Profile
Blog
Photos
Videos
En af vores fridage brugte vi på at tage toget op til Australia zoo. Steve Irwin - krokodillemanden over dem alle - og hans familie har gennem de sidste generationer fået etableret en rigtig fin zoo. Krokodillerne er hovedattraktionen, men parken indeholder i dag også dyr ikke blot fra Australien, men også Afrika og Asien.
Vi mødte en dansker, som vi fulgtes med det meste af dagen, mens vi gik rundt og så på zebraer, giraffer, tigere, røde pandaer, kænguruer, slanger og meget mere.
Dagens højdepunkt var et krokodilleshow, som lagde ud med en rundflyvning samt præsentation af flere af Australiens mange fugle. Så kom krokodillen endelig på banen. Her blev krokodillen vist frem i alt sin pragt - både på land og i vand. Til trods for sine 6 m og 300 kg tunge krop er den så hurtig i vandet, at selv dyrepasserne, som ledede showet, var en smule anspændte og utilpasse ved at trappe i vandkanten for at få dens opmærksomhed.
Vi havde en rigtig fin dag, og nu kan vi krydse endnu et par dyr, som vi har set bl.a. verdens giftigste slange.
- comments