Profile
Blog
Photos
Videos
Siden sidst.. Vi havde en uge på Maternity ward, hvor vi så en masse babyer komme til verdenen. Vi fik også prøvet en aftenvagt. Vi ankom til hospitalet kl 18, og ville tage af sted igen kl 23. Vi havde lavet en aftale med en tuk tuk, som skulle komme og hente os. Da personalet hørte vi ville tage en tuk tuk hjem, blev de ikke begejstret. Det viser sig at deres aftenvagt er på 13 timer, for at de kan undgå at skulle hjem om natten, da det er for farligt. De ringede til hospitalets ambulance, som kunne komme og hente os, og køre os hjem.
Vi fik set mange forskellige fødsler i løbet af ugen. Bla en fødsel af et misfoster.. Rigtig speciel oplevelse, og forfærdeligt at se hvordan de behandlede moderen til barnet bagefter. Hun fik lov til at ligge på fødestuen, imens der var andre kvinder i gang med at føde. Hun kunne vælge om hospitalet skulle tage sig af barnet, eller om hun selv ville. Hun valgte at hospitalet skulle tage sig af barnet, og to dage efter lå barnet stadig på en hylde..
…..
Nu er vi endelig på vej hjem!
Sidste weekend fik vi tiden til at gå på hotellet, hvor vi fik de sidste solstråler. Det var rigtig dejligt med en weekend, hvor vi ikke skulle ud og opleve, vi kunne bare slappe af.
Mandag d. 29/10, startede vi på operationsgangen. Mandag så vi to kejsersnit. Det var en rigtig god oplevelse. Der kom en sød pige og dreng til verdenen.
Tirsdag og onsdag var vi på den almindelige operationsgang. Her fik vi set en mand der skulle have fjernet prostata, en mand med et voldsomt lårbensbrud, og en mand der skulle have ordnet sine gamle liggesår.
Det var fedt at se deres operationsgang, og en rigtig god måde at slutte vores praktik på hospitalet.
Torsdag tog vi over på hospitalet, hvor vi skulle have underskrevet vores dokumentationspapirer hos dr. Orchella. Det tog et par minutter, og det var en såå dejlig følelse, at vi ikke skulle være på hospitalet længere. Vi havde bare fået nok. Det var været rigtig fedt at være der, og så fede oplevelser, vi ikke ville få i Danmark. Men hvor har det også været frustrerende til tider, deres holdning til tid og andre mennesker er en sag for sig selv.. Det var så dejligt at vi kunne tage hjem og pakke vores tasker. Og så skulle vi også sige farvel til familien. Det var mærkeligt, at skulle sige farvel. Det har virkelig været en dejlig familie at bo hos. Det var specielt svært at sige farvel til Rehemma og Martha. Rehemma græd da hun fandt ud af det var vores sidste dag, og hun ville meget gerne have vi blev bare lige et par dage længere. Men vi havde en hyggelig aften, hvor dog fik Ugali til aftensmad.. men vi havde købt is J Vi fik også taget fællesbillede. Dejlig afslutning på nogle dejlige uger.
Vi havde købt et par øreringe hver til pigerne, Ruth fik et tørklæde og Gladys fik en T-shirt. Derudover fik de en del af de ting som vi ville efterlade, bla. Brians Arsenal t-shirt, et par af mine kitler, et kort over Kenya til deres væg og lidt kuglepenne. Dejligt de kunne bruge tingene.
I går fredag tog vi til Nairobi. Ruth var sød og køre os til matatu stationen. Vi overnattede hos Christina som bor her i Nairobi. Hun har sin egen lejlighed, mens hun er i praktik. Nanna, Ida og Rebecca skulle rejse til Zanzibar i dag lørdag, så de overnattede her også. Og Silje og Hanna kom direkte fra Mombasa, så det var hyggeligt vi alle var samlet igen.
I dag lørdag, har vi været på Masai marked. Her brugte vi vores sidste schilling på lidt flere souvenirs. Nu har vi simpelthen bare fået nok at souvenirsælgere! Vi har fået nok af Kenya, og trænger bare til at komme hjem til Danmark. I aften 20.30 bliver vi hentet af en taxa, som kører os til lufthavnen. Vi skal flyve 23.59.
Vi ses i Danmark! Det har været fantastiske 10 uger, men hvor bliver det altså bare godt at komme hjem igen!
De sidste Kenya hilsner fra Helle & Majken
- comments


