Profile
Blog
Photos
Videos
Saa kunne vi (jeg) tage mig sammen til at skrive igen! Her kommer en lang historie om to danske piger i Syden: 23. maj ankom vi til New Orleans, hvor vi efter en taxatur (med en chauffoer, som mente at 32 udtales dodido?!) kom til Bob og Marie (Servas), som bor i fin fin forstad og havde to hunde. Der var vi 4 naetter - vi havde egentlig kun regnet med det halve, men det var saadan en dejlig by! Omraadet, vi boede i, var saadan rigtig film-Amerika med flotte flotte sydstatshuse og masser af store gamle traeer paa gaderne, og offentlig transport bestod af trolleys (sporvogne-agtigt). Vi tullede rundt i French Quarter, som er downtown, loeb tur i en park i styrtende regnvejr, var med Marie som guide paa sightseeing i de omraader, som stadig er haardt ramt af orkanen for 4 aar siden. Derudover var vi paa en bette sejltur paa Mississppi-floden og til jazzkoncert et sted kaldet Preservation Hall, som var helt fantastisk godt!
27. maj gik turen videre til Alabama. Foerste stop var i Tuscaloosa (og det skal man udtale paa rigtig sydstatsmaner, eller gaelder det ikke - vi optog damens stemme paa Sannes kamera, for hun havde bare den gode accent) hos Juanita, en aeldre servas-dame, som ikke havde haft rejsende i flere aar og derfor var rigtig glad for at have os boende. Hun var saa rar, saa rar og havde to hunde. Hun tog os med til University of Alabama, hvor de bl.a. har en farlig masse statuer af tidligere fodboldtraenere, samt et museum om den vigtigste af dem. Det var vi ikke inde paa. Vi var ogsaa paa besoeg hos hendes nabo, som havde en dejlig swimmingpool med en dejlig vippe, og med til en takkemiddag for folk, som havde stoettet den lokale radio. Der moedte vi flere rar mennesker og spiste alt, alt for meget mad. 29. maj tog vi videre til Birmingham, AL og Jackie. Hun var endnu gladere for at faa besoeg af os, idet hendes bedsteforaeldre var danskere - visse folk herovre gaar meget op i, hvor de kommer fra. Hende snakkede vi en masse Danmark med, inden vi tog videre igen naeste dag.
Og nu bliver det sjovt! :) 30. maj, meget sent om aftenen, fordi Greyhoundbusser har en tendens til at vaere ret forsinkede uden at nogen informerer om noget som helst, kom vi til Macon, Georgia. Her blev vi hentet af Debbie, nordmanden Bjarne og fire unge amerikanere fra en nabogaard, som havde en gammel autocamper, i hvilken vi blev transporteret ud midt i en skov ad en meget smal og krattet grussti. Her moedte os Debbies farm og 6 hunde og buldrende moerke. Vi var meget traette, men tog alligevel med naboerne og nordmanden, som havde hjulpet til paa Debbies farm i tre maaneder, til jamsession i en "naerliggende" by. Det foregik i en rammebutik (der kan man undre sig lidt over, at en by med 15 indbyggere har en rammebutik?), og der var en sjov blanding af lokale folk, som spillede paa forskellige instrumenter. Det var meget hyggeligt! Den naeste uge stod vi op kl 7 hver morgen, lavede et baal og morgenmad derover, og fra 8 til 12 arbejdede vi i Debbies have, sammen med de to andre beboere. Det var varmt og haardt, men skaegt, og bestod bl.a. i oprivning af ukrudt, samling af blade, molding (kender ikke det danske ord?) og rengoering af hoensehuse. Ud over hoens og hunde var der en farlig masse myg og divers andet kryb, samt slanger. Hver dag efter arbejde hoppede vi i en kold, men dejlig aa - vel at maerke efter at have skraemt eventuelle slanger grundigt vaek med en stor kaep i vandet. Saa lavede vi frokost over baal, tullede lidt rundt, loeb eller cyklede ture, laeste og ligende, og lavede aftensmad over baal. Om aftenen spillede vi nogle gange spil, hvilket var utroligt underholdende. Tirsdag var vi med til Farmer's Market i Millegdeville, som var naermeste by, og om torsdagen havde vi den skaeggeste dag i Macon; vi og nordmaanden blev hentet af Fred, som til os med til byen og et gammelt indianerterritorium. Fred var en lokal og meget tyk amerikaner, som nu har lagt sit liv om og kun spiser frugt og er saa glad saa glad. Hans motto er hver dag at sige til sig selv (og han mener det!): It's the best day ever! Vi holdt picnic i en lille park med selskab af en meget nysgerrig vaskebjoern, som kom helt op til vores bord, hvilket vi lod os fortaelle ellers aldrig sker! Da vi var ude at se indianerhoeje mm., begyndte det at regne meget voldsomt, hvorfor vi gav os til at slaa vejrmoeller og lignede og trille ned ad bakker. Det var en sjov dag! :) Aftenen inden vi skulle videre var ogsaa aftenen inden nordmanden skulle videre, saa der blev inviteret lidt folk til kage og oel og guitarspil - det var ogsaa sjovt! :) Da fik vi ogsaa oplevet at fare vild i en skov, fordi Debbie ville vise alle en kilde, som vi da fandt til sidst i skaeret fra de lyn, der fuldte torden- og regnvejr. Alt i alt var vores ophold i Georgias skove utroligt underholdende!
Naeste stop var Charleston i South Carolina. Her ankom vi sent d. 6 juni til Hillary's (servas) hus, hvor vi var til d. 9. Hun var en meget travl dame, men rigtig flink, og hun tog os med i kirke efterfulgt af en reception for et 69-aars-bryllupsdags-par, som inkluderede masser af mad! Vi var ogsaa ude at se en gammel plantage og en sump med krokodiller. Til plantagen maatte vi hitchhike, da der aldrig rigtigt kom nogen bus til stoppestedet, men fungerede nu ogsaa vaeldigt, selv om vi maatte love en mand, som samlede os op, aldrig at goere det igen! Det gjorde vi saa :)
9. juni blev vi hentet af Bill og Camille fra Marshville, North Carolina - Charleston var kun 4 timer fra deres hus, saa de kunne jo lige saa godt komme og hente os, mente de! Det var vel nok paent af dem. :) Afstande og transport er et helt kapitel for sig i USA - meget anderledes holdninger til det end i DK. De var vores tredje og sidste WWOOF-oplevelse - vi fandt bare aldrig hverken oekologien eller farmen hos dem!? Det var naermere et landsted med en koekkenhave og nogle hoens. Vi lugede lidt ukrudt et par dage, men tullede ellers bare rundt, fordi der ikke var noget at lave. De have to doetre paa hhv. 19 og 21, hvis kaerester ogsaa boede der. Ingen af dem havde job eller penge, saa de lavede ikke rigtigt noget - ud over at ryge en masse hash. De var nu soede nok allesammen og tog os med til byen Charlotte og paa tur i bjergene og til soeen Lake Lure (hvor Dirty Dancing blev filmet). Men, det var nu lidt kedeligt der og ikke rigtigt paa nogen maader som vi havde forestillet os den sidste farmeropleveles, saa vi forlod stedet en dag tidligere, nemlig d. 15. juni.
Nu er vi saa kommet til Virginia, hvor vi bor hos Tish i Ware Neck, lige ned til en flod/bugt-ting. Her er baare daejligt! Vi har et helt gaestehus for os selv med verande og koekken og alt muligt. Omraadet heromkring er, hvor de foerste englaendere slog sig ned i det 17. aarhundrede, saa der er masser af historie. Vi har vaeret utroligt fysisk aktive - var i gaar ude at loebe, svoemme og ro i kajak mm., og har i dag vaeret med Tish i traeningscenter i et par timer - og vil senere i dag i det dejlige, varme vand i floden igen. I morgen forlader vi Virginia og tager til Maryland for at besoege Maja.
Og saa blev der vist raadet bod paa den manglende blogskrivning for denne gang! :)
- comments