Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det tid til endnu et indlæg - og ja, et længere et af slagsen!
Kort tid efter vi ankom til Hanoi stødte vi ind i to andre danske piger fra Århus egnen af, og vi aftale at mødes senere til drinks og dinner. Men inden det sjove kunne begynde havde vi lige nogle praktiske ting som vi skulle have styr på. Vi skulle have søgt visa til Thailand, booket vores trekking tur til Sa Pa og bådruten rundt i Ha Long Bay. Det hele blev hurtigt meget kompliceret på grund af nogle vietnamesiske helligdage. Men til sidst fik vi det hele til at spille. Dog med stor hjælp fra den flinke booking agent på visit beyond kontoret. Det viste sig nemlig at vi ikke selv var tilbage fra turen til Ha Long Bay tids nok til selv at hente vores pas på ambassaden. Så vi fik lavet en fuldmagt og fik ellers fyren her til at hente dem for os. Fantastisk!
Aftenen stod som sagt på hygge, og det blev hurtigt en meget sjov aften. Den startede i baren på vores hostel, fortsatte til et gadehjørne med meget billigere øl, og da det lukkede kl 11 eller 12 på grund af forbud, fortsatte vi videre til et andet sted. Hvad der her skete ved ingen, men sjovt var det og ondt havde vi i hovederne dagen efter.
Som sagt var vi ikke helt så friske da vi vågnede, og beslutte hurtigt at dagen ikke skulle bruges på ret meget. Det der med at gå rundt i varmen og se på pagodaer og andre bygninger var ikke lige sagen. I stedet plantede vi os foran tv i fællesstuen og så film hele dagen, inden vi om aftenen skulle med nattoget til Sa Pa. Kl 21 skulle vi have været afsted, men blev af en grund vi ikke helt selv forstår flyttet til et senere tog. Dette var starten på en relativ kaotisk og lidt skuffende trekking tur. Vi havde nemlig købt den lange og dyre tur, da vi gerne ville se et bestemt marked der kun er åbent om søndagen og et smut forbi den kinesiske grænse. Men fordi vi kom på det sene tog, kunne det ikke lade sig gøre alligevel - selvom vi var fortalt at det kunne vi stadig godt nå. Så i stedet for at mødes med en gruppe backpackere, blev vi stoppet ind i en minibus med en masse lokale vietnamesere. Der var ingen information og vi vidste ikke hvad der foregik. Meget irriterende. Vi blev kørt til Sa Pa og sat af ved et hotel der viste sig at vær overbooket, men en sød dame viste os til et at deres andre hoteller hvor vi kunne bo. Nu havde vi altså pludselig en dag ekstra i Sa Pa by. Ikke lige det vi havde forventet. Vi brugte lidt tid på st slappe af, da rejsen med toget ikke havde været lige god for begge parter. Vi tog på marked og fik frokost. Da vi spiste frokost kom vi i tanke om, at der egentlig var mad inkluderet, så vi måtte nu til at undersøge hvad planen var for aftenen. Der skulle nemlig efter sigende have været en stor middag for hele gruppen, men det viste sig kun af være os og ingen andre. Vi var meget forvirrede, men maden var super lækker og damen på restauranten var vældig sød. Herfra var det ellers bare hjem og i seng så vi kunne være klar til morgendagens trekking.
Vi blev hentet kl 10 af vores guide og kom i en gruppe med 5 andre søde backpacker piger. Det var en hyggelig gruppe og vores 18-årige guide var så sød. Fra Sa Pa by trekkede vi 12 km gennem rismarker og landsbyer. Det var super flot men ikke det nemmeste i verden. Regnen gjorde nemlig at jordstierne blev til ren mudder, og i Nike sko og sandaler var dette ikke en nem opgave. Det varede heller ikke længe før den ene tog turen i mudderet og fik et "flot" sår på benet! Herfra indså de lokale damer at det nok var bedst at holde os i hånden resten af vejen, hvilket at klogt tænkt. Ingen af os ville være kommet sikkert igennem dagen, hvis ikke det havde været for dem. I sagde også pænt tak ved at købe nogle af deres relativt dyre sager. Men det var fair nok, når de nu havde hjulpet os. Vi skulle have aftensmad og sove hos en lokal familie om natten. Vi hjalp med at lave forårsruller og maden var virkelig god. Familien gjorde også et godt forsøg på at drikke os fulde ved hele tiden at ville skåle i hjemmebrændt risvin, der drikkes som shots. Det var næsten værre end tequila, så det lykkedes dem ikke så godt.
Næste morgen fik vi pandekager og bananer til morgenmad. Dejligt med noget andet end æg, som oftest er det vi spiser om morgenen. Da vi forlod familien for at trekke videre gik det hurtigt op for os, at dette også ville blive en hård dag. Kun 6 km, men op og ned af bjerge og bakker. Slet ikke lige til. Heldigvis var der ikke så mudret! Fra toppen af bjergene var der den smukkeste udsigt, og solen gjorde os alle i bedre humør. Vi så et vandfald og fik frokost inden vi blev kørt tilbage til Sa Pa. Her tog vi os et bad og fandt noget mad mens vi ventede på minibussen, der skulle køre os tilbage til toget. Denne køretur var helt forfærdelig. Chaufføren var meget agressiv og sent på den, så der var fart på. Der blev næstbedste kørt med hornet i bund og overhalet i de skarpe sving! Men sådan kører de åbenbart på de kanter (og i resten at Asien). Endelig fremme fandt vi vores tog og vores kupé. Her blev vi meget chokerede. Toget var vildt gammelt og vildt beskidt, og vi skulle dele rum med to vietnamesere, der havde fyldt rummet med te. HELDIGVIS var der et sødt par fra England der foreslog at vi kunne komme ind i deres rum - hvilket hjalp på humøret! Vi snakkede længe og vi fik mange gode historier fortalt. Ingen at os var vilde med at skulle sove på de beskidte senge, men det gik.
Vi ankom til Hanoi kl 4.30 om morgenen og var godt smadrede og klar til at tage kampen op med vores hostel for at få nogle penge tilbage. Det fik vi og vi fik også gratis morgenmad.
Da klokken blev 8 var det tid til at tage mod Ha Long Bay. En tur vi havde set meget fem til, men som desværre ikke blev helt som forventet. Vejret var nemlig stadig ikke med os. Så i stedet for at få smukke billeder med blå himmel og sol, måtte vi nøjes med regn og overskyet himmel. Det var okay, for vi havde egentlig også mest lyst til bare at slappe af.
Efter at have forladt havnen havde vi vores første stop ved en meget kendt og stor grotte (navn). Herefter var der mulighed for at sejle i kajak, men det sprang vi over, og tog istedet en lur i vores dejlige senge på båden. Herfra videre til Ti Top Island. På denne lille ø var der et bjerg, og turen der op var ikke for børn og ældre mennesker, for der var uendeligt mange trapper! Men vi kom derop og udsigten var super flot, men desværre stadig ingen sol. Første aften blev tilbragt på båden. Vi fik god aftensmad, fiskede efter små blæksprutter - dog uden held - og et par øl mens vi snakkede med en familie fra Canada, der snart er færdige med at rejse det meste af verden tyndt med deres to børn. Meget hyggeligt. Da klokken blev ti var vi udkørte og faldt derfor hurtigt i søvn.
Næste dag på turen skulle vi bruge i Cat Ba National Park, hvor vi også skulle vandre op på toppen af et bjerg. Dette var bare højere og i en regnskov. Der var en flot udsigt og vi havde en skør guide, men der var alt for mange mennesker, og det ødelagde lidt oplevelsen. Senere blev vi indkvarteret på turens hidtil bedste hotel. Vi fik et værelse med to store senge, en lille balkon, lækkert badeværelse, sofa og fladskærmstv med massere af gode kanaler.
Om eftermiddagen sejlede vi over til en nærliggende ø kaldet Monkey Island. Her kan i næsten selv gætte hvad vi kom for at se. Til at starte med var der ingen aber, men efter en halv times tid, begyndte de at strømme til. Det var sjovt at se aber så tæt på, men vi blev begge ret irriterede på en af de lokale, det kastede ting efter aberne for at hidse dem op. Det var ikke rart at se på. Efter aftensmaden tilbage på hotellet blev vi enige om, at vi ville bruge aftenen i sengen med at se film og forkæle os selv med et lækkert bad.
Sidste dag skulle vi sejle direkte tilbage til Ha Long by, og derefter køre tilbage til Hanoi. I Hanoi hentede vi som det første vores pas, og derefter tjekkede vi ind på vores hostel, hvor vi senere skulle mødes med Michelle, som vi havde været sammen med i Ho Chi Minh. Vi fandt noget lækkert mad, og besluttede os for at tage nogle øl bagefter, men ligesom vi forlader restauranten, begynder det at regne helt vildt. Så vi måtte lige stå i døren i 20 minutter til det var stilnet af, og vi kunne løbe over på den anden side af gaden og få billig øl. Ved lukketid kl 23 var vi alle trætte og ville gerne bare hjem og i seng.
Sidste dag i Vietnam inden vi skulle på vores lange bustur til Luang Prabang slappede vi bare af. Vi gik rundt i Hanoi, fik nogle øl og en god BBQ, inden bussen gik kl 17.
Så farvel vidunderlige Vietnam, og Hej Laos :)!
- comments