Profile
Blog
Photos
Videos
Hjemme, Denmark
Vi har først efter vi er kommet hjem, opdaget denne blog, så derfor en efterrationalisering.
Rejste fra København den 5. februar, John kørte os til lufthavnen.
Turen gik via Zürich til Puerto Plata i Den Dominikanske Republik. (DR)
Ankom rettidigt til Zürich, vi var bange for at komme for sent til den næste maskine, men det viste sig, at flyet ved returneringen fra DR havde været omkring Mexico, Cancun, hvorfor ved jeg ikke. 2 timers forsinkelse.
Tog en taxa fra lufthavnen til Cabarete, hvor de der har tilsyn med huset mødte os.
Et lækkert hus med A/C og Pool. Temperaturen var 24 gr. Stuepige 3 gange i ugen, havemand 2 gange og pool-passer hver dag.
Luxus.
De første 5 dage styrtede regnen ned, dog var der et ophold mellem 10 og 15 hvor solen skinnede 4 af dagene, den 5 dag var kun troperegn hele dagen, men alligevel var der hele tiden 25/30 gr
Befolkningen var utroligt imødekommende og venlige, hilste man med et "hola" fik man svar og et stort smil. Men hvor var der fattigt, beboelserne i udkanten af byen var som de værste fattigkvarterer man ser på TV. Men overalt var der trygt at gå, også i disse kvarterer, man skulle dog ikke besøge dem om natten.
Vi havde tænkt os at leje en bil, men det blev vi kraftigt frarådet af vore huspassere, det var alt for farligt, man kørte også som om der ikke var noget der hed færdselsregler, her var det den stærke (største) der havde "påkørselsret". Som fodgænger følte man sig som jaget vildt.Vor befordring under opholdet var knallert-taxaer (op til 4 pass) Que-Que, der er på størrelse med VW-busser til minibusser. Her var der altid plads til en til. I VW busserne har vi været op til 25 pass. Det var sjovt. Vi fik som regel særbehandling, når vi stoppede en, fik to af passagererne besked på at flytte om bagi, så vi fik plads lige bag chaufføren.
De kunne være meget muntre, en af dem spillede højt på radioen "marengue" deres national-musik, samtidig han steppede med både hænder og fødder samt kørte meget stærkt.
Vejene var ubeskriveligt meget dårlige.
Der er ikke meget forskelligt på øen, den ligner Sct. Creuz og Puerto Rico. Grøn og frugtbar med fine badestrande.
- comments