Lørdag d 18

Så er det op! Første sightseeing er kl 7 om morgenen, så det er bare ud af fjerene. Vi ved ikke HELT hvad vi tager ud til, men det lød meget fint af, hvad den unge fyr 'William' (33 år) kunne fortælle os, da han bliver overtalt til at banke på vores dør for at kunne forklare det på engelsk. Andreas kommer til at snakke med denne William på turen, og vi med de andre, den første start på det bedste der kunne ske for os på denne bådtur. Vi finder ret hurtigt ud af, at vi uden en klap kinesisk har lidt svært ved at forstå guidens ellers vældige fortællinger - der er så ingen på båden der kan et ord engelsk udover familien William.

Sighseeingen er flot, vi sejler i små både ind af en af de mindre passager (Goodess Peak), og det var virkelig et besøg værd, godt vi kom op! : ) Reference til billederne her :b

Vi kommer tilbage og familien Indonesien sidder og ser en film i filmstuen om det vi skal se senere, vi sætter os også og får lov at smage alle de snacks de nu har med (dragoneyes frugten, en slags miniæbler og gule ærter). De fortæller om deres virksomhed, og vi finder her ud af, at det ikke er familien hvem som helst vi er kommet afsted med. Faderen er direktør for deres familieejede virksomhed der laver turnkey løsninger til skofabrikanter, altså står for alt der hedder opbygning af hallerne, maskinerne og vedligeholdelse osv. De har monopol på dette marked i Indonesien, hvilket betyder at de altså har lidt at se til (laver bl.a. sko til Ecco, Timbaland, Adidas, Nike, Prada etc.), og har ikke haft en ferie i 3 år. Lidt ærgeligt at turist bureauet har fortalt dem at dette skulle være en luksusliner så ;P De fortæller så mange spændende ting om den kinesiske/asiatiske handelsånd, hvor alt handler om Guanxi. Hans store kunder kan ringe og lave en handel på ½ mio bare over et telefon opkald, uden nogen underskrift, med aftale om at de bare aftaler 60 dage efter. Ligeledes har han en kæmpe kunde han har handlet med i 20 år, har aldrig set ham, men stoler på ham på samme måde - det er jo helt nonsens for os derhjemme, det er værd at tage med i tankerne!

Vi spiser med familien, de forklarer mere om Guanxi og hvordan man opbygger det hele tiden, de giver middagen, vi er nu deres venner/familie og vi har nu fået opbygget guanxi sammen og er en del af deres tur i Kina (bedsteforældrenes hjemland til Mao kom til). Det har ikke taget familien andet end en formiddag at lukke os ind, som havde vi kendt dem altid, og vi laver herfra alt på turen sammen, venter på hinanden og hjælper med hvad der end kan hjælpes med.

Eftermiddags sightseeing i Baidi City, templet for en af deres rigtig store krigsgeneraler, der havde skabt hele deres grundlag for kampkunst, våben og strategi. Spændende! Igen reference til billederne.

Køber mad med familien på vej hjem, og vi får en fælles middag bestående af bl.a. due unger, en hel høne med hoved og det hele (dvs smager også hønse fødder, ikke så eksotisk ;P ) og griseører. Vores første mærkelige retter - der kommer mange flere igennem vores ophold! :D Spiller kort med de to drenge (William og Willy 28) og de lærer os at spille Mahjong, et yderst kinesisk brik spil, som vi bliver meget anerkendt af senere at kende til : ) Vi gør hvad vi kan for at integrere os, hvilket belønner sig fra lokal befolkningen, så dejligt! :) Står og ser lidt på stjernerne og reflekterer over vores gøren med Thomas inden vi smutter i seng, hvad er det da vi har smidt os ud i, kun guderne må vide det, det kriller lidt i maven :)

Søndag d 19:

Igen op kl 6, denne gang Precious Stone Fortress, æld gammel pagode, som regeringen alligevel har fundet vigtig nok, til at de har bygget en dæmning rundt om for at beskytte den mod den hævede vandstand pga. deres kæmpe dæmning, der har har været skyld i flere mio kineseres flytten fra deres jorde. Man kan se nu at bredden er mudder, der har ikke altid været vand her, har garanteret været super frodigt inden vandet kom. Denne gang er vi kun afsted med William, og han spiser med os til middag også. Vi giver som den eneste gang :/ Moderen kommer forbi, hov vi skal da lige have noget kaffe, så vi sætter os ned i fællesstuen, hvor snakken pludselig går livligt om mærkelige retter (faderen spist rotte uden at vide det, og derefter prøvet at fremtvinge den op igen, sådan kan man blive overrasket hernede, hehe ;P ). Pludselig skal vi ikke bare have den kæmpe pose kaffe fra hjemme, men vi skal da også have en pose med det super dyre Kopi Luwak ($500 per kg). Yderligere får vi lov at se en anden gave de har med, spyt-fuglereder, MEGA specialitet ($500 per 250 g)!

Sidste sightseeing til The ghost city ved Fengdu, hvilket symboliserer det kinesiske helvede. Spændende! Spiser udenfor, og har helt glemt at det er vores sidste middag sammen. Turen stopper i morgen tidlig, hvor vi splittes. Spiller kort og Mahjong til 1-halv 2 med William og Willy, og moderen kommer med frugt og saltæg (for guds skyld, lad være at spise noget æg der ligner der er gjort noget ved hernede ;D ). De er simplethen så søde ved os, og vi hygger os sådan i deres selskab med en masse kulturhistorie og grineture - en gengældt oplevelse.

Mandag den 20:

I Chongqing kl 11, byen der er Kinas varmeste (i dag kun 42 C) og med 30 mio mnsk. Det behøver vi ikke at se og tager det nærmeste tog til Chengdu. Får et fællesbillede med familien inden afgang. Toget udskydes og vi er først fremme v 10 tiden, men landskabet er smukt og idyllisk (kuperet med rismarker) så turen er ikke så lang.

Note for nu:

- Vi kan nu bestille mad med vort kinesiske OG håndfagter

- I dette øjeblik har jeg endnu ikke følt mig det mindste bange eller truet, kineserne er slet ikke et folkefærd der har det i sindelaget, men er meget mere nysgerrige og venlige, med værdier der omkredser familien, guanxi og ære. Altså man skal jo altid tage sine forholdsregler, men har endnu egentlig ikke set nogen grund til det, føler mig mere sikker end jeg ville være det i KBH. Det føltes helt naturligt, dejligt at færdes i :)

Tjekker ind på Cozy's, det bedste hostel jeg nogensinde har boet på, gennemført 'cosy' m levende kaniner og bambus stilladser - gennemført! Og venlige! Spiser sent og går i seng efter jeg har snakket med Kristian efter utallige mislykkede sms'er der først kommer både 1,2 og 3 dage senere.