Så er jeg efterhånden på plads med internet igen efter nogle dage i Lanzhou.
Jeg er flyttet lidt omkring og bor nu hos Sihan hvor jeg kan bruge internet som jeg vil. Der er endda lavet adgang til min egen computer. Her er eget værelse i modsætning til sengen på altanen hos Hainou. Ren luksus.
De sidste dage har været meget indholdsrige. Jeg kommer meget rundt i byen, ser ting jeg aldrig selv ville have fundet eller bevæget mig rundt i. Jeg kan konstatere at jeg stadig er et udstillingsobjekt. De er ikke vant til europæere her. En del reagerer spontant ved at stoppe op og kigge på mig, nogle går endda en omvej for lige at komme tættere på. Og en del hilser også. Især hvis de kan lidt engelsk. Så skal der lige "Hello" til. Lige fra små børn på 6 år og til voksne op til omkring 30. Ældre kan ikke engelsk. Jeg er endda blevet inviteret til at sætte mig ved cafebordet og få en øl sammen med lokale. Bare ved at passere. De er da impulsive og venlige. De fleste!! Jeg havde en enkelt kedelig oplevelse da jeg ankom med taxi et sted. Lige så snart taxien holdt stille kom en flok unge farende, åbnede døren til bilen og begyndte at snakke en masse på kinesisk. Først troede jeg det var fordi de ventede på at overtage taxien, men det var det ikke. Det lykkedes mig ikke helt at finde ud af formålet, men kunne konstatere at de ikke var så påtrængende mere da jeg kom ud af bilen og stod blandt dem. Jeg var mindst et hoved højere end dem og i den dobbelte vægtklasse. Så trak de sig. Et kort øjeblik efter kunne jeg se dem lave samme optrin ved en anden taxi. Her fik en kineser bl.a. slået hatten af. Efter nogle minutter kom politiet til stede og så var de hurtigt væk. Men dette er vel stort set også det eneste ubehagelige jeg har oplevet her.
Men fik jeg fortalt at Sihan har taget fri fra jernbanen og følges med mig på resten af ferien?
I aften skal vi på et jernbaneejet 4-stjernet hotel og fejre 1-års fødselsdag med hele familien. Derefter tager vi nattoget til Xi'an. En tur på 8 timer. I Xi'an mødes vi igen med Tina (som også var med de første dage i Beijing). Planen er at se terracotta krigerne og måske også et buddisttempel på en bjergskråning. Men det skulle efter sigende være lidt af en bjergbestigning at komme dertil, så lad os lige se hvad der sker. Efter 1-2 dage i Xi'an tager vi tilbage til Lanzhou og gør klar til hjemrejsen. Hmmm, kan jeg mon få udvidet min ferie et par uger????
Jeg har set at et par af jer har skrevet her i bloggen. Tak for hilsnerne. Jeg har dog ikke tid til at besvare. Jeg har jo stadig travlt med at opleve, men det er rart at få en hilsen hjemmefra.
Jeg har holdt hviledag og slappet af. Shoppet lidt på kinesisk. Fandt bl.a. et par jakker til 100 og 150 kr. Kineserne kender også til udsalg. Jakken jeg betalte 150 for kostede normalt 789. Den til 100 kostede normalt 549.
Og så havde jeg lige taget fejl af datoerne. Det er i aften der er fødselsdagsfest. Og afgang med toget til midnat til Xi'an. Det er lidt svært at følge med i ugedagene her. der er ikke nogen forskel i byens rytme uanset om det er tirsdag eller søndag. Butikkerne holder åbent alle dage, der bliver arbejdet på byggepladser osv. alle dage, både tidligt og sent.
I går var jeg også en tur på den lokale jernbanestation. Normalt er der kun adgang til perronerne hvis man har billet, men Sihan kender jo en masse der. Så jeg blev vist indenfor i de 2 VIP-rooms. Der er åbenbart et for "almindelige" VIP's og et for de helt særlige VIP's. Det er vel nærmest hvad svarer til vores kongelige ventesal på Københavns Hovedbanegård.
Jeg har også lagt et par billeder af stedet hvor jeg bor nu. Huset jeg bor i er på 32 etager og det er ikke det højeste i denne bebyggelse. Jeg nøjes dog med at bo på 5. sal.
Denne bebyggelse er den eneste i et område på ca 8 km2 som banen IKKE ejer.
Banen her er åbenbart en stat i staten. De har eget politi, egen bank, egen tv-station, eget retssystem, ehet sundhedssystem, ejer en masse erhvervsejendomme, jernbaneboliger så de danner et helt boligkvarter på flere km2. det er et kæmpe system i systemet.
Jeg har lige tjekket vejrudsigten for Xi'an de næste dage. 25 - 30 grader. Pyha, det bliver da vist sommertøjet der skal i brug.

Om aftenen mødtes hele familien til fødselsdagsfest på jernbanehotellet. Vi havde et lille privat selskabslokale hvor vi kunne gøre som det passed os. Hvilket forresten alle restauranter har. Hvis man holder lukket fest beder man bare om et separat lokale.

Så er jeg tilbage fra Xi'an igen. Vejret var pragtfuldt, som i Spanien.

Tina som bor i Xi'an stødte til allerede efter et par timers ophold. Derefter blev jeg guidet til museer, den gamle bymur, klokketårn og trommetårn i bymidten. Efter spisning tog vi til Asiens største springvandsshow. Det var imponerende. Et område på størrelse med 4-5 fodboldbaner. Showet varede ca. 30 minutter, med klassisk musik, farvet lys og springvand der var iscenesat til at passe til. Rigtigt flot. Det burde have været taget i sin fulde længde på video, men sådan et apparat har jeg ikke. Et par videoklip på kameraet var hvad det kunne blive til.

Senere på aftenen tog Tina hjem til familien igen og Sihan og jeg tog endnu en tur på bymuren i aftenbelysning. Det er bare skideflot.

Næste dag gik til Kejserens gamle kurbad. Med varme kilder (33 gr.) Og opholdssted for yndlingshustruen også. (Han havde 3000). Kilden påstås at give evig ungdom men det har nok ikke virket helt efter hensigten. Der er her jo ikke mere.

Derfra videre til terrakotta-krigerne ved et gravsted for en anden kejser. Vi lejede en engelsktalende guide. Hun startede med at fortælle at kineserne selv kalder dette for verdens 8. vidunder. Hmmm. Nå nå. Store ord. Men efterhånden som vi kom igennem området og hun fortalte mere og mere, var jeg nu alligevel tilbøjelig til at give hende ret. Det har virkelig været et gigantisk arbejde. Nok i samme størrelsesorden som pyramiderne. Hele gravplads området er på over 160.000 m2, en gravhøj (pyramideformet) på 170 m i højden (som i dag er fladet en del ud til kun ca 60 m i højden. 6000 terrakotta krigere og heste som skulle være vagter ved graven. Samtlige er forskellige. Alle er malet, men da de blev udgravet forsvandt malingen i løbet af 3 dage da den kom i kontakt med luften. Og den dag i dag ved man ikke hvordan de har malet den ene af farverne. De andre farver kan man genskabe ved naturlige materialer som også kendes fra pyramiderne. Samtidig blev jeg fortalt om en overfladebehandling som de har givet figurerne. Problemet er at denne type behandling officielt blev opfundet af tyskerne i det 20. århundrede, men her har de altså brugt det før vores tidsregning. År 60 før Kristus. Jeg er ret imponeret over dette anlæg og forstår guiden når hun taler om det 8. vidunder. Det giver mig blod på tanden til at få set pyramiderne også.

Om aftenen tog vi igen tilbage til stationen og tog toget til Lanzhou igen. Og igen må jeg undres over deres system. Alle passagererne venter udenfor stationen indtil de har købt billet. Først derefter kan de blive lukket ind. Igen med bagagekontrol som i lufthavnen. Indenfor er der flere ventesale. Et stort et med ståpladser for pøblen, et for kvinder med børn (der skal skiftes ble og mades osv.), et for de pænere passagerer med bløde lædersæder og så selvfølgelig også et for VIP. Og der er adgangskontrol til dem alle så man ikke sniger sig ind et sted man ikke hører til. Jeg forstår hvorfor der er så mange ansatte.

Desuden kan jeg lige indskyde at man som ryger altid skal have sin lighter pakket ned i kufferten i lufthavnen, på mange turiststeder osv. Hvis man har den i lommen, bliver den inddraget. Det var fx. et problem i den olympiske by. Da vi skulle ind på station tog de min lighter. Da vi kom ud igen, lånte jeg en af en kineser. Han lod mig beholde den. Da vi så skulle ind i svømmehallen gentog det sig igen. Hvor mange lighterer tror de man har??? Man får den nemlig ikke udleveret igen og der er ikke nogen steder at købe en ny. De er åbenbart ret hysteriske omkring pyromaner. Gad vide om de har mange af dem her???

I går var vi så igen på familieudflugt her i byen. En buddistisk park der ligger op ad bjergskråningen. Rigtig flot men hvor var der mange trapper. Hainou og jeg skulle dog lige en tur helt op til templet på toppen mens resten af familien blev længere nede. Det er et sted der kræver kondien i orden.

Jeg fik en længere snak med Hainou og blev inviteret til at besøge dem igen. Næste gang ville han da gerne invitere til en tur i Tibet. Hanhar iøvrigt ellers et godt job. Han er tilsynsførende ved brobyggeri på en ny jernbanestrækning hvor de planlægger at køre 350km/t. Det betyder at han ikke er meget hjemme - undtagen i weekenderne. Men han tjener også 60.000 Yuan om måneden. Det er 20-30 gange mere end en kontoransat. Og væsentligt mere end en vaghavende i Info-S. Og så betaler han 8% i skat. Er jeg lige misundelig......

I dag er sidste dag inden jeg tager tilbage til Beijing. Ren afslapning og farvel til familien her. Lidt shopping hvis jeg ellers kan finde noget jeg skal ha. jeg har jo desværre stadig en vægtgrænse at tænke på. Og allerede nu har jeg shoppet lidt tøj, souvenirs, fået gaver fra familien osv. så mon ikke jeg skal til at passe på.

Vejret er stadig pragtfuldt her. Solskin og omkring 20-25 gr. Overtøjet er der ikke brug for mere.

Kufferten er nu pakket og om 3 timer er jeg på vej til Lanzhou lufthavn. Flyveturen til Beijing tager 2½ time. Derefter indkvartering på hotel for en enkelt nat.

Hjemrejsen til Danmark starter kl. 02.00 natten mellem onsdag og torsdag.