Profile
Blog
Photos
Videos
Man ved aldrig rigtig hvad man kan forvente, og det kan være både godt og skidt.
Fredag den 22. til søndag den 24. februar var Helle og jeg på en guided bustur fra Adelaide til Melbourne, også kendt som The Great Ocean Road. Turen indeholdt bl.a. mange timer i bus, mange strække-ben-pauser samt forskellige must-sees. Fredag var vores køredag, og her skete der ikke så meget andet end at vi kørte i bus gennem det smukke landskab, og satte uret en halv time frem da vi krydsede grænsen til Viktoria.
Vi overnattede på Grampions Motel, hvor massevis af kænguruer græssede rundt omkring. Man kunne gå rigtig tæt på dem, inden de følte sig utilpasse og tog et enkelt hop eller to væk(og så er de allerede 5 meter væk..)
Anden dagen vågnede vi op til en rigtig smuk morgen, hvor man kunne se solen langsomt stå op og kaste sol på bjergene, og vi kunne tydeligt høre latterfuglenes kalden rundt omkring os i træerne.
Lørdag var vores "walking day" og vi vandrede i bjerge mens solen langsomt fik mere og mere magt. Vi gik gennem "Grand Canyon" som er en klippe kløft som førte en videre op til nogle smukke klippeformationer, hvor vi legede modeller og fotografer for hinanden i gruppen i knap en halv time, inden vi fortsatte turen ned igen. Det var en fantastisk vandretur og jeg var positivt overrasket.
Helle og jeg er nogle praktiske mennesker, så tænkte vi ville spare lidt samtidig med at vi ville undgå for meget fast food, så vi havde købt ind til frokost selv, da dette ikke var inklussiv i turen. Vi havde en hyggelig picnic i et grønt område med brød, frugt og juice :) Lækkert
Efter frokost satte vi atter vore ben i bussen og kørte fordi marker med får, køer eller rundballer. Jeg forsøgte at tage et par billeder i farten, mest fordi jeg havde min far og morfar i tankerne, som måske er interesserede i at se lidt landbrug og maskiner, frem for endnu en kænguru.
En udsigt til marker, køer og træer blev skiftet ud til en udsigt til lynglignende planter "lime stones" som er formationer skabt af forskellige materialer som jord, sten, sand mv. Havets kraftige bølger "vasker" over tid nogle at de letteste materialer væk og efterlader forskellige "klipper" tilbage. De mest berømte klipper kaldes for "de tolv apostle" og danner motiv for rigtig mange turisters kameraer samt reklame billeder og postkort. Om der virkelig er tolv kan diskuteres, og man kan på intet tidspunkt se dem alle. Vores guide fortalte at klipperne tideligere var blevet kaldt "grisens unger" men at det blev ændret til et mere attraktivt klingende navn for at tiltrække turister.
Vi blev ved apostlene og så en smuk solnedgang over havet. Alt i alt en rigtig smuk dag.
Vores guide havde fra tidligere ture erfaret at mange gerne ville have billeder af de tolv apostle i dagslys, derfor tog vi atter turen ud og så på dem og en masse andre limestones. Efter min mening kunne vi godt have brugt en halv time mindre der, men jo ikke nemt at gøre alle tilfredse. Adventure tours, som vi kørte med, reklamerer med rejser for unge og har egentlig en aldersgrænse på 40 år. Derfor undrede vi os lidt, og troede vi var kommet med den forkerte bus, da der pludselig steg et dusin pensionister på i Adelaide... Et par af de ældre damer havde bøvl med knæerne og sprang derfor over nogle af gåturene, men ellers var de friske på diverse udfordringer.
Søndagen fortsatte til en regnskov hvor de andre havde fået nok efter en halv timer, og jeg kunne være blevet en halv time længere :) Vi gik både langs skov bunden og på en etableret stil ca. 20 meter over jorden. Det var en hyggelig rute men jeg havde troet der var lidt mere action over "Tree Top Climbing" og havde troet vi skulle klatre i træer. Sådan er det når man har fået nogle forventninger skruet op, og det var jo en dejlig tur alligevel. Frokosten blev indtaget ved smukke Apollo Bay strand og vi fortsatte derefter ud til en carpark (campingplads) for at se koalaer tæt på. Det vrimlede nærmest med koalaer når man fik kigget ordenligt efter og den der sad lavest i træ blev pludselig til model for en dag, da alle i gruppen selvfølgelig skulle have taget et billede. Undertegnede inklussiv :) Vi blev efterføgende kørt til vores hostel i Melbourne hvor vi hurtigt fandt ud af vi skulle opholde os så lidt tid som muligt! Køkkenet lignede noget som ikke havde set en klud i et år, og viskestykkerne kunne nærmest stå selv... Helle og jeg tog ud at spise på en indisk restaurant og mandagen blev en tuller dag, hvor vi gik rundt i Melbourne og så os lidt omkring. Vi tog bl.a. en gratis city-sporvogn, som var holdt i gammel stil, og fortalte om de steder vi kørte forbi. Om eftermiddagen tog vi et fly tilbage til Sydney og så var den ferie allerede gået :)
- comments