Den 26. december skulle vi saa ud at koerer igen, og denne gang gik turen nordpaa via vestkysten og vi endte ved Franz Josef, som er "indehaveren" af en kaempe gletsjer med samme navn som byen, Franz Josef Gletsjer.

Vi ankom til byen om aftenen den 26. december og vi ville saa have noget ordentlig mad og ikke bare nudler til aftensmad, da vi skulle moede tidligt dagen efter, da vi skulle gaa paa gletsjeren. Vi tog paa en restaurant, men altsaa hvor et land vi besoger - de kraever 20 % ekstra fordi det var en helligdag - forestil jer hvis danske restauranter/bare (Corfitz etc) gjorde det - Ramaskrig!?!

Men vi fik en stor portion Nachos, og det hjalp lidt paa de ekstra 20% i prisen. Efter vi havde spist tog vi tilbage til vores hostel for natten, skrev lidt dagbog alt i mens der koerte en yderst latterlig gyser om en krokodille/alligator, som var saa stor, at den spiste mennesker og hunde i en bid, samt rev armen af en mand - da dette sker, sidder vi begge og griner yderst hoejlydt, men ser saa paa de andre piger rundt omkring os og de er virkelig skraemt og saa grinede vi kun endnu hoejere, onde piger er det vi er...

Vi gik i seng. Nadia sov med nogle fra Japan og de var meget interesseret i Danmark, saa hun forklarede sig, fortalte, beskrev og sagde jo kun det gode!!

Naeste morgen fik vi saa nudler (med kyllingsmag) til morgenmad og saa ud i bilen og hen til hovedkontoret for, at faa vores jakker, stroemper, bukser, stoevler og tilhoerende pigsko. Vi havde koebt en masse chokolade, noedder, vand og frugt til turen og vi naede saadan at spise det hele.

Hele turen paa gletsjeren varede omkring 8,5 timer og det var en haard tur, men alle benkraefterne og oemme muskler vaerd, uden tvivl!!!
Vi startede med at gaa igennem regnskoven, som ligger opad. Saa kom vi ud til et omraade, som egentlig er en flod, men naar det ikke regner ret meget er der meget toert og det er den nemmeste vej, at komme frem til gletsjeren. Man kommer ud og langt fra ser den her gletsjer bare lille ud, men den vokser sig kun stoerre og stoerre for hvert eneste skridt man tager! Det stykke man kan se nede fra er 12 km, men den fortsaetter bag bjergene og hvor oejet ikke kan se! (Kun superman kan se det nedefra med hans fantastiske syn!)

Mens vi gaar faar vi lidt fortaelling om omraadet, men spoerg os ikke om for meget, for vi har nok glemt det meste, mere interessant var det saa ikke.
Men en fortaelling kan vi da huske og det er Maui-forklaringen paa gletsjeren; det var en pige (det er ALTID en pige ), som elskede at vaere i bjergene og hun havde en kaereste som ikke kunne lide at vaere i bjergene. En dag falder han ned og hun raaber og leder og leder og leder etc, men hun finder ham aldrig. Men alle de taare hun graeder bliver guderne enige om, at lade fryse som et bevis paa hendes kaerlighed til den her fyr og derfor kaldes gletsjeren paa Maui for Isdronningens bjerg eller saadan!?

De billeder som forhaabentlig snart kommer ind vil nok fortaelle laeserne mere om turen end vores fortaelling, for det var unikt, blaaet, flot, stort og bare et fantastisk naturfaenomen.

Vi koerer saa videre mod Hamner Spring, men naar kun til Reefton, som er en lille bitte by, med det meste sjove juletraes pynt vi har set paa turen so far.. Det er et stort, bredt og ikke saerlig koent trae og saa har de valgt KUN at saette kuloerte lamper op paa den side man kan se ude fra hovedvejen - og de kalder saa sig selv for lysets by, hahahha... Det er bare god humoer!!
Da vi saa har parkeret bilen for natten paa en villavej LIIIIIGE foran et hostel (vi sov i bilen den nat), ringer vi og synger foedselsdagssang for Nadia's mor! Blev hun vist glad for.. Super...

Naeste morgen staar vi op, og turen gaar videre mod Hamner Springs, som vi hurtigt rammer. Vi snakker om at tage ud paa Quad Bike, men gider ikke rigtig da det ikke har regnet og vi derfor ikke ville blive beskidte nok, som vi sys vi skal vaere hvis vi endelig skal begive os ud paa saadan nogen.
Saa snakker vi om at tage ind og blive nusset om paa et massagested som hoerer til Hamner Spring Spa, men da vi ser prisen gider vi saa ikke rigtig alligvel og tager derfor kun ind til de varme kilder. Neoj, hvor blev vi skuffet, da vi kom derind - vi troede vi skulle ind i NATURLIG varme kilder, men nej nej, det her er smaa bassiner, nogen formet som boblebad. Muligvis er vandet det rigtige, for det var de forskellige temperature, de lugtede af bae de steder de skulle, men vi troede virkelig det var saadan bassin som naturen selv havde formet og ikke formet by human hand

Vi korer derfra efter at have brugt mest tid paa graesset med at tage sol, og nogen ophold i kilder med temperaturerne 36, 37 og 41 grader - det var ret mums ifoelge Nadia, men hendes bad faar ogsaa et badevaerelse til at dugge, mens Heidi lige sys det sidste var lige varmt nok!