Profile
Blog
Photos
Videos
Her faar I lige lidt mere at vide, om min tid i Vietnam..
Jeg har desvaerre ikke kunnet oploade billeder, men jeg laegger billeder fra google ind undervejs i teksten, saa I kan se hvad det er, jeg fortaeller om.
Vi fortsaetter hvor jeg slap..
Mandag d. 14 januar fik vi besoeg af 5 vietnamesiske piger. Dem skulle vi interviewe i en times tid, om alt mellem himmel og jord, og saa var det meningen, at vi skulle hjem og se hvordan de bor. Desvaerre var der sket en misforstaaelse, saa der var kun en af de vietnamesiske piger, der havde mulighed for at vise sit hjem frem. Jeg var en af de heldige der fik lov til at komme paa kort besoeg hos hende! Hun var midt i 20'erne og levede i noget der kunne ligne et typisk dansk kollegievaerelse - bortset fra de afskallede vaegge.
Om eftermiddagen var vi 6 piger som tog ud til Ba Ho Falls, som er en meget fin og hyggelig gaa/klatretur ud til det vandfald som I kan se her:
Om tirsdagen besoegte vi 3 forskellige buddhistiske templer. Det var en hyggelig formiddag, men eftersom templer ikke siger mig det store, faar I altsaa ingen billeder
Da vi fik fri fra vores kulturundervisning tirsdag var det endelig tid til min easy rider tur!
Vi var 9 toeser og en dreng som havde bestilt en tur til bjergbyen, Dalat. Saa kl. 13 moedtes vi med motorcykelbanden "easy riders" og saa sprang vi bag paa en motorcykel hver. Det var en sjov, smuk og MEGET kold tur op i hoejlandet. Det tog 4 timer og undervejs saa vi fx. smaa vandfald, traditionelle huse, en gammel togstation og en kaffeplantage.
Da vi kom frem var vi helt faerdige og gik tidligt i seng.
Den naeste dag blev vi hentet af en bus og koert ud til det sted, hvor vi skulle trekke/rappelle og lave canyoning de naeste 5 timer.
Vi fik hjelme, handsker, redningsveste og andet rappelling udstyr paa, og saa var vi klar! Mit kamera blev taget med paa hele turen, som det eneste. Saa det fik en af de fremmede maend stukket i haanden og det skulle han saa slaebe med frem og tilbage i vandfald og floder. Hans foerste spoergsmaal var: "er det vandtaet?" og tro mig, jeg var ikke glad ved situationen. Heldigvis viste det sig, at han vidste hvad han lavede.
Vi startede med at trekke et godt stykke ned af en bakke hvor de ogsaa hurtigt viste os de vigtigste rappelling teknikker.
Herefter kom vi ned til floden og startede ud med at rutsje ned af et lille vandfald. Jeg slog mit haleben, men det var sjovt og graenseoverskridende:
Senere kom vi til vores foerste rappellingsted og nu satte hoejdeskraekken virkelig ind! Vi rappellede alle sammen ned af en 15 m. hoej, lodret skrant og det var sjovt, men virkelig skraemmende for nogen og ikke alle klarede udfordringen uden taarer:
Vi fortsatte med at rutsje i vandfald og krydse floden mange gange. Vi havde sko og toej paa og vi froes rigtig meget, men det var fedt og en kanon form for teambuilding. Hvis ikke alle hjalp til, kom man ikke over floden. Et sted floed vi ogsaa med stroemmen et stykke. Det var en lidt spoejs oplevelse.
SAA kom vi til stedet hvor den store proeve skulle staa! Et kaempe og mega skraemmende vandfald, som vi skulle rappelle ned af, efter kun at have proevet det en gang! Heidi var meget nervoes, men havde sat sig for at goere det!
Efter en hurtig frokost (vi fik den leende ko! ) kunne vi ikke traekke den laengere. Jeg saa de foerste 6 rappelle ned af vandfaldet, en efter en, og man kunne virkelig se angsten i deres oejne. Alle faldt og slog sig og jeg kunne se foerstehjaelpskasser og forbindinger blive fundet frem 30 meter under mig.
Efter at have rappellet 25 meter stoppede klipperne og folk forsvandt ind under vandfaldet. Herfra skulle de saa slippe snoren og falde de sidste 7 meter. Det var et skraemmende syn og modet forsvandt lige saa stille.
De 3 piger foer mig turde ikke og saa var det min tur, som den sidste. Jeg vovede mig ud paa vandfaldet, fik udstyret paa, laenede mig tilbage og tog de foerste skridt paa de MEGET klatte klipper. Hoejdeskraekken og vandskraekken kom op i mig og pigerne inde ved breden raabte "det er okay at springe fra!" og jeg maa indroemme, at jeg heller ikke turde! Jeg blev hjulpet ind paa land igen og jeg kom ikke til at rappelle ned af vandfaldet til min store fortrydelse!
Senere kunne vi hoppe i vandet fra henholdsvis 7 og 11 meter, kun en turde springe fra 11 meters hoejde - og det var ikke mig!
Herefter gik den haarde trekkingtur op op op OP af en lang stejl skrant og endelig kunne vi faa noget vand efter en 5 timers haard men vildt fed tur!
Om eftermiddagen blev vi hentet af vores motorcykelbande igen, og saa gik turen tilbage til Nha Trang. Paa vejen besoegte vi et ret imponerende tempel (igen ingen billeder ).
Torsdag og fredag blev brugt paa wellness, shopping, cafebesoeg og afslapning! Det var desvaerre ikke strandvejr. Fredag var der fest!
Loerdag morgen stod alle tidligt op med toemmermaend og saa skulle vi koere i bus til skraedderbyen Hoi An, laengere nordpaa. Turen varede 14,5 time (3 timer laengere end forventet) og vi rystede af kulde pga. den dumme aircondition! Taenk at jeg stadig ikke har laert, at asiaterne skruer helt op for kulden i transportmidlerne
Paa vejen kom vi forbi et sted, hvor vi skulle spise frokost. Det var det mest usle sted jeg nogensinde har set (og det siger ikke saa lidt!).
Det var en stor, tom lagerhal med nogle metalskamler. Personalet stod i hverdagstoej og lignede nogen, som aldrig havde haft kunder foer.
Da vi aabnede menukortet kravlede der biller ud af det, og menukortet havde ingen tekst, men var faktisk bare en billedbog med billeder af plukkede hoens eller hele pattegrise.. vaersgo at vaelge et billede og god appetit. Der kunne jeg, og mange andre, simpelthen ikke spise, saa vi var sultne da vi langt om laenge naaede til Hoi An.
Da vi kom frem kl. ca. 22 fik vi vietnamesisk mad paa hotellet, selvom restauranten faktisk havde lukket. Ingen af os er vilde med den vietnamesiske mad, men det var flot af dem at blive oppe for vores skyld. Desvaerre var der et langt sort haar i maden, igen igen, og det oedelagde appetitten.
Vaerelserne i Hoi An var rigtig fine, men ligesom i Nha Trang haenger bruseren i en hoejde af ca. 150 cm og der er slet ikke tryk paa vandet, som faktisk bare drypper ud, saa det er umuligt at vaske shampoo ud af haaret, men det maa man jo tage med
Det er en flot og hyggelig lille by, som er kendt for sine skraeddere og naesten alle paa holdet bestilte toej, sko, smykker, tasker osv. som de fik lavet hos forskellige skraeddere. Jeg noejedes med at koebe en faerdig kjole, da jeg ikke helt har tiltro til skraedderne de fleste var ogsaa utilfredse med resultatet af de ting de havde bestilt.
I Hoi An havde vi teambuilding og en formiddag cyklede/sejlede vi langt langt ud paa landet, ud forbi alle rismarkerne, for at besoege en gammel vietnamesisk mand, som boede meget primitivt. Han havde grise i huset og en vandboeffel i baghaven. Jeg lod til at vaere den eneste, som kunne se charmen i den primitive livsstil.
Nu toer jeg ikke sidde ved computeren mere, for der er et stort firben paa vej op af min stol, saa I faar ikke mere i denne omgang
I morgen flyver vi til hovedstaden Hanoi, hvor vi blandt andet skal besoege Halong Bay! Saa bliver det spaendende, om kufferten allerede vejer for meget
Hov, billederne kom vist ikke med alligevel, saa I faar lige nogle links her:
Ba ho falls:
http://www.google.com.vn/imgres?q=ba+ho+falls&um=1&hl=en&sa=N&tbo=d&biw=1024&bih=611&tbm=isch&tbnid=4pb6wDTvHrozAM:&imgrefurl=http://allshmily.blogspot.com/2009/12/ba-ho-falls-vietnam.html&docid=ufy06J2dqy06pM&imgurl=http://1.bp.blogspot.com/_GZutOohPqR4/Sx4eO7k5bhI/AAAAAAAAARE/ZN23MZNRcLY/s320/Baho_2.109192530Baho%252B2&w=320&h=240&ei=ki7-UJHIEYauiQf9nYDIDw&zoom=1&iact=hc&vpx=159&vpy=270&dur=687&hovh=192&hovw=256&tx=81&ty=67&sig=103637907382506445070&page=1&tbnh=125&tbnw=157&start=0&ndsp=18&ved=1t:429,r:7,s:0,i:100
- comments
Mor Dejlig læsning. Tak.
Kenneth Møller (Team 28) Hvor lyder det altså vildt spændene.. men godt jeg ikke skal spise af det mad :p Alle de der udfordringer, lyder smadre fedt, det gad jeg godt prøve. Forstår dig dog godt at du sprang fra ved det vandfald, og dog fortryder man det alligevel, bagefter at man er kommet i land igen :) Ps; hvilket kamera bestemte du dig for at tage med på turen, for hvis det er sådan et lige som mit, skulle det godt kunne tåle vand (bortset for at du dykker med det) :p hehe.. Kram! Kenneth :D