Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle :)
Det er nu en uge siden, at jeg kom hjem, og tænkte at det var tid til at lave en sidste update på bloggen.
Jeg startede hjemturen mandag morgen den 27. april new zealandsk tid. Jeg havde svært ved at sove om natten og oveni det var jeg forkølet og havde ondt i halsen, men valgte at udnytte det til min egen fordel, så jeg dermed kunne sove mere på flyveren. :)
Det var meget hårdt og uvirkeligt at sige på gensyn til familie og venner på NZ, og i det sekund de sagde: "We´re now ready for boarding on flight NZ5261 to Christchurch" kunne jeg ikke længere holde tårerne tilbage, og det gik for alvor op for mig, at nu skulle jeg hjem.
Turen til Christchurch var hård. MEGET hård. Jeg var forkølet, havde ondt i halsen og sad foran en kvinde med flyskræk. Derudover var der meget turbulens, så i samtlige 40 minutter glædede jeg mig bare til vi var fremme. :) Jeg skulle mødes med Auntie Jan (Lisas tante) i Christchurch lufthavn, hvorefter vi skulle hjem til hende et par timer. Det var rigtig dejligt at se hende igen en sidste gang, inden jeg fløj hjem til Dk. Hjemme hos hende fik jeg også pakket kufferten om, da jeg havde nogle ting stående hos hende, som jeg også skulle have med hjem.
Dette skyldes, at jeg måtte have 23 kg i kufferten med Air New Zealand og 30 kg med Emirates, som skulle fragte mig fra Christchurch til KBH :) Efter en omgang frokost tog vi bussen tilbage til lufthavnen, hvor jeg fik checket min kuffert ind, og med 29,9 kg var det lige præcis inden for det tilladte :) Jeg fik købt en sidste souvenir og derefter sagt på gensyn til Auntie Jan, hvorefter jeg gik igennem sikkerhedskontrollen og fandt den rigtige gate, hvor jeg så kunne vente på at Emirates var klar til at boarde. Herefter ventede der 4 flyvninger af 3, 9, 6 og 6 timers varighed :) Der var heldigvis ikke så meget turbulens, og det var nemmere at komme igennem de mange timers flyvning. Jeg fik sovet en del, så jeg følte mig forholdsvis udsovet, da jeg nåede til KBH.
I flyveren fra Christchurch mødte jeg en dansker, som jeg fulgtes med det meste af vejen hjem. Vi skulle med hver vores flyver fra Sydney til Dubai, hvor hun skulle flyve direkte, mens jeg skulle mellemlande i Bangkok. Heldigvis kunne vi finde hinanden i Dubai, og så følges til KBH. Det var rigtig hyggeligt at have selskab i mellem de lange flyveture :)
Under indflyvningen til KBH, så jeg nogle vindmøller, og så vidste jeg, at jeg var hjemme :) Jeg fik sendt en sms til min mutti, at jeg var landet, og så gjaldt det bare om at komme igennem paskontrollen, finde ens kuffert og så komme ud i ankomsthallen :) Det var fantastisk at se mor, far, morbror og tante igen, som alle var kommet over til lufthavnen for at hente mig :D Hvor har jeg savnet dem!
Det var dog også mærkeligt, at man igen var i Dk, og ikke længere var 10 timer foran, men at man kunne give dem et kram, når man havde lyst til det :) Derefter ventede der en 4 timer lang togtur over til Jylland, og så hjem til mine bedsteforældre. Gensynsglæden var stor, og jeg nød et par timer i deres selskab :) Vi kørte hjem, og hvor er jeg glad for, at jeg ikke fik overtalt min far til, at jeg måtte køre hjem. Lige pludselig faldt jeg i søvn, og i et par minutter var jeg umulig at vække. Jeg fik en god nattesøvn og har ikke døjet med jetlag. Heldigvis :) Hjemme ventede vores hund og 2 katte. Rumle, vores hund, var rigtig glad for at se mig igen, og blev meget trist og bange for at jeg forsvandt, hvis jeg bare gik udenfor døren i nogle minutter :P Til gengæld var min kat Smilla, som plejede at være helt vild glad for mig, lidt mere tilbageholden, men er nu begyndt at vise den samme glæde igen :) Den sidste kat, Bella, lever lidt sit eget liv, og er ligeglad med antallet af mennesker i huset :P
Indtil nu har jeg brugt tiden på at mødes med familie og veninder, og hvor har det været godt at se alle igen. Jeg skulle lige vænne mig til, at vi nu var i samme tidszone, og dermed var oppe på de samme tidspunkter :D Men det er gået forholdsvist hurtigt, og er nu klar til at starte det næste store kapitel i mit liv, som er her i Dk, hvor jeg skal flytte hjemmefra og igang med en videregående uddannelse som Ergoterapeut :)
Mit 8 måneder lange eventyr har givet mig så mange oplevelser, så det er svært at fortælle om dem alle sammen, men jeg har haft mit livs rejse, og jeg er så glad for, at jeg rejste ud i verden. Jeg har besøgt familie (THANK YOU SO MUCH!! I really enjoyed our time together!), rejst rundt med min bedste veninde (Tak Melle for nogle fede oplevelser), dannet nye venskaber og prøvet at arbejde på den anden side af jorden. Jeg er så taknemmelig for alt, og ind i mellem sker der ting, som man aldrig havde turde håbe på, men så gælder det bare om at nyde det.
Jeg tog afsted som en 19-årig teenager, der var lidt skræmt over, at skulle være væk i 240 dage, men er kommet hjem som en 20-årig voksen pige, der har fået en hel del mere erfaring, og har mod på at rejse meget mere i fremtiden. Jeg vil gerne rejse rundt i hele verden, og glæder mig så meget til næste rejse allerede, selvom den ikke er planlagt endnu. Først skal der lige være tid til at nyde alt det, jeg har savnet de sidste 8 måneder. Tak fordi I har fulgt med i mit eventyr. Det har betydet rigtig meget for mig! :D Jeg ved, jeg ikke er alene, men vil altid have jeres støtte. Nu vil jeg slutte denne blog og så få den lavet om til en bog, som jeg kan gemme resten af mit liv som et minde om mit eventyr.
Nyd livet og husk, at der er altid en positiv ting gemt i alle oplevelser :)
Knus Hanne
- comments
Lene Hej Hanne Tusind tak for at jeg fik lov at følge dig rundt på din eventyrrejse. Tiden er fløjet af sted. Og det var underligt at skulle modtage dig i CPH tirsdag i sidste uge (28/4) Jeg troede at det ville være anderledes. Jeg kunne slet ikke forstå at det var 8 måneder siden jeg stod i terminal og sagde på gensyn og nu kunne sige velkommen hjem. Det føltes faktisk som om du kun havde været væk et par uger, da du endelig kom ud af døren. Velkommen hjem. Ønsker dig alt godt fremover Mange moderlige hilsener fra din mor Lene
Jette Farfar og farmor siger også mange tak for dine gode fortællinger i løbet af de sidste 8 måneder, vi glæder os over det hele, men selvfølgelig er det også dejligt at have dig indenfor rækkevidde igen. Stort knus fra os