Profile
Blog
Photos
Videos
Lige en hurtig update inden vi hopper på flyet til Bangkok.
Vi har haft nogle fantastiske dage her i Sydney, selvom det desværre har regnet halvdelen af tiden. Dog var vi så heldige at den dag med godt vejr blev tilbragt på Bondi Beach.
Første dag i aussie-land blev brugt på at se på australske dyr - både dem i vandet og dem på land. Super hyggeligt. Dog var mange af dyrene rimelig kedelige da de heller ikke er vilde med regn ;)! Vi var også på marked og fik en lille smag af Asien, da hele grundetagen var ene små asiatiske boder med billigt skrammel. Så det bliver spændende at være i de næste to måneder - og dejligt for pengepungen, for her i Sydney er alt godt nok meget dyrt! Anden dag var vores dag på stranden - fantastisk. Det startede ikke specielt godt ud, og vi fik da også brug for vores smarte blå regnjakke. Men fra kl 13.45 blev vejret fantastisk. Vi er også blevet fotograferet på stranden af en fremmed kvinde, der synes vi så meget sjove ud, mens vi sad der på stranden med ens blå regnjakke ;)! Det sjove var at da vi opdagede hende i at fotografere os, begyndte hun at løbe - pinligt for hende og sjovt for os. Vi sluttede dagen af med en god 2 timers hård gåtur. Bare lige for at lave lidt efter 6 timer i vandret stilling på standen. Da vi kom tilbage til vores hostel brugte vi ca en time på at lede efter en alkohol forretning - dog uden held. Det betød at den planlagte bytur blev udskudt en dag. Nok meget godt.
Næste dag legede vi turister. Vi gik en meget klassisk gåtur rund i Sydney. På turen fik vi både set Hyde Park, en katedral, de kongelige botaniske haver, Sydneys operahus og Sydney Harbour Bridge. Meget smukt at se, bare ærgerligt at billederne var med grå skyer og ikke blå himmel. Men man kan jo ikke være lige heldig hver gang. Om aftenen mødtes vi med Louise fra vores gamle gymnasie klasse, og aftale at tage i byen senere. Det skulle vise sig at blive noget af en aften. Det var rigtig hyggeligt og vi havde det sjovt, indtil det endte med en tur på politigården for at jagte en forlist pung - IKKE NOGEN AF VORES BARE ROLIG! Mege oplevelsesrig aften, men hyggeligt at se et kendt ansigt.
Nu sidder vi så her i lufthavnen og venter på at boarde flyet til Bangkok. På flyet skal der bare ses film - og til jer mor og far (Helle), så har jeg også set les miserable nu ;)! God film! Vi ser meget frem til at skulle opleve Asien og gøre det på egen hånd. Det bliver lidt en modsætning til kiwi-bussen!
- comments