Profile
Blog
Photos
Videos
tid til et nyt indlaeg.
jeg proevede for foerste gang at hitchhike fra Nelson til Takaka. En tur paa lidt mere end 100 km. Og jeg er virkelig overrasket over, hvor let det er at faa et lift. Jeg ventede ca. 5 min. paa at faa det foerste lift, blev sat ved en tankstation og 2 min. efter fik jeg et nyt lift. Denne gang blev jeg ogsaa inviteret ind paa kage og te, saa det var bare bonus. I Takaka boede jeg paa en campingplads. mega hyggeligt med mad over baal og stjernehimmel. Takaka er lidt ligesom Horne, en by hvor alle naboerne hjaelper hinanden. Eller maaske lidt mere som asp, for der bor en del gamle hippiere her. Det var en skoen by og det var virkelig svaert for mig at forlade den, for alle var bare saa over soede og hjaelpsomme!!! Og de havde glimrende is ogsaa.
Jeg besteg ogsaa et bjerg her. Det er det vildeste, jeg nogenside har gjort!! KJeg kan slet ikke beskrive, den foelelse, jeg havde, da jeg stod mutters alene paa toppen af en bjerg omringet af skyer til den ene side og verdens flotteste udsigt til den anden. Aldrig har jeg vaeret saa betaget af en udsigt og samtidigt saa bange for at doe. Isaer fordi der var et kors paa toppen af bjerget. Ikke den bedste nyhed. Det eneste levende jeg moedte paa den tur var en Weka. En new zealansk fugl, der vel kan sammenlignes med en struds hvis man ser paa intelligens. Den har ingen vinger, men den kan lave en forfaerdelig hoej lyd.
I takaka gik jeg ogsaa ud til Pu Pu Springs, ikke verdens mest indbydende navn, men det her er altsaa verdens klareste ferskvands soe. Og vandet var virkelig klart. Det blev ogsaa i Takaka jeg for foerste gang saa glowworms. Det var ret vildt. De sidder paa klipper og lyser op som en hel juletraeskaede.
jeg taenker lidt paa, at jeg ville kunne sammenligne denne bjergbestigning med der Hanne, Jeppe og jeg gjorde i Jasper Nationalpark. Men det her var bare 1000 gange mere fantastisk, for jeg gik selv hele vejen op! Der var ikke en gondol til at hjaelpe.
Da jeg kom ned igen, fandt jeg et arbejde i byen. jeg skulle arbejde 2 timer pr. dag og kunne sa bo gratis. Ikke vaerst. Her var jeg i to dage inden jeg begav mig ud paa HEaphy track, en 82 km land vandretur gennem fire forskellige oekosystemer. Ret langt, men en fantastisk oplevelse.
Efter Heaphy TRack fik jeg et lift til Westport, ca 130 km. Her delte jeg vaerelse med en engelsk mand, som jeg var paa en lille tur med. Vi koerte til Punakaiki og saa Pancake Rocks, saeler og blowholes. Det var virkelig venligt af ham at ahve mig med pa tur. og en rigtig god dag. fik set alt det, jeg gerne ville se i det omraade ganske gratis. Boed ham dog paa en cola som tak. Det er med at nyde det hele, og jeg noed virkelig den dag. det var djeligt afslappende.
I dag tog jeg bussen til Arthus Pass. Det er en by med 60 indbyggere inde midt paa nordoeen. Her gik jeg op af et bjerg, men kunne desvaerre ikke komme til toppen, da der var en kaempe sky, og jeg havde ikke rigtig lyst til at ga rundt oppe i 1800 meters hoejde, og ikke kunne se alt for klart.
I morgen tager jeg til Christchruch. Derfra op til Picton og med faergen til Wellington, hvor jeg sover en nat inden jeg tager til Gisborne og arbejder en uge paa en farm. efter den uge har jeg en uge tilbage. den skal nydes langs kysten ved Bay Of Plenty.
takket vaeret mine dejlige foraeldre har jeg faaet aendret min fflybillet. Australien bliver en anden gang. Saa jeg er allerede hjemme d. 15. dec.
Jeg kunne simpelthen ikke overskue at skulle finde overnatning i australien. Og jeg havde ingen ide om, hvad jeg skulle se udover Operahuset, saa jeg er rigtig lettet over at have det ude af hovedet. Det har ogsaa hjulpet paa mit humoer og hjemveen, at jeg ikke skal til australien. det var lidt for stor en mundfuld.
Jeg ser frem til at se jer alle igen, men nu vil jeg bare nyde at sommeren endelig er ved at komme til NZ.
Mange tanker og hilsner fra Helle
- comments