderende på Sporties for at fejre, at de havde afsluttet deres klinikperiode på hospitalet. Det var rigtigt hyggeligt at bruge nogle timer sammen med de mange søde piger jeg havde mødt på afdelingen. Om aftenen gik Victoria, Riikka og jeg ud og fik middag og nogle øl, inden vi mødtes med Simon og nogle andre fra Nurses Home. Og traditionen tro skulle vi selvfølgelig ende af med en sidste tur på Irish Murphys. Det var dog en endnu sentimental afslutning på dagen, da jeg skulle sige farvel til de dejlige piger, jeg har oplevet så meget sammen med de sidste 12 uger. Men det var dog ikke så trist da vi bor så tæt på hinanden herhjemme og vi havde allerede været ved at arrangere hvornår vi skulle se hinanden igen.

Lørdag stod vi tidligt op for at blive kørt ud til lufthavnen af Guy. Foran os ventede en tur på intet mindre end 38 timer. Turen gik dog som smurt, men jeg måtte indrømme at ventetiden (8,5 timer) i Heathrow var lang, da jeg glædede mig som et lille barn til at lande i Danmark. Og gensynsglæden var stor da jeg så min familie stå med flag og store smil i lufthavnen.

Det var en sidste uge fyldt med mange dejlige stunder i Launceston, og det var skønt at få set så meget til de mange dejlige mennesker, der har været med til gøre dette til en fantastisk tur. Jeg håber dog at se mange af de mennesker jeg mødt hernede igen .

Jeg har forsøgt herinde at indfange mange af de dejlige øjeblikke, oplevelser og eventyr mine sidste 3 måneder Down Under har bestået af. Det er ikke helt til at forstå at tiden har gået så hurtigt, men jeg kan uden tvivl sige at jeg har fået nogle unikke oplevelser for livet, som jeg slet ikke havde turde håbe på. Og jeg er ret sikker på at jeg det ikke er sidste gang at jeg har besøgt fantastiske Australien!

Tak fordi du ville læse med !